Regeringens udspil til dyretransporter er mere symbolpolitik end dyrevelfærd

Del

I en ny bekendtgørelse lægger regeringen op til at hæve højdekravet for dyretransporter. Tanken bag er, at mere højde over ryggen på dyrene, giver bedre dyrevelfærd. Problemet er bare, at den forskning, bekendtgørelsen er baseret på, rent faktisk konkluderer det stik modsatte.

I rapporten fra Aarhus Universitet står der nemlig: ”Blandt de undersøgte etagehøjder og under de givne forhold (…) fandtes kun sporadiske og ubetydelige effekter af etagehøjde på de valgte indikatorer for ventilation og naturlige bevægelser.” 

Derfor giver det ikke mening at begynde at ændre i lovgivningen, mener Stefan K. Schou, der er adm. direktør hos ITD. 

- Jeg er fuldstændig uforstående overfor, hvorfor man vil indføre så indgribende tiltag, når forskningen viser, at det slet ikke har nogen effekt overhovedet for dyrevelfærden. Det er følelsesstyret symbolpolitik, når det er værst, siger ITD-direktøren. 

Bekendtgørelsen kommer på baggrund af en gammel politisk aftale fra 2018, hvor den daværende regering med Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev enige med Dansk Folkeparti om, at der skal indføres indvendige højdekrav. Men ifølge Stefan K. Schou er det tosset, at man hænger fast i fortiden. 

- Da man for fem år siden indgik aftalen, havde man ikke den videnskabelige viden, vi har i dag. Derfor er det jo tilladt, at man som politiker kigger på de fakta, man selv har bedt Fødevarestyrelsen om at skaffe, og så sige: ”Okay, vi er blevet klogere! Lad os i stedet kigge på de faktorer, der reelt vil skabe bedre dyrevelfærd under transporter”, siger ITD-direktøren. 

Øger CO2-udledning 

I stedet for ubegrundede højdekrav foreslår ITD i stedet, at der bliver kigget på krav om temperaturregulering og luftrensning for dyrene under transporten. Det er ting, vi ved, vil skabe bedre forhold for dyrene under en transport. 

Problemet med lovforslaget er nemlig, at man ved at øge højdekravet drastisk ændrer på, hvor mange dyr, der kan transporteres per lastbil. Det giver en masse negative problemer, der er helt unødvendige, når der altså ikke samtidig ses en positiv effekt for dyrene. 

- Så det eneste, denne lovændring reelt medfører, er en større udledning af CO2, fordi vi skal bruge flere lastbiler til at transportere den samme antal dyr. Og der er mig bekendt ikke nogen politikere, der er interesseret i at lave lovgivning, der ligefrem belaster vores klima og miljø, siger Stefan K-Schou. 

Sideløbende med den danske lovgivning, er man også i EU i gang med at se på ændringer til den europæiske lovgivning for dyretransporter. Her bider ITD mærke i, at man med det danske lovforslag går meget længere, end Europa-Kommissionen foreslår. Det er bekymrende, mener Stefan K. Schou. 

- Hvis man indfører danske særregler, der er endnu mere vidtgående end de europæiske, vil det blive markant konkurrenceforvridende for de danske vognmænd, der hver dag transporterer dyr efter de allerhøjeste standarder, siger ITD’s adm. direktør. 

Kontakter

Billeder

ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.

Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark

Fint med nye grønne penge, men nej til mere bureaukrati15.4.2024 10:30:44 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen varslede sidste år, at den hæver dieselafgiften med 50 øre pr. liter diesel. I dag præsenterede regeringen så sin model for deludmøntningen af den Grønne Fond, hvor der bl.a. er afsat 750 mio. kr. til omstilling af den tunge transport frem mod 2030. International Transport Danmark (ITD) kvitterer for dele af udspillet, men er samtidig skeptisk over for udsigten til mere administration og bureaukrati for vognmændene.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye