AI Act sætter Europa på vinderkurs
EU’s nye AI Act er en milepæl for at regulere kunstig intelligens. Nødvendigt at tage ansvar for udviklingen, mener IDA.
Efter flere dages intense forhandlinger i EU er det lykkedes at lande en aftale om en AI Act, der fremover skal regulere udviklingen af kunstig intelligens i Europa og begrænse de potentielt mest skadelige effekter af den nye teknologi.
”Det er ekstremt vigtigt, at Europa nu fastsætter rammerne for kunstig intelligens, som rummer enorme muligheder, men kan også være dybt skadelig. AI Act bygger på et stærkt fundament af rettigheder og etik, som sikrer, at kunstig intelligens bliver et redskab, der tjener mennesker og udgør en positiv kraft i samfundet”, siger Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Derfor er det afgørende, at man på lange stræk anlægger en risikobaseret tilgang til AI og sikrer, at nye AI-modeller hviler på europæiske værdier med respekt for menneskerettighederne, fastslår Grit Munk, der er digitaliseringspolitisk chef i IDA og har fulgt de langstrakte EU-forhandlinger tæt.
”EU opstiller nu nogle tydelige hegnspæle, som sikrer transparens i brugen af kunstig intelligens og får algoritmerne frem i lyset. AI Act handler ikke om at bremse udviklingen af kunstig intelligens – tværtimod. Målet er at styre AI i en bæredygtig retning, så vi bevarer tilliden til digitaliseringen og inddæmmer de mest skadelige scenarier”, siger Grit Munk, der understreger, at der fortsat er mange uklarheder og tekniske spørgsmål, som skal afklares i de kommende uger.
AI Act omtales som verdens første omfattende lovgivning om kunstig intelligens. Konkret inddeler den AI-produkter i forskellige risikogrupper og indeholder en forholdsvis stram regulering, når det gælder krav til virksomhederne om at vurdere risikoen, når man designer nye AI-løsninger. Samtidig friholdes AI-systemer baseret på open source stort set fra regulering, da de er fuldt transparente for offentligheden.
Den tilgang til AI er ifølge Grit Munk helt nødvendig, og hun forventer, at europæiske AI-løsninger fremover vil opnå en konkurrencefordel, fordi vi som mennesker har brug for at kunne stole på teknologien og de resultater, den frembringer.
”Kernen i den nye forordning er stille særlige dokumentationskrav til produkter, som kan udgøre en risiko for samfundet. Og så i øvrigt styrke udviklingen af AI-systemer, som kan hjælpe os i vores dagligdag. Med AI Act har man fundet en passende balance mellem beskyttelse og fremtidsvisioner”, siger Grit Munk.
Kontakter
Grit Munk, digitaliseringspolitisk chef i IDA, telefon 30 59 65 96
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Organisationer i opråb mod ny PET-lov7.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
25 organisationer er gået sammen om at stoppe regeringens lovforslag, der giver PET hidtil usete beføjelser til at masseovervåge borgerne. Der er brug for en privatlivskommission.
Laura Klitgaard genvalgt som formand for IDA5.5.2025 14:23:35 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Laura Klitgaard er genvalgt til ny treårig periode som formand for de 170.000 medlemmer i Ingeniørforeningen IDA.
Flere vil beskytte deres privatliv på nettet21.4.2025 09:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Frygten for at blive narret af it-kriminelle får syv ud af ti danskere til at ønske sig større beskyttelse, når de færdes på nettet.
IDA: Skrot forslag om øget PET-overvågning10.4.2025 09:41:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil give Politiets Efterretningstjeneste uhindret adgang til at overvåge danskerne. ”Det er opskriften på et overvågningssamfund, når PET ved alt om den enkelte borger”, mener IDA.
Erhvervslivets bidrag sikrer at forskningsmål bliver indfriet1.4.2025 08:43:10 CEST | Pressemeddelelse
De private midler til forskning og udvikling er med til, at Danmark lever op til egne og europæiske målsætninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum