Ordrebogen er fuld, men elinstallatør mangler flere hænder
5.12.2023 10:00:00 CET | VS Automatic | Pressemeddelelse
Tendensen ses i hele branchen, og direktøren for VS Automatic A/S i Horsens kalder på politisk initiativ.

”Hvis der stod tre dygtige serviceelektrikere ude foran døren i dag, så havde vi ansat dem.”
Sådan siger Torben Steffensen, der er direktør i VS Automatic A/S. Efterspørgslen på hans medarbejdere er stor, men de dygtige serviceelektrikere står ikke foran døren. Hvis de gør, er det fordi, de allerede er ansat hos den horsensianske elinstallatør, og er på vej til at møde ind.
”Det er et problem for os at finde flere gode medarbejdere, og det har det været de seneste par år,” siger direktøren.
”De virksomheder, vi arbejder for, er i vækst. De er trofaste kunder, der kommer tilbage til os, når de har brug for det. Men jo mere, de vækster, jo flere hænder har de brug for fra os, og det vil vi selvfølgelig gerne kunne give dem.”
Horsensområdet er ikke ene om mangel på arbejdskraft
VS Automatic A/S er ikke ene om at kigge langt efter mere kvalificeret arbejdskraft i branchen.
En rapport fra Tænketanken DEA, som er udarbejdet i samarbejde med Dansk Elforbund og Tekniq Arbejdsgiverne, viser, at 41 % af danske virksomheders forsøg på at rekruttere elektrikere i 2022 var forgæves.
Der mangler også folk i dansk erhvervsliv mere generelt. Erhvervsorganisationen og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv skrev i september i år, at danske virksomheder i løbet af en periode på bare tre måneder hen over sommeren 2023 er gået glip af mindst 31 millioner kroner som følge af mangel på arbejdskraft.
Lærlinge skal sikre fremtiden – men VS Automatic kalder også på politisk initiativ
For at tiltrække arbejdskraft lægger virksomheden vægt på at have et stærkt socialt fællesskab, og personaleforeningen laver jævnligt arrangementer for alle medarbejdere.
Men tallene fra DEA og Dansk Erhverv viser, at det ikke kun er et spørgsmål om at tiltrække arbejdskraft, for den nødvendige arbejdskraft findes slet ikke.
Hos VS Automatic A/S prioriterer Torben Steffensen at ansætte mange lærlinge, fordi han ser det som et fælles ansvar i branchen at være med til at uddanne fremtidens elektrikere.
”Vi ansætter selv flere lærlinge og nyuddannede elektrikere,” siger Torben Steffensen. ”Men der går et par år, før lærlingene er færdige og kan stå helt på egne ben i firmaet. Jeg hører også fra vores elinstallatørkolleger, at de mangler arbejdskraft, og jeg synes, det kalder på et initiativ fra politisk side til at se på problemet.”
Nøgleord
Kontakter
Dorthea Lind
dne@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
”Gør-det-selv” el og boligrenovering kan være livsfarligt12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når boligen skal renoveres, er det kun ganske få el-opgaver, en privatperson selv må udføre. Resten kræver en autorisation, og konsekvenserne ved at ”gøre-det-selv” forkert kan være alvorlige.
Kom med inden for hos VS Automatic: En arbejdsplads med rummelighed og plads til læring19.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hos VS Automatic i Horsens er ét af nøgleordene (med)menneskelighed. Elinstallatøren sætter trivsel, faglighed og rummelighed på dagsordenen hver dag, og direktør Torben Steffensen er overbevist om, at denne tilgang skaber win-win-situationer for virksomheden og dens medarbejdere.
VS Automatic løfter endnu en gang deres sociale ansvar og modtager CSRpeople-mærket 202625.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elinstallatøren VS Automatic har for nyligt modtaget CSRpeople-mærket for 8. gang i træk. Virksomheden rummer både lærlinge, fleksjobbere, praktikanter og fastansatte – og en kørestolsbruger har endda fået sin helt egen rampe ind til frokoststuen.
Elektrikerlærling Max Birk Sandvad modtager legat fra Sydbank Fonden4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad der var maskeret som et personalemøde på en almindelig torsdag eftermiddag viste sig at være en hyldest til VS Automatics elektrikerlærling Max Birk Sandvad. Den dygtige lærling modtog Sydbank Fondens lærlingelegat på 15.000 kr. for hans udmærkelse gennem hans læretid.
Private kan nu få fradrag for serviceeftersyn af varmepumper29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra d. 1. januar 2025 kan boligejere igen nyde godt af håndværkerfradraget, og nu står det klart, at fradraget også omfatter serviceeftersyn af luft til luft- og luft til vand-varmepumper.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum