Bellagroup A/S

BLAST og Copenhagen Gaming Week offentliggør detaljeret plan for ny Counter-Strike 2-turnering

Del

BLAST og Copenhagen Gaming Week’s nye Counter-Strike 2-turnering giver esports græsrødder fra Danmark, Sverige, Norge og Tyskland chancen for at møde topholdene Astralis og Ninjas in Pyjamas (NIP) under Copenhagen Gaming Week i januar 2024. Den fulde turneringsplan og datoer er nu blevet offentliggjort.

Foto: Copenhagen Gaming Week
Foto: Copenhagen Gaming Week

Den fulde turneringsplan for BLAST’s og Copenhagen Gaming Week’s kommende Counter-Strike 2-turnering er offentliggjort. Ved at give græsrødder chancen for at konkurrere mod professionelle er dette innovative turneringsformat en unik mulighed for at vinde en all-inclusive oplevelse i København, der aldrig før er set på den nordiske esportsscene.

Turneringen vil udfolde sig i tre spændende runder:

  • Road to Copenhagen – 3. - 4. januar, 2024 - Online: Rejsen begynder med fire online kvalifikationsrunder, hvor håbefulde hold fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland i løbet af seks runder vil stå over for hinanden i den virtuelle arena på vejen til København. Denne fase vil være en sand prøve af taktik og teamwork, mens de stræber efter at sikre sig en plads blandt de fire hold, der går videre til Copenhagen Showdown.

  • Copenhagen Showdown - 11. januar, 2024 – København: Intensiteten stiger, når turneringen rykker fysisk til København. Her vil de fire kvalificerede hold mødes og afgøre, hvem der går videre til Grand Finals. Fans kan følge dette live-transmitterede arrangement hjemmefra.

  • Copenhagen Gaming Week Grand Finals - 13. - 14. januar 2024 – Bella Center København og Bella Arena, København: Hele turneringen kulminerer i semifinalerne og Grand Final i Bella Arena under Copenhagen Gaming Week. Her får de to kvalificerede græsrodshold den unikke oplevelse af at stå over for de verdenskendte tophold Astralis og NIP i semifinalerne. Tiden må vise, om et af de kvalificerede hold går hele vejen til Grand Final, eller om fans kan overvære en legendarisk Sverige vs. Danmark kamp søndag eftermiddag.

    Program:
    • Lørdag den 13. januar, 2024 kl. 11.00: Semifinale med NIP
    • Lørdag den 13. januar, 2024 kl. 15.00: Semifinale med Astralis
    • Søndag den 14. januar, 2024 kl. 11.00: 3. plads
    • Søndag den 14. januar, 2024 kl. 15.00: Grand Final

For yderligere information og billetsalg, besøg venligst www.copenhagengamingweek.dk.

Road to Copenhagen’s online kvalifikationsrunder foregår på Faceit-platformen og kan findes her:

Kontakter

Billeder

Foto: Copenhagen Gaming Week
Foto: Copenhagen Gaming Week
Download
Foto: Copenhagen Gaming Week
Foto: Copenhagen Gaming Week
Download
Foto: Copenhagen Gaming Week
Foto: Copenhagen Gaming Week
Download

BLAST

Vi har en mission om at tage esports til næste niveau inden for global underholdning. Vi vækker begejstring og inviterer milliarder af fans til at deltage i esportsrevolutionen. Vi skaber direkte og digitale oplevelser - fra turneringer, der fylder store arenaer rundt om i verden, til fantastisk indhold, der garanterer at blæse dig bagover.

Vi samarbejder med nogle af verdens største spiludgivere og brands for at omdanne deres produkter til fantastiske esports-oplevelser - gennem turneringer, indhold og shows inden for en række forskellige spil, inklusiv: Counter-Strike, Rainbow Six Siege, DOTA 2, VALORANT, Apex Legends, FIFA 2022 og Fortnite.

BLAST Premier er en verdensomspændende Counter-Strike turneringsserie, hvor de bedste hold og største superstjerner kæmper for ære og en præmiepulje på flere millioner dollars. Kendt for sin enestående produktionskvalitet og evne til at skabe mindeværdige fanoplevelser. Vi tiltrækker titusinder af fans til vores vanvittige, adrenalinpumpede liveevents i store arenaer fra London og København til Miami og Sao Paulo, mens millioner seere følger vores broadcast hjemmefra fra mere end 154 territorier og på 25 forskellige sprog.

Bellagroup A/S

Bellagroup er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, events og hospitality.

Venuedelen består af kongres-, event- og mødedestinationerne Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproducerede, store events tæller bl.a. CIFF - Copenhagen International Fashion Fair, Bogforum og Copenhagen Gaming Week.

Bellagroup driver tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott Hotel med til sammen næsten 1.600 værelser

Følg pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bellagroup A/S

Bellagroup opnår anerkendt SBTi-godkendelse af sine klimamål10.3.2025 09:58:09 CET | Pressemeddelelse

Bellagroup, som tæller Bella Center Copenhagen, Bella Arena, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, har opnået en vigtig milepæl i sin bæredygtighedsrejse: en officiel godkendelse af virksomhedens klimamål fra Science Based Targets initiative (SBTi). Det placerer Bellagroup blandt en eksklusiv gruppe af virksomheder i hospitality-sektoren, der har fået valideret deres CO2e-reduktionsmål efter de strengeste videnskabelige standarder.

Sætter vild rekord: Gaming Week i Bella Center må melde resten af årets festival udsolgt14.2.2025 12:50:03 CET | Pressemeddelelse

Copenhagen Gaming Week 2025 har for alvor cementeret sin position som et af årets mest eftertragtede events for gaming- og spilkultur. Efter at have meldt alle lørdagsbilletter udsolgt allerede tilbage i januar, kan festivalen nu annoncere, at også samtlige resterende billetter til i dag, fredag d. 14. februar, er revet væk. Det betyder de facto, at hele festivalen, der finder sted i Bella Center Copenhagen i disse dage, nu er totalt udsolgt.

Nu kan der ansøges: Gratis adgang til Copenhagen Gaming Week for skoler, klubber, foreninger og fritidsordninger i uge 715.1.2025 13:25:08 CET | Pressemeddelelse

Copenhagen Gaming Week giver fritidsordninger, børne- og ungdomsklubber, foreninger og skoler mulighed for at ansøge om gratis billetter til Danmarks hurtigst voksende festival for spilkultur. Festivalen finder sted i uge 7 i Bella Center Copenhagen på Amager og tilbyder en unik mulighed for at dyrke børn og unges fællesskaber inden for gaming, gadesport og spil i alle tænkelige former.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye