Dennis Storgaard er ny erhvervsrådgiver i Middelfart Sparekasse
12.12.2023 14:21:12 CET | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har ansat 40-årige Dennis Storgaard som erhvervsrådgiver i hovedsædet i Middelfart.

Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en ny erhvervsrådgiver i hovedsædet i Middelfart. Det er 40-årige Dennis Storgaard, som har været beskæftiget i den finansielle sektor siden 2005. Senest i Fynske Bank, hvor han har arbejdet fire år som filialdirektør i Fredericia og senere som erhvervskundechef i forbindelse sammenlægningen af erhverv i Kolding for afdelingerne Middelfart, Fredericia og Kolding.
Men nu får han altså sin daglige gang i erhvervsafdelingen i Havnegade 21 i Middelfart.
- Relationen til kunderne er det vigtigste for mig i jobbet som rådgiver. Jeg giver meget af mig selv i relationen til virksomhedsejerne og ønsker at være mere end blot en leverandør. Der findes ikke en bedre følelse i jobbet end at give kunder mere, end de havde forventet. Og så er det selvfølgelig lige så vigtigt for min arbejdsglæde at have nogle gode kolleger, som jeg kan sparre, grine og dele succeser med. Derfor er jeg også meget begejstret for den værdibaserede tilgang til medarbejdere, kunder og lokalområdet, som definerer Middelfart Sparekasse indefra, siger Dennis Storgaard.
Han bor i Erritsø med sin hustru og to børn og er lokalt engageret i forskellige foreninger i forbindelse med børnenes aktiviteter inden for håndbold og svømning. Derudover er Dennis Storgaard med i et jagtkonsortium, hvor der tankes op på social hygge og mentalt overskud. Jagten giver ifølge Dennis Storgaard en god mulighed for at være i ét med naturen og gå offline for en stund.
Om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Rønde Sparekasse og Middelfart Sparekasse indgår sammenlægningsaftale12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to sparekassers bestyrelser er enige om vilkårene for en sammenlægning. Der sigtes mod en endelig godkendelse primo april.
Flere rådgivere samles i tidligere hovedsæde11.3.2026 08:18:27 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses privatafdeling på Skibhusvej i Odense flytter i løbet af foråret til Dannebrogsgade – til Nordfyns Banks tidligere hovedsæde. Samtidig lukker to mødeafdelinger.
Stor fremgang for sparekasse i imagemåling29.1.2026 09:30:44 CET | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse har prøvet det flere gange, og nu er finansvirksomheden tilbage på toppen i den undersøgelse om medarbejderimage, som FinansWatch og Wilke netop har udgivet for 2025.
Fusion godkendt i både bank og sparekasse1.12.2025 18:08:48 CET | Pressemeddelelse
Med store flertal blev fusionen mellem Nordfyns Bank og Middelfart Sparekasse mandag godkendt på besluttende møder i begge institutter.
Middelfart Sparekasse og GF Forsikring åbner dør om dør i Herning7.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskab og sparekasse sætter handling bag ordene i kommende samarbejde ved at åbne afdelinger på samme adresse i Herning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum