Presseinvitation: Indvielse af fortov med nye klimafliser 8. december 2023
For første gang i Næstved Kommune er et fortov beklædt med nogle helt nye CO2-reducerende fliser, der belaster klimaet langt mindre, end de traditionelle betonfliser.

Fredag den 8. december 2023 bliver de sidste af 2000 nye klimafliser lagt på Svendborgvej, og Næstved Kommune inviterer nu til indvielse af den nye belægning.
Indvielsen foregår kl. 9:30-10:30 på Svendborgvej 289, overfor Troensevej (se kortet).
Her vil Næstved Kommune, ECC Næstved og IBF fortælle om de nye CO2-reducerende fliser.
Program
9:30
Park- og Vejchef Morten Toft Hansen fortæller om projektet
9:40
Direktør Christian Løjtved, ECC Næstved, fortæller om virksomhedens arbejde med udvikling af flisen
9:50
Fabrikschef Henrik Norup Riecke, IBF, fortæller om udvikling, produktion og data om flisen
10:00
Fotosession med de involverede parter
Der serveres kaffe og kage
10:10
Mulighed for spørgsmål
10:25
Park- og Vejchef Morten Toft Hansen siger tak for i dag
En mere bæredygtig belægning
Den nye CO2-reducerende flise (RELOW-flisen) er et skridt på vejen mod en mere bæredygtig belægning. Det er første gang, den bliver brugt som belægning i Næstved Kommune, og det er også første gang, at flisen præsenteres for offentligheden.
Den nye flise består af nøje udvalgte materialer, som tilsammen har et mindre CO2-aftryk.
De 2000 fliser, som er lagt ud på Svendborgvej, vejer samlet set 162 tons og dækker 800 meter fortov. Flisen har som minimum 50% reduceret CO2 aftryk, og tilsammen har de en reducering på ca. 10 tons CO2, i forhold til konventionelle betonfliser.
Flisen er udviklet med støtte fra Miljøministeriet i et tæt samarbejde mellem ECC og IBF, og den kan produceres på eksisterende produktionsanlæg med mindst mulige tilpasninger.
Fakta om fliserne
- Materialernes CO2-aftryk er 50% mindre ift. en konventionel betonflise
- Slidlaget/toplaget er forøget med ca. 30%, i forhold til konventionelle fliser, for at sikre øget holdbarhed
- Indeholder minimum 10% rest- og genbrugsmaterialer
- Udseendet ligner den konventionelle betonflise
- Produceret med udgangspunkt i eksisterende produktionsanlæg
- Testet iht. kravet til betonfliser jf. DS/EN 1339.
- EPD (Environmental Product Declaration) verificeret
- Udviklingen er støttet af MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram under Miljøministeriet).
Kontakter
Morten Toft HansenPark- og Vejchef
Tlf:55 88 64 79morha@naestved.dkMichael Thorsen ElgaardDaglig leder af Ressource City
Tlf:20 15 45 09mtelg@naestved.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Børnekulturfestivalen har vind i sejlene - årets program er klar6.5.2025 08:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Børnekulturfestivalen har i år stort tema om vind, hav, skibe og skumsprøjt i anledning af Træskibsfestivalen i juni. Festivalen byder også på nye aktiviteter for børnefamilier i hverdagene. Og så får Næstved for andet år i træk fint besøg af Det Kongelige Teaters mobile teaterlegeplads, Postyrium.
National industripark bør placeres mellem Tappernøje og Bårse1.5.2025 09:45:07 CEST | Pressemeddelelse
Næstved og Vordingborg kommuner har etableret et stærkt samarbejde om en national industripark mellem Tappernøje og Bårse på Sjælland. Industrial Hub Zealand, som industriparken er blevet døbt, ligger klos op ad transportkorridoren mellem Skandinavien og Centraleuropa med potentiel adgang til højt kvalificeret arbejdskraft indenfor pendlerafstand under en time fra hovedstaden.
Aktive Feriedage rykker ud i hele Næstved Kommune1.5.2025 08:18:59 CEST | Pressemeddelelse
Fra cirkus i Glumsø til vandplask i Næstved. I år kan børn i hele kommunen få masser af sjove og aktive sommeroplevelser tæt på hjemmet, når Næstved Kommune inviterer til Aktive Feriedage. 65 aktiviteter er på programmet.
Historiske træskibe indtager Næstved Havn i pinsen 202529.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Havn bliver forvandlet til et maritimt centrum, når flere end 65 historiske træskibe lægger til kaj 6.-8. juni. Festivalen byder på et væld af aktiviteter for hele familien, og der er gratis entré for alle.
Invitation til åbent møde: Hvordan skal Næstveds havnebydel se ud?23.4.2025 11:10:15 CEST | Pressemeddelelse
Vær med til at forme fremtidens havneområde i Næstved. Kom til åbent møde 5. maj og tag del i vigtige drøftelser, når kommunen præsenterer vision og anbefalinger for bydelens udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum