DI: fælles EU-regler for AI er på plads – nu skal vi videre
EU-landene har efter flere års ventetid natten til lørdag endelig indgået en aftale om fælles EU-regler for anvendelse af kunstig intelligens. Med AI-forordningen, også kaldet AI Act, er der nu skabt rammer for brugen af kunstig intelligens på en sikker måde, der samtidig baner vej for et mere innovativt Europa, og det bifalder landets største erhvervsorganisation Dansk Industri, men slår samtidig fast, at det nu gælder om at komme i gang med anvendelsen.

- Det er rigtig godt, at vi nu får spillereglerne for anvendelsen af kunstig intelligens i de europæiske lande på plads. Fælles regler er helt afgørende for, at vi får det bedste ud af kunstig intelligens – på en måde der er sikker og som øger innovationen i virksomhederne og i vores samfund, siger branchedirektør Camilla Ley Valentin, DI Digital, som er DI’s branchefællesskab for techvirksomheder.
- Med de fælles regler er fundamentet for at bruge kunstig intelligens i praksis på plads. Nu gælder det om at komme i gang med at benytte og afprøve kunstig intelligens i helt konkrete projekter. Her er der brug for politisk mod, ambitioner og vilje til investering – og det gælder i Danmark såvel som i de øvrige lande.
Djævlen i detaljen
- Det er vigtigt at slå fast, at det kun er en politiske aftale. Det betyder, at der stadig udstår nogle tekniske forhandlinger, før vi ved, hvordan virksomheder kommer til at efterleve de nye regler. Djævlen ligger i detaljen og vi håber på, at den endelige tekst også viser en risikobaseret og teknologineutral lovgivning. Derfor følger DI fortsat forhandlingerne tæt.
- Hvis europæisk innovation og konkurrencekraft inden for AI skal fastholdes og styrkes, er det afgørende, at vi regulerer brugen af teknologien og ikke teknologien i sig selv.
- Det er positivt med en politisk aftale, men det er særligt implementeringen af aftalen vi kommer til at holde øje med. Her er det afgørende, at implementering også følger med omfanget af krav, siger Camilla Ley Valentin.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler,. tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
EU’s erhvervsministre i DI: Biosolutions skal kunne spire og gro i Europa18.7.2025 10:49:32 CEST | Pressemeddelelse
Nye innovative biologiske løsninger skal både på tallerkenen og på dagsordenen, lyder budskabet fra Dansk Industri efter en middag for EU’s erhvervsministre, EU-kommissær Stéphane Séjourné og chefen for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño, i Industriens Hus. Fokus er på, hvordan Europa kan bevare sin globale førerposition inden for biosolutions.
DI: Kvantecomputeren Magne får nordisk forskning til at tage et kvantespring17.7.2025 10:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk kvantesatsning sætter Norden i førersædet i udviklingen af fremtidens løsninger. Det bliver verdens hidtil kraftigste kommercielle kvantecomputer – og det kan vi godt være stolte af, lyder det fra Dansk Industri.
DI: Ny EU-budgetramme rammer helt rigtigt med stor konkurrenceevnefond – men med en bitter eftersmag16.7.2025 17:50:26 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har ramt helt rigtigt med et nyt forslag om én stor konkurrenceevnefond på 409 milliarder euro, der skal styrke Europas konkurrencekraft inden for bl.a. forsvar, digitalisering og grøn omstilling. Fonden er en del af Kommissionens nye forslag til en ramme for EU's næste budget på 2 billioner euro i alt, hvoraf konkurrenceevne fylder omkring 23% af totale budget. Desværre lægger forslaget også op til en ny erhvervsskat, der vil skade Europas konkurrenceevne.
Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum