Rapport: Offentligt ansatte er markant mere syge end private
3.1.2019 15:30:00 CET | Cabi | Pressemeddelelse

En ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet viser, at offentligt ansatte har markant flere sygedage end deres kollegaer i det private. Innovationsminister Sophie Løhde (V) kalder forskellene uforklarlige.
I gennemsnit havde ansatte i kommunerne 12,8 sygedage i 2017 mens det kun var 6,8 dage for ansatte i det private erhvervsliv. Det viser en ny rapport fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Og selv når man stiller sammenlignelige brancher over for hinanden inden for madlavning, kultur og fritid samt social- og sundhedsområdet, er fraværet højere i det offentlige end i tilsvarende private brancher.
De to ministerier bag rapporten afsætter samtidig 100 millioner kr. til en lang række initiativer, som skal få sygefraværet i det offentlige ned.
"På en række områder er det uforklarligt, at sygefraværet er højere i den offentlige end i den private sektor på helt sammenlignelige arbejdspladser. Derfor er der et stort potentiale i at få nedbragt sygefraværet i den offentlige sektor," siger Sophie Løhde til Berlingske.
Initiativerne skal bl.a. udvikles i samarbejde med KL og Danske Regioner og målrettes arbejdspladser, som kræver skræddersyede indsatser, fordi de har højt sygefravær eller et særligt belastet arbejdsmiljø. Derudover oprettes der et rejsehold til arbejdspladser med konkrete udfordringer og videnspakker til forebyggelse af sygefravær.
"Sygefraværet er et fokusområde for regeringen, og vi kan se, at der er mange sygedage nogle steder i det offentlige, og det skal vi gøre noget ved. Det er først og fremmest en ledelsesopgave at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne ikke bliver syge af at gå på arbejde. Derudover skal vi fra politisk hold også sætte ind, og det gør vi med en bred sygefraværs-pakke – blandt andet er der øremærket 100 mio. kr. til de offentlige arbejdspladser, hvor medarbejderne har højt sygefravær, eller arbejdsmiljøet er særligt belastet. Så vi kan få sygefraværet ned til glæde for den enkelte og for samfundet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse
Ekspert: Det kan ikke sammenlignes
Eksperter i sygefravær er imidlertid uenige med Sophie Løhde i, at forskellene i sygefraværet er uforklarlige.
Nærlæser man i rapporten de forskellige jobkategorier er de meget brede. Kategorien ’sygeplejerske’ tæller eksempelvis også optikere, kostvejledere, farmaceuter og jordemødre. Kategorien ’rengøring’ tæller også rengøring i private hjem, vinduespudsere og rengøring af transportmidler.
Fordi kategorierne er så brede, er det ikke helt sammenlignelige arbejdspladser mener professor ved CBS Niels Westergård-Nielsen, som forsker i sygefravær.
"Det er de jo ikke, for sygeplejersken i det offentlige er en hospitalssygeplejerske, mens sygeplejersken i det private kan være optiker eller sidde hos den praktiserende læge. Det er ikke en helt fair sammenligning. Det er beklageligt, at ministrene undlader at tage disse forhold i betragtning i deres udtalelser", siger Westergård-Nielsen til Politiken
Mere information
Læs hele rapporten på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Se Cabis tema Strategisk tilgang til sygefravær
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum