Ekspert: Indsatsen mod stress skal starte fra toppen
5.10.2018 09:15:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse

Stadig flere føler sig psykisk overbelastede på jobbet, og et ekspertudvalg under regeringen peger i en ny rapport på, at der skal mere viden om psykisk arbejdsmiljø ud i virksomhederne. Men indsatsen mod den psykiske overbelastning skal starte fra toppen i virksomheden, mener stress-ekspert hos Cabi.
Det går den forkerte vej i bestræbelserne på at nedbringe antallet af danskere, som føler sig psykisk overbelastede på jobbet. En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at antallet af lønmodtagere, som oplever psykisk overbelastning på jobbet, er steget med 17 procent fra 2012 til 2016.
Det fik sidste år beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til at nedsætte et ekspertudvalg, som skulle kortlægge de alvorligste udfordringer med arbejdsmiljøet, og de er nu kommet med deres anbefalinger til forbedringer.
Her anbefales det bl.a. at der skal øget fokus på viden om det psykiske arbejdsmiljø i virksomhederne, og at det skal ske via en særlig uddannelse for ledere. Det er dog ikke nok, mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i stress.
Netop det psykiske arbejdsmiljø er omdrejningspunktet på to konferencer i København og Horsens, som Cabi er værter for i november.
”Det er helt rigtigt, at den nærmeste leder skal have viden om forebyggelse og håndtering af udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Men hvis forebyggelse skal lykkes, er det vigtigt, at det sker på alle niveauer i virksomheden. Fra organisationen til ledelsen, teamet og den enkelte medarbejder. Og det skal starte helt fra toppen på organisationsniveau, hvor vilkårene for den daglige ramme for arbejdet bliver lagt,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard.
Ekspert: Fokusér på organisationen frem for individet
Regeringens ekspertudvalg anbefaler desuden, at arbejdsgivere, ledere og medarbejdere skal have bedre forudsætninger for at engagere sig i den forebyggende arbejdsindsats.
Det helt afgørende er så, at der bliver sat rigtigt ind, når virksomhederne engagerer sig, mener Dorte Rosendahl Kirkegaard. Indsatsen skal fx flyttes fra et fokus på individet til at fokusere på organisationen.
”I mange virksomheder bliver mange ledere trænet til at spotte og håndtere, når en medarbejder viser symptomer på stress. Men hvis vi skal forebygge stress bør enhver arbejdsplads risikovurdere, hvilke rammer der er for løsningen af opgaver. Og om der er noget ved selve rammerne for jobbet, som kan være kilden til stress,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard.
Hun forklarer, at det vigtigste element til forebyggelse af stress er medarbejdernes indflydelse på løsning af egne opgaver.
”Derfor er det helt afgørende, at medarbejderne har indflydelse på mængden af arbejdet, tempoet samt hvor komplekse opgaverne er. Hvis man har nogle vilkår på arbejdspladsen, hvor medarbejderne ikke har indflydelse på det, er det svært at forebygge stress,” slutter Dorte Rosendahl Kirkegaard.
Vil du vide mere om Cabis konferencer om psykisk arbejdsmiljø? – Så læs med her
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Lundh
Presseansvarlig
dol@cabiweb.dk
4016 3101
Ea Nielsen
Souschef
eni@cabiweb.dk
4128 4126
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:
- udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
- udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
- trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder.
Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel
Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
Nyt projekt skal styrke produktionsvirksomheders konkurrencekraft i en tid, hvor arbejdsstyrken er under forandring7.5.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når hver femte dansker er neurodivergent, skal virksomhederne følge med. Nyt projekt udvikler de redskaber, som virksomhederne mangler. Små justeringer i hverdagen kan give virksomheder adgang til en større talentmasse og styrke produktiviteten.
Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft28.4.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum