Folkekirkens Nødhjælp leverer kritisk klimabudskab til COP-præsident

Udsigterne til et gennembrud i COP28-forhandlingerne om global klimatilpasning er lige nu sorte som kul.
Flere olieproducerende lande blokerer for, at man når frem til resultat om finansiering til klimatilpasning i det globale syd.
Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Mattias Söderberg, på COP28 i Dubai:
“Min vurdering er, at det skyldes taktiske kalkuler i forhold til andre forhandlinger. Det betyder reelt, at forhandlingerne om klimatilpasning kuldsejler. Det er katastrofalt for de mennesker, der lider allermest under klimaforandringerne,” siger han.
Folkekirkens Nødhjælp har siden august været i dialog med formandskabet for klimatopmødet i Dubai om flere investeringer til klimatilpasning, og ifølge Mattias Söderberg bør den nuværende situation ikke få forhandlerne til at give op:
“At noget så centralt kuldsejler, kan vi under ingen omstændigheder leve med. Derfor afleverer vi - Folkekirkens Nødhjælp og en række udviklingslande i fællesskab - i dag et kritisk klimabudskab til COP-præsident, Sultan Al Jaber, om behovet for en klar ramme og finansiering af klimatilpasning.”
Budskabet leveres på et klimatilpasningsmøde i Dubai, som Folkekirkens Nødhjælp er vært for. Mattias Söderberg siger:
”Der er akut behov for finansiering til klimatilpasning – og jo længere tid vi venter, desto større bliver udgifterne i sidste ende. Det er i verdens fælles interesse, og til sidst vil fornuften vinde over de kortsigtede økonomiske interesser.”
Ifølge Mattias Söderberg betaler det globale nord lige nu kun 21 milliarder dollars om året til klimatilpasning til det globale syd, selvom man har forpligtet sig til det dobbelte. Men selv hvis det globale nord levede op til de nuværende forpligtelser, er det ikke nok. Finansieringsbehovet er 10-18 gange større ifølge den nyeste forskning fra FN’s Miljøagentur UNEP.
Folkekirkens Nødhjælps bekymring for den manglende finansiering til klimatilpasning deles af den danske befolkning. I en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Folkekirkens Nødhjælp fremgår det, at 72 procent af danskerne finder det vigtigt, at Danmark hjælper fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne.
“Det er afgørende med global solidaritet i kampen mod klimaforandringerne og glædeligt, at danskerne er klar til at bidrage til klimatilpasning i det globale syd,” siger Mattias Söderberg.
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkOm Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Danskerne elsker genbrug – især om sommeren2.7.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Genbrugssalget eksploderer i sommermånederne. Det mærker Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker tydeligt over hele landet
Gå i rødt for Gazas børn og familier16.6.2025 16:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Red Barnet, Amnesty International Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke, Greenpeace, International Media Support og Oxfam Danmark inviterer til demonstration foran Christiansborg.
Kendt influencer hænger sko i træerne på Nørrebro8.5.2025 12:24:24 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Folkekirkens Nødhjælp ønsker Michella Meier-Morsi at skabe opmærksomhed om en ubehagelig - men meget vigtig - sandhed.
Ny engagementsdirektør i Folkekirkens Nødhjælp7.5.2025 14:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har ansat Iben Konradi Nielsen som ny engagementsdirektør. Hun kommer fra en stilling som direktør i Jordemoderforeningen, er uddannet journalist og har mange års ledelses- og kommunikationserfaring fra fagbevægelsen mv. ”Jeg glæder mig helt utroligt meget til at skabe engagement og opbakning til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Nedlukningen af USAID og oprustningen i Europa gør det vigtigere end nogensinde at styrke danskernes engagement i en mere retfærdig verden. Vi befinder os i en vanskelig tid, og det er nu, civilsamfundet skal vise sit værd. Jeg tror på, at vi i Folkekirkens Nødhjælp kan være med til at skabe endnu stærkere fællesskaber, hvor der er plads til næstekærligheden – også for folk i verdens brændpunkter,” siger Iben Konradi Nielsen. Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, ser frem til samarbejdet med den nye engagementsdirektør, der også har mange års erfaring med bestyrelsesarbejde i FDF, efterskoleverdenen og menighedsrådsarbejde
Momentum for reviving climate ambitions at Copenhagen Climate Ministerial5.5.2025 13:42:07 CEST | Pressemeddelelse
This week the annual Copenhagen Climate Ministerial will be held. Here several of the world’s climate ministers are gathering in Copenhagen to discuss climate how to manage the climate crisis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum