Simply Cooking A/S er i finalefeltet om at vinde CSR People Prize
20.5.2022 10:22:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

Cateringfirma fra Rødovre er med i finalefeltet om at vinde CSR People Prize 2022, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart.
CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel.
Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede.
Medarbejdere får lov til at vokse med opgaverne
Simply Cooking A/S driver en række kantiner og cateringkøkkener i Storkøbenhavn og i Messe C I Fredericia, og en del af de ansatte er mennesker, som er kommet fra kanten af arbejdsmarkedet. Virksomheden ser mangfoldighed som en ressource, og alle ansatte får chancen for at begynde i det små og efterhånden vokse med opgaverne alt efter lyst og kompetencer.
Ejer Martin Haugaard sikrer derudover god kontakt og opfølgning med Københavns Kommune og Hotel- og Restaurationsskolen, så medarbejderne altid får de bedste muligheder for job eller uddannelse.
Et forbillede for andre i branchen
Juryen bag CSR People Prize fremhæver Simply Cooking som en virksomhed, andre SMV’er i restaurations- og cateringsbranchen kan spejle sig i, da virksomheden lykkes med at tænke social ansvarlighed ind i en branche, der ellers er præget af effektivitet. En elev i kokkepraktik blev eksempelvis hjulpet til omskoling, da en hudsygdom satte en stopper for arbejdet i køkkenet.
CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier:
- Virksomheder med flere end 250 ansatte
- Virksomheder med op til 250 ansatte
- CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads
Simply Cooking A/S er sammen med BE Installationer og BF12 nomineret i kategorien for virksomheder med op til 250 ansatte.
Vinderen afsløres ved Topmøde i juni
CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder.
Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her
Kontakt
Ejer hos Simply Cooking A/S, Martin Haugaard: 2163 7027 / martin@simply-cooking.dk
Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk
Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999:
- Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst
- CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed
- Juryen til CSR People Prize 2022 består af:
- Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark
- Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond
- Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark
- Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet
- Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
- René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen
- Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Billeder
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
