Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Partiledere i angreb på regeringen: Drop SU-nedskæringerne

Del

I dag demonstrerede gymnasieelever, studerende og fagforeninger side om side imod SU-forringelser. Fra scenen kom flere partiledere med skarp kritik af regeringens planer om at afskaffe det fleksible SU-år. Demonstrationen bød også på taler fra fagforeningsledere og elev- og studenterforpersoner. 

De unge var mødt talstærkt op for at forsvare det fleksible SU-år.
De unge var mødt talstærkt op for at forsvare det fleksible SU-år. Foto: Ursula Mygind Meibom / Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Tirsdag samledes demonstranter på Slotsholmen for at protestere imod regeringens planer om af det fleksible SU-år. Efter en velkomst fra værterne, Asbjørn Frier, formand for HK Ungdom og Nikoline Rindung, næstforperson i Lærerstuderendes Landskreds, skred demonstrationen frem med taler, kampråb og livemusik. Demonstranterne mødte opbakning fra Pia Olsen Dyhr, lederen af det største oppositionsparti:

"SU er en kerneværdi i det danske samfund, det må vi ikke glemme. [...] Jeg og SF vil kæmpe sammen med jer hele vejen", lød det i en brandtale til demonstranterne fra Pia Olsen Dyhr, partileder for SF.

Regeringen fik også en bredside fra Martin Lidegaard, leder af Radikale Venstre. Han mener at regeringen burde prioritere uddannelse langt højere:

"I Radikale Venstre er vi skræmte over at denne her regering på mange områder, for første gang vil sænke uddanelsesnivauet i Danmark i stedet for at styrke det. [...] Nu vil man fjerne det fleksible SU-år, det giver ingen mening. Danmark lever af uddannelse", slog Martin Lidegaard, politisk leder for Radikale Venstre fast i sin tale til demonstranterne. 

Også Enhedslistens Pelle Dragsted er indædt modstander af regeringens SU-planer. Han mener at det er et unødvendigt tiltag:

"Det her er en løsning på et problem, som regeringen har opfundet. Til gengæld så skaber det rigtig mange nye problemer", sagde Pelle Dragsted, politiske ordfører for Enhedslisten. 

Demonstrationen foregik imens gymnasieelever i hele landet havde nedlagt undervisningen i protest mod regeringens planer om at afskaffe det fleksible SU-år. 
Demonstrationen bød også på taler fra:
- Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
- Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds
- Esben Salmonsen, forperson for Danske Studerendes Fællesråd
- Anja C. Jensen, formand for HK Danmark
- Dorte Boe Danbjørg, forperson for Dansk Sygeplejeråd
- Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne (AC)
- Camilla Gregersen, forperson for DM
- Laura Klitgaard, formand for IDA
- Anders Vile, forperson for DJØF Studerende

Kontakter

For ydderligere udtalelser fra partilederne, kontakt:
Enhedslistens pressetjeneste: +45 33 37 50 80
SF's pressetjeneste: +45 33 37 44 60
Radikale Venstres pressetjeneste: +45 33 37 47 44

Om Uddannelsesalliancen

Udannelsesalliancen er en alliance bestående af en bred vifte af elev- og studenterorganisationer og fagforeninger. Organisationerne bag Uddannelsesalliancen står vagt om fleksibiliteten i uddannelsessystemet, da de mener at uddannelse er nøglen til et godt samfund.

Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Studerende kæmper fortsat imod SU-reform!7.5.2024 20:18:23 CEST | Pressemeddelelse

I morgen vedtager Regeringen sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance at fjerne det fleksible SU-år. I protest mod det vil der på en række uddannelsesinstitutioner (se listen nederst) på tværs af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i morgen tidlig være protester. Eleverne og de studerende vil ligesom Regeringen skærer i SU’en. Men modsat Regeringen som skærer i grundlæggende kernevelfærd, så vil de studerende nøjes med at skære i kage. Men det fleksible SU-år er ikke krymlen på toppen. Det er muligt som medie at tage forbi disse protester og tale med de protesterende og unge og andre studerende. Eleverne og de studerende protesterer fordi, at denne her nedskæring på tværs af uddannelsessektoren til at ramme de studerende som ikke går den lige vej i uddannelsessystemet. ”Det er de studerende som har en funktionsnedsættelse. Dem der vælger om undervejs eller dumper en eksamen. Og dem som ikke har den økonomiske opbakning hjemmefra der bliver hårdest ramt.

Elever fortsætter kampen: Gymnasierne skal rustes bedre til seksualundervisning5.2.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse

Seksualundervisning har været obligatorisk på gymnasierne siden august, men gymnasierne er ikke klædt ordentligt på til opgaven. Der mangler efteruddannelse og faste rammer, hvis seksualundervisningen skal lykkes på alle landets gymnasier. Sådan lyder det fra eleverne på to-året for strejken for seksualundervisning, hvor tusindvis af elever nedlagde undervisningen for at få seksualundervisning på skemaet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye