17 kommuner vender nu integrationsindsatsen
13.10.2016 12:59:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse
Projektet ”Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats” skal få flere flygtninge og indvandrere i arbejde eller uddannelse. Målgruppen er overrepræsenteret i den gruppe af borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet.
Som en del af satspuljeaftalens indsats ”Integration der virker – en mere målrettet beskæftigelsesindsats” er der afsat 30 mio. kr. i puljemidler til projektet, der foregår over de næste år fra 2016 til 2019. Bag projektet står Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
I alt skal 17 kommuner af forskellig størrelse, fra Brønderslev til Odense, igennem et støttet udviklingsforløb, der skal styrke deres lokale beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Fælles for de udvalgte kommuner er, at de har udfordringer på området og er motiverede for at løfte indsatsen.
Ønskes: Markant løft i beskæftigelsen af nyankomne flygtninge
Projektet skal identificere, hvilke metoder der mest effektivt får flygtninge i job ud fra kommunernes organisering og lokale rammevilkår. På sigt skal projektet skabe viden til gavn for alle kommunernes integrationsindsats.
”Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen af flygtninge og indvandrere ligger på 49 % sammenlignet med 74 % for etniske danskere. Dette gab på 25 % skal vi have gjort mindre. Indsatsen for integration og beskæftigelse skal derfor løftes og styrkes markant, så vi i højere grad end hidtil får gjort de nyankomne flygtninge til aktiver i samfundet og arbejdsstyrken,” udtaler direktør for SIRI, Kasper Kyed, om forventningerne til projektets resultater.
Kortlægning viser vejen til virksomme metoder
Udgangspunktet for det arbejde, der skal laves i løbet af projektet, er en kortlægning af kommunernes forskellige afsæt, organisering og rammevilkår. Målet er så vidt muligt at designe forløb og udvælge metoder specifikt egnet til den enkelte kommunes udfordringer og potentialer.
”Det er særligt interessant for os at få et analyse- og metodeapparat spændt på vores egen indsats i det omfang, der er lagt op til projektet. Ud fra det grundlag er det min forventning, at vi vil kunne skabe en tværgående metodik, som kan give os mere systematik i indsatsen, så vi får en mere stabil drift og viden om, hvad der virker, og hvor vi har et særligt udviklingspotentiale,” forklarer Lasse Bjerregaard, afdelingsleder i Jobcenter Lejre.
Erfaringer og virksomme metoder fra projektet skal desuden udbredes til landets øvrige kommuner, så den samlede integrationsindsats på tværs af landet styrkes for fremtiden.
FAKTA om Projekt ”Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere”
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Virksomheder risikerer at miste seniorer, de får svært ved at erstatte22.9.2026 11:15:33 CEST | Nyhed
Seniorer bliver en stadig vigtigere del af arbejdsstyrken. Men vil virksomheder holde længere på erfaringen, kræver det, at samtalen om opgaver, trivsel og udvikling bliver taget flere år før pensionsalderen.
Arbejdskraften er her – hvis vi ser anderledes på opgaverne15.9.2026 09:10:14 CEST | Nyhed
Mangel på arbejdskraft bliver ofte til et spørgsmål om, hvilke verdensdele nye medarbejdere skal komme fra. Samtidig finder flere og flere danske virksomheder ud af, at svaret også kan være nye måder at tilrettelægge og fordele opgaver på. Og at potentialet er stort.
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum