MSC giver Etisk Handel Danmark pris ved årsmøde

Del

Ved sit årsmøde i København torsdag overrakte Marine Stewardship Council (MSC) deres årlige Guldfisk til Etisk Handel Danmark, den danske platform for bæredygtige værdikæder. Etisk Handel Danmark vinder årets Guldfisk for deres arbejde med at facilitere konstruktiv dialog og langsigtede løsninger for havet igennem Alliancen for Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur.

Etisk Handel Danmark arbejder for en bæredygtig udvikling af vores samfund gennem ansvarlig handel Organisationen samler erhvervs-og brancheorganisationer, civilsamfundet, offentlige institutioner og fonde, fagbevægelsen  virksomheder i hele landet. .

På mødet udtrykte MSC sin anerkendelse af Etisk Handel Denmarks rolle som en aktiv drivkraft for mere ansvarlig handel. MSC er en international nonprofitorganisation, der arbejder dedikeret for at fremme bæredygtigt fiskeri og bevare havets biodiversitet. MSC-certificering er et globalt anerkendt mærke, der identificerer fisk og skaldyr fra bæredygtige kilder.

Direktør for Etisk Handel Danmark, Nanna Callisen Bang, siger:  " Der er i den grad brug for at tænke nyt og skubbe på et systemskifte, og det kan kun lade sig gøre hvis vi samler havets aktører på tværs af værdikæden. Lige fra brancheorganisationer, fødevareproducenter og dagligvarehandlen. Vi er i Etisk Handel Danmark både glade og stolte over at modtage prisen, og så er det især et skulderklap til medlemmerne af Alliancen om at fortsætte det konstruktive samarbejde til gavn for havet og fiskerierhvervet. "

Markedsansvarlig for MSC i Danmark, Morten Fristrup, tilføjer: "Etisk Handel Danmark faciliterer et dialogskabende og pragmatisk løsningsorienteret forum i Alliancen for Bæredygtigt Fiskeri og Akvakultur.  Derudover viser de en enestående forpligtelse til at fremme bæredygtighed i handlen, og vi er glade for at anerkende deres bidrag med vores årlige pris."

Som en organisation, der opererer globalt, har MSC etableret sig som en ledende mærkeordning inden for bæredygtigt fiskeri. Med mere end 25 års erfaring i at fremme ansvarlig forvaltning af havressourcer, fortsætter MSC med at samarbejde med interessenter over hele verden for at opnå en bæredygtig fremtid for vores oceaner.

På årsmødet delte MSC også opdateringer om sine egne initiativer og projekter, der bidrager til målet om at opnå en bæredygtig På årsmødet delte MSC også opdateringer om sine egne initiativer og projekter, der bidrager til målet om at opnå en bæredygtig havforvaltning. Lige nu er 19% af verdens fangster af vilde fisk og skaldyr MSC-certificeret eller i et program på vej mod certificering. Det er MSC’s målsætning at nå 30% i 2030, som et bidrag til at nå FN’s Verdensmål 14 (Livet i Havet). MSC-programmet er af FN anerkendt som en global indikator for indsatsen mod tab af biodiversitet.

For yderligere information om Marine Stewardship Council og dets initiativer for bæredygtigt fiskeri, besøg venligst MSC's danske hjemmeside: https://www.msc.org/dk.

Læs mere om Etisk Handel Danmark på: https://etiskhandel.dk/
Alliancen finansieres af Etisk Handel Danmark, deltagerne og VELUX FONDEN frem til juni 2024, og er fortsættelsen af et partnerskab, der har eksisteret siden 2018. Etisk Handel Danmark er sekretariat for alliancen og samarbejder med NORION.

Nøgleord

Kontakter

Om MSC

Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation, der sætter globalt anerkendte standarder for bæredygtigt fiskeri og forsyningskæden for fisk og skaldyr. MSC-miljømærket på et fiskeprodukt betyder, at det kommer fra et fiskeri efter vilde fangster, som er blevet uafhængigt certificeret i henhold til MSC's videnskabsbaserede standard for bæredygtigt fiskeri. Mere end 600 fiskerier, der repræsenterer 19 % af verdens vilde marine fangst, er involveret i dets certificeringsprogram, og mere end 20.000 forskellige MSC-mærkede produkter er tilgængelige på hylder over hele kloden. For mere information besøg msc.org/dk

Følg pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Marine Stewardship Council-teams fra Polen, Sverige, Danmark og Finland slår kræfterne sammen som region for Østersøen og Centraleuropa12.12.2023 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Marine Stewardship Council (MSC) reagerer på de ændrede forhold i regionen ved at oprette en ny MSC-subregion for Baltikum og Centraleuropa. Den nye organisationsstruktur er beregnet til bedre at imødekomme udfordringerne med bæredygtig forvaltning af ressourcerne i Østersøen og Nordsøen og de voksende behov hos MSC-partnere i regionen. I november besluttede MSC at slå teams fra Polen, Sverige, Danmark og Finland sammen til ét team med ansvar for 17 lande i den baltiske og centraleuropæiske region. Det nye teams aktiviteter vil omfatte støtte til regionale fiskerier i MSC-programmet, der opererer i Østersøen og Nordsøen, samarbejde med industripartnere, videnskab, myndigheder, NGO'er samt opbygning af offentlighedens bevidsthed om behovet for bæredygtige fisk og skaldyr. Østersøen og Centraleuropa er en strategisk region for udviklingen af markedet for bæredygtige fisk og skaldyr. I området er over 1500 partnere (fiskerier, forarbejdningsvirksomheder, detailhandlere, NGO'er, akademiske

MSC advarer: Risiko for nyt sildekollaps – anbefalet 44% reduktion på fangster4.10.2023 12:13:21 CEST | Pressemeddelelse

Den nordøstatlantiske sildebestand er presset ned til kritiske niveauer, og fangsterne anbefales nu at blive reduceret med 44 %. Årsagen til denne udvikling er fiskerinationernes manglende evne til at blive enige om fordeling af kvoter for den såkaldt atlanto-skandiske sild (AS-sild), der både er den mest spiste i Danmark, og en af Europas mest ikoniske og økonomisk vigtige fiskebestande. I stedet fiskes AS-sild såvel som atlantisk makrel og blåhvilling i henhold til kvoter fastsat ensidigt af individuelle nationer, hvilket resulterer i en vedvarende overudnyttelse af disse ressourcer. Regeringer går i søvne ind i en potentiel gentagelse af sildekollapset i 1960'erne ved at undlade at forhindre overfiskeri af atlantisk-skandisk sild (AS-sild), afslører nye tal fra ICES (International Council for the Exploration of the Sea). Den videnskabelige organisation med ansvar for at rådgive regeringer om bæredygtige fangstbegrænsninger, har meddelt [1], at en kraftig nedskæring på 44% i AS-sildf

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye