I arbejde med psykisk sårbarhed – hvordan får vi flere med?

Der blev sat fokus på værdien af at inkludere mennesker med psykisk sårbarhed på arbejdsmarkedet, da VirksomhedsnetværkCabi afholdt arrangementet ’Medarbejdere med psykiske lidelser – gevinst eller udfordring?’. En styrket brug af de handicapkompenserende ordninger kan medvirke til, at flere personer med psykisk sårbarhed kan komme i arbejde.
At have et arbejde er en væsentlig del af processen med at komme sig efter psykisk sygdom. Det budskab gik igen på dagens netværksarrangement, hvor de gode historier stod i kø for at understrege pointen.
Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Leif Lahn Jensen, åbnede arrangementet med sin egen personlige fortælling om en kollega, som han i sin tid, som tillidsmand på havnen, fik i gang igen, efter at kollegaen i en periode havde været sygemeldt med stress og depression.
Brug de kompenserende støtteordninger til personer med psykiske funktionsnedsættelser
Det at få foden inden for på arbejdsmarkedet kan dog være ganske vanskeligt, hvis man på grund af en psykisk lidelse har pådraget sig nogle begrænsninger i forhold til at udføre sit arbejde.
Har man eller har man haft en psykisk lidelse, kan man have en psykisk funktionsnedsættelse, fx hukommelsesvanskeligheder, som kan stå i vejen for, at man kan udføre sit arbejde uden hjælp. Det kan der i mange tilfælde kompenseres for – på samme måde, som man kan kompensere for et fysisk handicap.
”De handicapkompenserende ordninger har en rigtig god effekt. De betyder i nogle tilfælde ligefrem forskellen på arbejde eller arbejdsløshed - og typisk for ganske få midler. Man kan komme langt med fx en times personlig assistance om dagen til en medarbejder med hukommelsesbesvær,” fortæller Alice Serup, handicapnøgleperson i Jobcenter Aarhus.
Arbejde vendte livet i en ny retning
Det gør stort indtryk, da en højgravid, ung kvinde stille fortæller, hvordan hun ved hjælp af sit job og gode kolleger hos en butikskæde, langsomt kravlede ud af sin skizofreni og kom tilbage til livet. Så meget, at hun efterfølgende har taget en akademisk uddannelse, er i job på helt almindelige vilkår og bor i et lille hus på landet sammen med sin kæreste, og deres – snart – to børn.
”Uden det job og uden den støtte, jeg fik fra mit arbejde dengang, havde jeg ikke kunnet bryde med min sygdom, men var nok endt på førtidspension, ligesom mine søstre og min mor, der også kæmper med psykiske lidelser,” lød dommen klart og tydeligt fra den unge kvinde.
Lad de gode historier tale for sig selv – og gå i gang med at tage et ansvar i dag
”Det er jo sådanne historier, vi lever af. Dem, der giver os lysten og energien til at blive ved. Det er stærkt vanedannende at kunne gøre den slags forskel i et andet menneskes liv,” lød det begejstret fra Peter Nørgaard, Founder og boardmember i Creativ Company. En virksomhed, der igennem 10 år har ansat mennesker med psykiske lidelser, og som i dag har 10-15 % af medarbejderstaben ansat på særlige vilkår.
”Hos os skaber vi et positivt overskud på grund af mangfoldigheden. Jeg er helt sikker på, vi får investeringen igen i form af nye impulser, dynamik, arbejdsglæde og loyale medarbejdere,”understregede han.
Dit lokale jobcenter kan hjælpe
Det er altid en god idé at tage kontakt til dit lokale jobcenter, som kan fortælle dig mere om din virksomheds muligheder for at få støtte og tage en nærmere snak om, hvad der kan være behov for at kompensere for i dit og din medarbejders tilfælde. Spørg efter nøglepersonen på handicapområdet.
Få mere at vide om psykisk handicap hos Cabi
På Cabis hjemmeside kan du læse mere om de handicapkompenserende ordninger, som kan få flere personer med psykisk og fysisk handicap ind på arbejdspladserne. Du kan også finde en folder om kompensation af psykisk funktionsnedsættelse.
Netværksarrangementet var et såkaldt ’arbejdsarrangement’ afviklet i forbindelse med Rethink Normality, som er en del af Europæisk Kulturhovedstad. Rethink Normality vil sætte skub i debatten om et rummeligt arbejdsmarked med plads til mennesker med psykisk sårbarhed – ved at bidrage til, at vi taler åbent om psykisk sygdom og hvad det betyder for det enkelte menneske.
Arrangementet blev afviklet i samarbejde med GalloJob, SINDs Pårørendeforening, Peer-Netværket Danmark og Jobcenter Aarhus.
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Links
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny projektkoordinator hos Cabi19.3.2025 08:33:50 CET | Pressemeddelelse
Mie Priess Loft er blevet ansat som projektkoordinator i videnshuset Cabi. Hun skal bidrage til, at Cabis projekter hjælper endnu flere virksomheder med at hente arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Ny finansiering sikrer, at flere udsatte ledige kommer i job4.12.2024 10:05:13 CET | Pressemeddelelse
I 11. time af finanslovsforhandlingerne for 2025 kom Cabi tilbage på finansloven. Dermed kan Cabi fortsætte sit nuværende arbejde for, at flere virksomheder lykkes med at ansætte og fastholde udsatte i job – og det endda med fornyet styrke. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har nemlig besluttet at investere 88 millioner kr. i en ny treårig landsdækkende indsats. Indsatsen består af en stærk partnerkreds med Cabi i spidsen og skal understøtte, at flere virksomheder bliver socialt bæredygtige.
Her er vinderne af CSR People Prize 202414.11.2024 17:30:04 CET | Pressemeddelelse
Vinderne af årets udgave af CSR People Prize 2024 er fundet. Der blev i alt uddelt fire priser til fire virksomheder, der på hver deres måde har gjort en ekstra stor indsats for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige14.11.2024 17:23:36 CET | Pressemeddelelse
ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Stifter af Gjørtler Ejendomme modtager ildsjælepris14.11.2024 15:57:30 CET | Pressemeddelelse
Thomas Gjørtler, stifter af Gjørtler Ejendomme i Viborg, modtager ildsjælepris ved uddelingen af CSR People Prize 2024. Han får prisen for sit personlige og ekstraordinære arbejde for at give nogle af samfundets mest udsatte en chance på arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum