Guldborgsund Kommune gør klar til at rejse skov på flere kommunale arealer
11.12.2023 06:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
For at reducere kommunens samlede CO2-udledning har Guldborgsund Kommunes økonomiudvalg besluttet at rejse skov på flere kommunale arealer.

Der skal rejses mere skov i Guldborgsund Kommune i de kommende år for at nedbringe den samlede CO2-udledning. Økonomiudvalget besluttede derfor på sit møde mandag at inddrage fire kommunale arealer rundt om i kommunen, der i dag er bortforpagtet til landbrug. Der skal plantes skov på arealerne, og det vil helt konkrete fortrænge cirka 325 ton CO2 årligt fra atmosfæren.
”Vi har sammen med en lang række private og civile aktører lavet en fælles, ambitiøs klimahandlingsplan, der skal sikre, at Guldborgsund Kommune er CO2-neutral som geografisk område senest i 2050. Her er skovrejsning et ud af mange initiativer. Det er skov, der hverken skal fældes eller tjenes penge på. Skovene skal stå i flere hundrede år til gavn for vores klima og for biodiversiteten, og her kan vi som kommune være frontløber. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi i Økonomiudvalget er enige om at komme i gang og få plantet skov på arealer, som kommunen ejer,” siger borgmester Simon Hansen, der også er formand for Økonomiudvalget.
De fire områder ligger i henholdsvis Øster Toreby/Sundby, Horbelev, Nysted og Sakskøbing og udgør i alt lidt over 17 hektar, der i dag benyttes til landbrug. Forpagtningsaftalerne er udløbet og har været midlertidigt forlænget. Forlængelsen ophører med udgangen af 2024, og herefter skal arealerne plantes til med skov.
Forpagtningsaftalerne har indbragt godt 115.000 kroner om året til kommunekassen. Som led i at nå Danmarks samlede klimamål kan der søges kompensation fra staten, så kommunerne ikke mister eventuelle lejeindtægter fra arealer, der omdannes til skov. Der kan ikke opnås fuld kompensation, men det forventes, at Guldborgsund Kommune vil blive kompenseret for cirka halvdelen af de nuværende lejeindtægter. Kommunen vil desuden arbejde på at få enten Growing Trees Network eller Klimaskovfonden til at afholde udgifterne til skovrejsningen.
”Skovrejsning er et meget vigtigt element for at nå vores lokale klimamål, og det er samtidig godt for biodiversiteten. Desuden er det for os som kommune et billigt tiltag, og det skal vi jo ikke være kede af i en tid, hvor alle landets kommuner er presset på økonomien,” siger Simon Hansen, der forventer, at kommunen over de kommende år vil udtage endnu flere områder til ny skov.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Johanne Duus HornemannPresse- og kommunikationskonsulent
Guldborgsund Kommune
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ophører samarbejdet med centerchef27.10.2026 13:30:27 CET | Pressemeddelelse
Direktionen i Guldborgsund Kommune har besluttet at ophøre samarbejdet med centerchef Bodil Pedersen, Center for Trivsel & Social Indsats.
Litteraturfestivalen for børn og unge i Stubbekøbing vender tilbage - og unge inviteres til skrivekonkurrence26.10.2026 14:34:10 CET | Pressemeddelelse
Efter succesen med litteraturfestivalen for børn og unge, Fortællinger ved vandkanten, i Stubbekøbing tidligere i år blev det hurtigt besluttet at arbejde videre med endnu en festival til næste år.
Vigtig milepæl: Tilladelse til ny cykel-gangbro i Nykøbing Falster22.10.2026 13:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet har nu givet grønt lys til realiseringen af en ny cykel-gangbro over Guldborg Sund mellem Nykøbing Falster og Sundby. Tilladelsen betyder, at et mangeårigt lokalt ønske kan blive til virkelighed. Derudover kan der laves et svømmeområde i havnen, en boardwalk og en solnedgangstrappe.
Folkeoplysningsudvalget følger op på sag om lokaletilskud7.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere måneder med fokus på Nykøbing FC’s kommunale lokaletilskud har Folkeoplysningsudvalget nu fulgt yderligere op på sagen. Udvalget har blandt andet fået forelagt resultatet af en bilagskontrol af foreningens indberetninger, som viser, at der er indberettet udgifter på forkerte konti i forbindelse med ansøgningen om lokaletilskud. Det samlede indberettede beløb er ikke ændret som følge af kontrollen.
BUDGETFORLIG: Guldborgsund Kommune sætter det lange lys på1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt forlig om en toårig budgetaftale i Guldborgsund Kommune forpligter parterne til at finde de langsigtede løsninger på en presset økonomi. Det handler om politisk lederskab, ansvarlighed og rettidig omhu, siger borgmester Simon Hansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum