Ti kommuner har fået hver anden flygtning i job
30.1.2018 11:27:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

Regeringens mål er, at halvdelen af landets flygtninge skal arbejde, og det lever ti kommuner nu allerede op til. Det er dog langt fra alle kommuner, der har nået samme mål.
For to år siden satte regeringen et mål om at få 50 procent flygtninge i arbejde, og den målstreg har ti kommuner allerede passeret i dag. Det viser en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der nu gør status.
De kommuner, der har fået flest flygtninge i job, har endda fået flere end 50 procent ud på arbejdsmarkedet. I toppen af listen ligger Ringsted, Lyngby-Taarbæk og Rebild Kommune, der har fået henholdsvis 57, 56 og 55 procent flygtninge i arbejde.
De tal gælder for 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte i lønmodtagerbeskæftigelse, der har opholdt sig i Danmark i tre år. Tallene viser billedet, som det så ud i 3. kvartal i 2017.
Store forskelle på kommunerne
På landsplan var 36 procent flygtninge i arbejde i denne periode, men opgørelsen viser også et stort spænd mellem de enkelte kommuner. Selvom stadig flere flygtninge kommer i arbejde, er målsætningen om de 50 procent langt fra nået i alle landets kommuner.
Mens kommunerne i toppen af listen har fået mere end halvdelen af deres flygtninge i arbejde, gælder det samme blot 14 procent i Ballerup Kommune, der indtager en bundplacering på listen. Også Langeland og Ikast-Brande er blandt de kommuner, der har fået færrest flygtninge i job. Her arbejder henholdsvis 16 og 17 procent af kommunernes flygtninge.
Tallene er baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). 11 kommuner er ikke med i opgørelsen, da der i disse kommuner er tale om meget få flygtninge.
Mere viden
Se fordelingen på et interaktivt kort her
Læs mere om opgørelsen hos dknyt
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
Nyt projekt skal styrke produktionsvirksomheders konkurrencekraft i en tid, hvor arbejdsstyrken er under forandring7.5.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når hver femte dansker er neurodivergent, skal virksomhederne følge med. Nyt projekt udvikler de redskaber, som virksomhederne mangler. Små justeringer i hverdagen kan give virksomheder adgang til en større talentmasse og styrke produktiviteten.
Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft28.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
Ny seniorkonsulent hos Cabi23.3.2026 09:15:07 CET | Pressemeddelelse
Anne Skytte Glibstrup er ny seniorkonsulent i videnshuset Cabi. Med mere end 20 års erfaring inden for beskæftigelsesområdet skal hun hjælpe flere virksomheder med at finde arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum