Assens Kommune sparer klimaet for 153 tons CO2 hvert år
6.12.2023 09:52:37 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Fremover vil der hvert år blive udledt 153 tons CO2 mindre fra de bygninger, som er ejet af Assens Kommune. Det står klart efter, at kommunen de seneste to år har udført en lang række tiltag for at gøre bygningerne mere energivenlige.

”Som klimakommune arbejder vi hele tiden på, hvordan vi kan bidrage aktivt til en grønnere fremtid med mindre udledning af CO2. Det gør vi ved at investere i større naturprojekter med klimaperspektiver, kommunale elbiler, men vi gør det også ved at arbejde klima og bæredygtighed ind i vores nuværende og kommende bygningsmasse og energiforbrug”, fortæller formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.
Assens Kommune er en de 20 første klimakommuner, som fik lagt en klimastrategi og en klimahandleplan.
”I handleplanen kigger vi både på, hvordan vi reducerer den CO2-udledning, som sker i Assens Kommune som geografisk område, men den handler i høj grad også om, hvordan kommunen som virksomhed kan reducere vores aftryk på klimaregnskabet”, fortæller Sanne Munk Doll, klimakoordinator i Assens Kommune.
Og her har et af punkterne været at energirenovere kommunens bygninger:
”Vi nedlægger samtlige oliefyr i de kommunale bygninger og skifter til mere grøn varme, i form af fjernvarme og varmepumper, vi har udskiftet en stor del af belysningen rundt om i de kommunale bygninger til LED, og så har vi også lavet energioptimering af ventilationsanlæg og udskiftet flere døre og vinduer”, fortæller Torben With Lohmann, og fortsætter:
”Med de projekter som er gennemført og de projekter, som bliver udført i den kommende tid, har vi sparet i alt 153 tons CO2 årligt på de kommunale bygninger. Det svarer til en reduktion på 13 procent i forhold til, hvad bygningerne samlet set udleder. Den reduktion er jeg ret stolt af”, fortæller han.
Kontakter
Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:21 60 82 83Sanne Munk DollKlimakoordinatorAssens Kommune
Tlf:23 34 99 29Torben With LohmannVedligeholdelsesansvarlig i Byggeri og EjendommeAssens Kommune
Tlf:24 66 64 49Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Assens Kommune tester kombinationen af samskabelse og fast-track vådområder i stor skala11.6.2026 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu har fasttrack-metoden, som baner vejen for hurtigere udtagning af landbrugsjord og reduktion af kvælstof til havet, vist sit sande potentiale, efter Assens Kommune, Envidan og lodsejerne har testet metoden i stor skala i et helt opland.
Snart går arbejdet i gang på den gamle banestrækning8.6.2026 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. juni 2026 tages det første spadestik til en længe ventet sti, som skal binde Assens, Ebberup, Flemløse og Glamsbjerg tættere sammen og give mulighed for en mere sikker vej til skole og uddannelse.
Nye politiske pejlemærker skal styrke beskæftigelsen i Assens Kommune4.6.2026 06:01:59 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget har netop godkendt 5 politiske pejlemærker, der sætter den overordnede politiske retning for kommunens beskæftigelsesindsats. Pejlemærkerne kaster blandt andet et særligt lys på det store antal unge, som står uden job og uddannelse.
Sådan kommer Assens midtby til at se ud i sommeren 20263.6.2026 11:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Snart begynder opsætningen af det byrumsinventar, som igen skal skabe liv og aktivitet i Assens Midtby ind over sommeren. Et byudviklings- og byrumsforsøg, som på sigt skal skabe liv og aktivitet i bymidten.
Fungerende kommunaldirektør udpeget1.6.2026 09:34:53 CEST | Pressemeddelelse
Per 1. juni er Finn G. Johansen fratrådt sin stilling som kommunaldirektør i Assens Kommune. Indtil en ny kommunaldirektør tiltræder, vil direktør for By, Land og Kultur i Assens Kommune, Martin Albertsen, varetage opgaven som fungerende kommunaldirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum