Handicappriser gik til Sdr. Omme Solsikke Gymnastik og Lynghedens Lykkebørn
Handicaprådet i Billund Kommune uddelte mandag den 4. december to handicappriser. Priserne blev uddelt under festlige rammer på Frivilligcenteret i anledning af FNs Internationale Handicapdag og gik til Sdr. Omme Solsikke Gymnastik og Lynghedens Lykkebørn.

Det var med højt humør, fest og sang, da Billund Kommunes Handicapråd uddelte de to årlige handicappriser mandag den 4. december på Frivilligcenteret. Handicaprådet glæder sig over igen i år at kunne anerkende to foreninger, som gør en særlig indsats for borgere med forskellige handicap.
"Jeg glæder mig over de mange indstillinger til årets Handicappris, hvor den ene er et nyt tiltag for børn med særlige behov. Samtidig glæder jeg mig over, at Handicaprådet i år kan give prisen til to foreninger, som arbejder for at give børn med særlige behov et fritidstilbud og dermed støtte op om to gode tilbud," siger formand for Handicaprådet, Poul Erik Pedersen.
Vinderen af den første pris på 10.000 kr. blev Sdr. Omme Solsikke Gymnastik. Det er et nystartet tilbud til børn på 4-12 år, der har særlige behov, udfordringer, handicap, er kørestolsbrugere el. lign, men som elsker at bevæge sig. Solsikkerne startede træning i september. De træner hver uge i Sdr. Omme Multisal, og der er plads til alle på holdet. Der er fokus på at skabe hyggelige stunder og sjov. I indstillingen står der blandet andet:
”De har skabt et rum, hvor de her børn føler sig rigtige og inkluderede. Et rum, hvor de kan få lov til at bevæge sig og have det sjovt på deres niveau. Et rum, hvor der er plads til alle, og hvor der er hjerterum, ro og tid. De har skabt et fællesskab. Derudover har de også skabt et fællesskab for os, som er forældre til de her særlige børn.”
To rørte trænere modtog prisen.
"Vi er bare megaglade og overraskede. Umiddelbart skal pengene gå til en tur til Glad Zoo til sommer og måske en fest for alle deltagerne og deres forældre. Forældrene er også med, når vi laver gymnastik, og de er vigtige, for at holdet fungerer," siger Kristina Svejstrup og Sanne Hellingsø, der på aftenen manglede den trejde træner for Sdr. Omme Solsikke Gymnastik, Camilla Bak Pedersen.
Nu skal der nytænkes
Vinderen af den anden pris, der også lyder på 10.000 kroner, blev Lynghedens Lykkebørn.
Lynghedens Lykkebørn er en håndboldklub for håndboldglade børn og unge med forskellige udviklingshandicap. Lynghedens Lykkebørn er en del af Lykkeliga, og de vil gerne lave om på det faktum, at meget få udviklingshæmmede børn spiller holdsport og dermed går glip af vigtige fællesskaber og læring om sociale kompetencer. I indstillingen står der blandet andet:
”Klubben giver børn mulighed for at dyrke håndbold på deres egen måde og giver en følelse af at høre til. De har holdt stævner i Grindsted med stor succes, hvor børn fra andre byer deltager, og de er ved at udtænke, hvordan større børn kan fortsætte i klubben længere.”
"Vi er bare så stolte over, at der bliver lagt mærke til det, vi gør for de børn, som spiller håndbold i Lynghedens Lykkebørn. Vi vil gerne gøre noget for at fastholde de største børn/unge i klubben og derigennem være med til at skabe et fællesskab og et ungdomsliv," siger Tove Haustrup, der modtog prisen på vegne af Lynghedens Lykkebørn sammen med Mathilde, der spiller på holdet.
Handicapprisen i Billund Kommune blev uddelt første gang i 2017 og uddeles til en eller flere personer, grupper, foreninger eller virksomheder, som yder en særlig indsats for borgere med handicap i kommunen. De seneste par år har prisen været delt op i to separate priser på hver 10.000 kr. Den ene pris uddeles efter indstilling af kandidater, mens Handicaprådet selv udpeger den anden vinder.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum