Danskere på kanten af arbejdsmarkedet finder arbejde
28.8.2017 12:00:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse
AKU-ledigheden er faldet med 11.000 fra første til andet kvartal. Faldet afspejler, at flere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job, og at virksomhederne i højere grad rekrutterer medarbejdere, som ikke arbejder fuld tid.
Fleksjobbere, studerende og andre danskere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i stigende grad ud og bliver en del af arbejdsmarkedet. Det viser nye tal om AKU-ledigheden fra Danmarks Statistik.
Faldet i AKU-ledigheden viser, at virksomheder i højere grad rekrutterer medarbejdere, der typisk ikke arbejder fuld tid.
Mens AKU-ledigheden er faldet frem mod andet kvartal, står den registerbaserede ledighed næsten stille. AKU-ledigheden omfatter, modsat den registerbaserede ledighed, også danskere, der ikke er registrerede som ledige, men som gerne vil have et job.
Konsekvenser for jobs og vækst
På trods af at flere virksomheder rekrutterer fra kanten af arbejdsmarkedet, har mange fortsat problemer med at kunne rekruttere nye medarbejdere. Det gælder hver 5. virksomhed i Danmark.
Chefkonsulent hos Dansk Erhverv, Peter Halkjær, mener, der er behov for handling på området:
”Der er fortsat behov for nye tiltag, der kan øge arbejdsudbuddet,” siger han til Dansk Erhverv.
Han forudser, at det vil få konsekvenser på længere sigt, hvis der ikke sker nogen ændringer:
”Uden politisk opbakning til reformer, der kan styrke flowet på arbejdsmarkedet, er der udsigt til, at flere og flere virksomheder må give fortabt i kampen om de tilbageværende ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Det vil både koste job i Danmark og vækst,” vurderer han.
AKU-ledigheden
AKU-ledigheden er baseret på spørgeskemaer til 22.000 personer. AKU-statistikken viser, hvor mange der ønsker at komme i beskæftigelse.
Læs artiklen hos Dansk Erhverv
Læs om, hvordan I kan være med til rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheder risikerer at miste seniorer, de får svært ved at erstatte22.9.2026 11:15:33 CEST | Nyhed
Seniorer bliver en stadig vigtigere del af arbejdsstyrken. Men vil virksomheder holde længere på erfaringen, kræver det, at samtalen om opgaver, trivsel og udvikling bliver taget flere år før pensionsalderen.
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum