Elinstallatør modtager CSRpeople-mærket for at udvise social ansvarlighed på arbejdsmarkedet
For sjette gang har VS Automatic A/S fået tildelt CSRpeople-mærket for sin indsats for at skabe et socialt ansvarligt arbejdsmarked. Det er en prioritet at støtte denne type tiltag, siger direktør Torben Steffensen.

Et spritnyt CSRpeople-mærke er nu i hus hos VS Automatic A/S i Horsens. Mærket gives til virksomheder, som udviser særlig social ansvarlighed på arbejdsmarkedet og sikrer trivsel for sine medarbejdere.
CSRpeople-mærket er blevet uddelt efter tre kriterier. De handler om at hjælpe ledige ind på arbejdsmarkedet, om at fastholde medarbejdere og sikre deres trivsel og om at give en håndsrækning til unge mennesker, der kæmper med at finde retning i livet.
VS Automatic har det seneste år været aktiv på alle tre områder, bl.a. ved at ansætte ledige i fleksjob og løntilskudsstillinger og ved at deltage i Jobtaskforcen i Horsens Kommune. I Jobtaskforcen tilbyder virksomheden sparring om jobsøgning til ledige og med kontakt til virksomheder og mulige arbejdspladser.
Desuden er elinstallatøren med i NExTWORK, en beskæftigelsesindsats for unge i Horsens Kommune. Gennem indsatsen kan de unge få en praktikplads i virksomheden og på den måde prøve kræfter med en hverdag i elbranchen.
Læs mere: Unge fra NExTWORK bruger VS Automatic som træningsbane.
Bred opbakning i firmaet
”Det er en prioritet for os at støtte de her sociale tiltag,” siger Torben Steffensen, direktør i VS Automatic. ”Det koster noget at give mennesker med særlige udfordringer en god oplevelse på arbejdsmarkedet og at give den ekstra plads, som nogen har brug for. Men det handler ikke altid om kroner og ører.”
Han er også glad for den opbakning, han mærker blandt sine ansatte.
”Jeg er stolt over, at vores medarbejdere tager så godt imod folk med udfordringer, som bliver ansat her hos os. Det giver noget andet at kunne hjælpe, og det er dejligt at se folk blomstre.”
I Horsens Kommune bliver CSRpeople-mærket uddelt af HORSENS ALLIANCEN og Jobtaskforcen, og i år er det blevet uddelt til 157 virksomheder.
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkTorben Steffensen
Tlf:+45 75 64 18 99Links
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
VS Automatic modtager Match for Fremtiden-prisen8.11.2024 11:43:58 CET | Pressemeddelelse
Den østjyske elinstallatør VS Automatic får Match for Fremtiden-prisen for sit arbejde med elektrikerlærlinge og elever.
VS Automatic modtager for syvende gang i træk CSRpeople-mærket11.10.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne måned modtog VS Automatic A/S et anerkendende skulderklap fra HORSENS ALLIANCEN i form af CSRpeople-mærket 2025. Den horsensianske elinstallatør er en del af de 165 virksomheder, som i år har fået tildelt mærket – de har alle det til fælles, at de udviser særlig social ansvarlighed.
Bedre ansættelsesvilkår er vigtigere end frosset Arne-pension3.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På det seneste har der været stor debat om pensionsalderen og særligt spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning. Mette Frederiksens udmelding om fortsat stigende pensionsalder vækker bekymring blandt mange faggrupper, herunder Dansk El-forbund. Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, mener ikke, at det er et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning og frysning af Arne-pension. I stedet skal forbedring af ansættelsesforhold være i fokus
Det skal du vide om el, når du renoverer20.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er populært at renovere boligen, både blandt nye boligejere og hos de erfarne af slagsen. Og der er også mange fordele ved at et moderniseret hjem, der lever op til netop dine drømme. Her får du alt, du skal vide om el, når du renoverer eller bygger nyt.
VS Automatic byder håndværkerfradraget velkommen tilbage12.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i sinde at sætte håndværkerfradraget, som blev afskaffet i 2022, tilbage på finansloven for 2025. Fradraget er en økonomisk håndsrækning til klimasikring og energirenovering, og hos VS Automatic i Horsens bliver det budt velkommen tilbage med glæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum