Julen er pesticidernes fest
5.12.2023 10:05:28 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Økologi er stadig klart det sikreste valg, hvis du vil undgå pesticider i din mad. Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet har netop udgivet sin årlige pesticidrapport for 2022, hvor det fremgår, at der i gennemsnit er rester af pesticider i mere end halvdelen af de ikke-økologiske frugter og grøntsager. Det er især mange af de frugter og grøntsager, som danskerne bruger flittigt til jul.

Appelsinskal og æbler til glöggen, kanel til risengrøden og lækre brunede kartofler juleaften. Julen er lige om hjørnet, men det er ikke en festlig nyhed, at der er pesticidrester i mere end halvdelen af de ikke-økologiske frugter og grøntsager, der bliver solgt i de danske butikker. Det viser pesticidrapporten, som Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet netop har udgivet for 2022. Hvert år kontrollerer de en række fødevarer for pesticider.
”Julestemningen daler en smule hvert år, når pesticidrapporten udkommer. Alle mennesker burde kunne nyde at skrælle en klementin eller drikke et glas glögg med en god fornemmelse i maven. Jeg må igen og igen konkluderede, at økologi er det sikreste valg, hvis man vil undgå at få syntetiske sprøjtegifte indenbords,” siger Louise Køster, forperson for Økologisk Landsforening.
I 79 procent af alle de undersøgte ikke-økologiske frugter fandt man pesticidrester, og ser man kun på de danske frugter var det 51 procent, der indeholdt rester af pesticider.
I ikke-økologiske grøntsager var der pesticidrester i 42 procent og i danske grøntsager var det 20 procent, der indeholdt rester, viser rapporten.
”I Økologisk Landsforening stiller vi os uforstående overfor, hvorfor det fortsat er tilladt at anvende pesticider. Forekomsten af syntetiske sprøjtegifte er ganske enkelt alt for høj. De skal hverken forekomme i vores mad, i vores natur eller i vores drikkevand. Et af midlerne til at stoppe brugen af syntetiske pesticider er at sikre, at flere landmænd lægger om til økologi,” siger Louise Køster
Forbrugerne har også magten
Den økologiske citron er populær. Skallen og frugten bruges til stort set alting - både i julen, men hele året rundt. Coops tal viser, at 82 procent af alle solgte citrusfrugter i deres supermarkeder, er økologiske. Det tyder på, at de danske forbrugere godt ved, hvor vigtigt det er at vælge den økologiske udgave, når de skal vælge citroner. Men når de skal vælge klementiner, som er en populær spise - ikke mindst hos børnene - så er det kun 37% af de solgte, som er økologiske.
”Som forbruger har du meget at sige. Hvis du vil skåne dig selv og andre for pesticidrester, så grib ud efter det røde Ø, når du handler. Men vi har stadig en stor opgave i at fortælle forbrugerne om fordelene ved at vælge økologisk frugt og grønt," siger Louise Køster.
FAKTA
Hvis man vil spare sig selv og sin familie for pesticidrester, kan man gøre en stor forskel med en lille indsats. Ved at vælge økologi hver gang man køber æbler, salat, tomater, hvedemel og kartofler, kan man således næsten halvere sit indtag af pesticider.
I pesticidkontrollen blev 255 forskellige typer af fødevarer analyseret for pesticidrester fordelt på i alt 2176 prøver. Se rapporten her. https://www.food.dtu.dk/publikationer/kemikaliepaavirkninger/pesticider-i-kosten
Kontakter
Marendine Krainert Ladegaard
Tlf:20164434mkl@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
Aldrig har økologien stået stærkere2.6.2026 16:16:37 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har store økologiske ambitioner. Det glæder Økologisk Landsforening, der gerne bidrager til at gøre indsatsen endnu mere ambitiøs, økologisk og konkret.
Smil og glæde på Madens Folkemøde: Rikke Grønning vinder Økoprisen22.5.2026 14:02:58 CEST | Pressemeddelelse
Økoprisen 2026 er netop blevet uddelt på Madens Folkemøde. Prisen går til Rikke Grønning, der er konsulent og partner i Grønning & Kjærgaard og ejer af Good Food To Go i Klitmøller.
Økologisk Landsforening udvider bestyrelse med direktør i Dyrenes Beskyttelse6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses direktør Britta Riis træder ind i Økologisk Landsforenings bestyrelse. Hun og forperson Michael Kjerkegaard ser frem til samarbejdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum