Droner, 3D-teknologi og kunstig intelligens, der forlænger levetiden af Storebæltsbroens beton, er kommet på COP28’s grønne klima-database
6.12.2023 07:00:00 CET | Alexandra Instituttet | Pressemeddelelse
FN’s World Intellectual Property Organization (WIPO) fremhæver løsningen som klimateknologi i deres grønne database “Green Technology Book”, som bliver offentliggjort på klimakonferencen COP28 den 6. december.

Droner og maskinlæring spiller en afgørende rolle for at kunne forlænge levetiden af Storebæltsbroen. Sund & Bælts anvendelse af de teknologier har nu givet så meget genlyd, at FN’s World Intellectual Property Organization (WIPO) har fremhævet løsningen som klimateknologi i deres flagskib-database “Green Technology Book”.
Databasen bliver offentliggjort på den internationale klimakonference COP28 den 6. december.
Databasen er en gratis offentlig ressource, hvor folk der leder efter løsninger, kan søge blandt mere end 120.000 grønne teknologier. Løsningen er blevet udvalgt blandt hundredvis af løsninger, og det glæder selvfølgelig Bjarne Jørgensen, der er direktør for Commissioning & Large Projects hos Sund & Bælt.
AI analyserer tusindvis af dronebilleder
Som andre betonkonstruktioner er Storebæltsbroen udfordret af, at beton forringes over tid, og at stålkonstruktionen kan blive udsat for rust. For at håndtere det, bruger Sund & Bælt droner og maskinlæringsalgoritmer til at analysere de tusindvis af luftbilleder, som de tager af broen. Billederne gemmes på en digital platform, og algoritmerne identificerer de skader i betonen, som skal repareres.
”Vi er glade for, at erfaringerne fra vores drift kan være til gavn for organisationer i industrien over hele verden gennem denne nye løsning. Med teknologien får vi et endnu bedre indblik i betonens tilstand og derfor bedre muligheder for at udføre forudsigelig vedligeholdelse af broen, som forlænger anlæggets levetid. Teknologien er et væsentligt bidrag til den grønne dagsorden for eksisterende broer og tunneller,” forklarer Bjarne Jørgensen.
Automatisk udvælgelse af billeder
Det er 3D-eksperter fra Alexandra Instituttet, der har hjulpet Sund & Bælt med at videreudvikle løsningen til betoninspektion. Ifølge Tejs Scharling, så er kernen i teknologien, at man automatisk genkender eventuelle skader ved hjælp af kunstig intelligens, der analyserer billeder af betonen.
“Det fungerer på den måde, at flere hundrede 2D-dronebilleder af en bropille bliver konverteret til en 3D-model. Når den kunstige intelligens registrerer samme skade i flere overlappende 2D-billeder, opdages dette gennem 3D-modellen,” fortæller Tejs Scharling, der er Principal Solutions Architect hos Alexandra Instituttet.
Løsningen har lettet den ofte tunge proces med at arbejde med manuelle inspektioner. Teknologien betyder bl.a., at man kan følge den enkelte skades udvikling over tid, og det er med til at forbedre vurderingen af den enkelte skade, så man kan tage bedre beslutninger ift. forebyggende vedligehold.
WIPO’s beskrivelse af Sund & Bælts løsning til betoninspektion kan ses her:
Fakta
The Green Technology Book er en digital publikation, der er knyttet til WIPO GREEN DATABASE, der har til formål at fremhæve løsninger på presserende miljømæssige udfordringer. Bogen blev lanceret sidste år med fokus på klimatilpasning og har indtil nu været besøgt af næsten én million unikke besøgende. I år er fokus på klimabegrænsning og emissionsreduktion i byer, industri og landbrug.
WIPO er et specialiseret FN-agentur baseret i Genève med 192 medlemslande. Det blev oprettet i 1967 for at udvikle et afbalanceret og effektivt internationalt system for intellektuel ejendomsret, der muliggør innovation og kreativitet. WIPO GREEN er en neutral, gratis og offentlig platform, der søger at understøtte implementering af innovative grønne teknologiløsninger.
Billeder
Alexandra Instituttet
100 eksperter under ét tag
Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og -teknologi. Vores udgangspunkt er samfundsmæssige problemstillinger og behov for at omsætte den nyeste forskning til innovative løsninger.
Hos os finder du stærke kompetencer inden for blandt andet computer graphics, kunstig intelligens, internet of things, big data, cybersikkerhed, interaktionsdesign og smarte produkter.
Vi arbejder i et tværfagligt miljø og er et hold af højtkvalificerede specialister, der hurtigt kan forstå din organisations og dine brugeres problemstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet
Ny AI-platform giver danske virksomheder kraftfuld AI på dansk jord17.6.2026 10:48:03 CEST | Pressemeddelelse
Alexandra Instituttet lancerer nu en AI-platform, der er hostet i Danmark. Det giver danske virksomheder og organisationer adgang til kraftfulde AI-modeller, samtidig med at deres data bliver i landet. På den måde kan danske virksomheder leve op til stigende krav til datasikkerhed, GDPR og digital suverænitet.
AI ruller ind i bageriet: Dansk bagersoftware skifter mavefornemmelsen ud med præcise forudsigelser2.6.2026 09:56:52 CEST | Pressemeddelelse
Bageriernes økonomi har fået en udstrakt teknologisk hånd. I samarbejde med Alexandra Instituttet vil softwarevirksomheden Baker POS forbedre bageriernes spinkle marginer ved at forudsige salget med AI.
Forskningen rykker ud til SMV’erne: Fire nye projekter skal styrke digital sikkerhed i Danmark21.5.2026 11:15:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye cybersikkerhedsprojekter får nu støtte fra innovationspartnerskabet Next Generation Cyber Security. Projekterne skal omsætte avanceret digital forskning til løsninger, som danske virksomheder kan bruge til at øge sikkerheden.
Alexandra Instituttet bringer glemt erhvervskvinde tilbage til Holstebros byrum med 3D-teknologi8.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avanceret 3D-print har Alexandra Instituttet skabt en buste af erhvervskvinden Karoline Poulsen fra Holstebro – 60 år efter hendes død. Busten viser, hvor langt teknologien er kommet, og lægger kimen til bedre repræsentation af kvinder i det offentlige rum.
Gratis videreuddannelse til rådgivere skal gøre industrien cyber-robust19.2.2026 13:25:07 CET | Pressemeddelelse
Efter fire års intenst arbejde med at øge danske virksomheders cybersikkerhed er CyPro-samarbejdet nu nået til en vigtig milepæl. Det betyder, at værktøjerne kan tages i brug af rådgivere helt gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
