Danmark styrker beskyttelse af børns skolegang mod klimakatastrofer
Når afgrøder udtørrer, kvæget dør af tørst eller alle ens ejendele skylles væk i en oversvømmelse, mister familier deres livsgrundlag. Forældre tvinges til at tage deres børn ud af skolen, hvis ellers skolen står der endnu. Konsekvenserne af klimaforandringerne rammer oftere og hårdere end nogensinde. For at sikre børns adgang til uddannelse trods de enorme udfordringer som klimaforandringerne skaber, bidrager Danmark nu med yderligere 45 millioner kroner til Education Cannot Wait, FN’s globale fond for uddannelse i humanitære kriser.
”Desværre ser vi, at klimaforandringerne ofte har ødelæggende konsekvenser for børns adgang til uddannelse, navnlig i lande som i forvejen er fattige og sårbare. Med dette bidrag er Danmark med til at accelerere arbejdet for at sikre børns skolegang,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen.
"Danmarks generøse bidrag bekræfter, at klimaforandringer og uddannelse hænger uløseligt sammen. Derfor må vi må styrke uddannelsesindsatsen for de børn og unge som lever i frontlinjen af klimakrisen. Mens verdens ledere mødes til klimaforhandlinger i Dubai, må vi følge Danmarks lederskab og skabe større sammenhæng mellem den globale klima- og uddannelsesindsats. Sammen må vi afbøde de menneskelige konsekvenser af klimforandringerne og sikre, at de mest sårbare børn bliver udstyret med færdigheder til at tilpasse sig og håndtere klimaforandringerne. Kun derved vil det lykkes os at skabe en klimavenlig og mere human fremtid,” siger Yasmine Sherif, administrerende direktør for Education Cannot Wait, den globale fond for uddannelse i humanitære kriser.
Midlerne går til at sikre alternative muligheder for læring, når skoler er nødt til at lukke eller er blevet ødelagt. De vil også bidrage til at skolebørn kan få hjælp til at håndtere de kriser som klimaforandringerne skaber. Desuden skal bidraget være med til at genopbygge skoler, som har oplevet oversvømmelser eller jordskred, og sikre adgang til vand og sanitet, og gøre skoler bedre forberedt, på hvad de skal gøre, når en katastrofe rammer. Til sidst vil midlerne bidrage til at styrke samarbejdet med UNHCR og internationale civilsamfundsorganisationer om skolegang for børn, som er blevet fordrevet på grund af klimakatastrofer.
”Alle børn skal have adgang til en uddannelse. Det er grundlaget for, at børn og unge kan skabe en bedre fremtid for sig selv og den næste generation. Dermed er det helt afgørende for den bæredygtige udvikling. Vi har ikke råd til, at klimaforandringer skal hindre skolegangen for børn verden over,” siger Dan Jørgensen.
Bidraget til ECW kommer oveni de midler, Udenrigsministeriet i forvejen bidrager med til FN’s uddannelsesfond.
Baggrund
Education Cannot Wait (ECW) er FN’s uddannelsesfond, og fokuserer på uddannelse i krise- og konfliktområder.
Danmark har bidraget til ECW siden oprettelsen i 2016. I foråret annoncerede Danmark et kernebidrag til ECW på 415,0 mio. kr. for perioden 2022-26. Op til COP28 udsender ECW en klima appel med det formål at mobilisere USD 150,0 mio. i løbet af perioden 2023-2026 i ny og additionel finansiering med henblik på at accelerere fondens indsats for at sikre børns adgang til uddannelse i områder, hvor klimaforandringerne rammer. Med forbehold for bevilgende myndigheders godkendelse vil Danmark bidrage med 45 mio. kr. til denne appel, som kommer oveni kernebidraget.
Pressekontakt: 33 92 19 43 / pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Bosnien-Hercegovina for at markere genåbningen af Danmarks ambassade10.7.2025 17:42:21 CEST | Pressemeddelelse
I dag rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Sarajevo for at markere genåbningen af Danmarks ambassade i landet og 30-året for folkedrabet i Srebrenica.
Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference9.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Dansk eksport i maj 20259.7.2025 11:23:39 CEST | Pressemeddelelse
I maj 2025 faldt Danmarks samlede eksport 0,8 pct. i forhold til april. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til de 12 måneder forud, var 9,5 pct.
Udenrigsministeren har mødtes med sin amerikanske kollega7.7.2025 18:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for kort tid siden afholdt et møde med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza7.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag en ny dansk støttepakke, som skal afhjælpe den humanitære situation i Gaza og hjælpe krigens ofre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum