Elever, studerende og fagforeninger demonstrerer i protest mod SU-nedskæringer
5.12.2023 05:00:00 CET | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse
Regeringens planer om at afskaffe det fleksible SU-år vil være dårlige for både de unge og samfundet. Sådan lyder det fra flere elev- og studenterorganisationer og fagforeninger, der tirsdag demonstrerer for at bevare SU'en

I dag samles demonstranter på Slotsholmen i København for at sige nej til regeringens planlagte SU-nedskæringer. Regeringen ønsker at fjerne det fleksible SU-år, som i dag giver mulighed for at skifte studie eller blive forsinket på sin uddannelse, uden at skulle sætte sig i gæld. Forslaget fra regeringen er lige på trapperne og derfor samles elever, studerende og fagforeninger for at værne om unges muligheder og rettigheder. Til demonstrationen vil der være taler fra blandt andet elev- og studenterforpersoner, fagforeningsforpersoner fra HK, Dansk Sygeplejeråd og Akademikerne samt partilederne fra SF, Enhedslisten og Radikale Venstre.
“At fjerne det fleksible SU-år, kommer til at ramme socialt skævt, og kommer til at ramme dem der er i forvejen er på kanten af uddannelsessystemet allerhårdest. Derfor samles vi i dag på tværs af elev-, studenterbevægelse og fagforeninger for at sætte spot på, at vi skal trække Danmark i en anden retning. En retning med mere fleksibilitet i vores uddannelsessystem.” udtaler Esben Bjørn Salmonsen, forperson i Danske Studerendes Fællesråd
Det fleksible SU-år er afgørende for rekrutteringen til professionsuddannelserne fordi mange unge først starter på en akademisk uddannelse, for derefter at finde ud af, at de i virkeligheden gerne vil tage en professionsbachelor. Derudover vil der med regeringens planer, ikke længere være SU nok til at fx sygeplejersker eller lærere kan videreuddanne sig. Fjernelsen af det fleksible SU-år, vil derfor stille studerende på de mellemlange videregående uddannelser dårligt i forhold til muligheden for at læse videre. Det bekymrer Anneline Larsen, forperson for Lærerstuderendes Landskreds:
“I 2021 var det 34% af nye lærerstuderende som havde anden uddannelseserfaring med i bagagen. Hvis regeringen fjerner muligheden for at skifte studie, vil unge låses fast på deres førstevalg og så er det læreruddannelsen og de andre professionsuddannelser, der kommer til at bløde. Det er helt skævt når vi i 2030 vil mangle over 35.000 uddannede pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere. Fjernelsen af det fleksible SU-år vil oven i hatten forringe vores muligheder for at læse videre og så ser det sort ud for professionsuddannelserne.”
Også unge, der endnu står overfor uddannelsesvalg, bliver hårdt ramt. For hvis regeringen lykkes med at fjerne det fleksible SU-år, vil man ikke længere kunne vælge forkert uden at skulle sætte sig i gæld. Det vil lægge et enormt pres på gymnasieelevernes uddannelsesvalg, lyder det fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning:
“Det fleksible SU-år sikrer, at der er plads til at træde forkert uden at skulle sætte sig i gæld. Hvis man fjerner det, vil vi skulle tage vores uddannelsesvalg under nogle meget dårligere omstændigheder end i dag. Det vil føre til dårligere valg og mere pressede unge. Det er helt forrykt. Der er ingen grund til at stramme skruen endnu mere omkring ungdommen.” siger Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Det er ikke kun elever og studerende, der står sammen i kampen mod SU-forringelser. Også mange store fagforbund står på de unges side i kampen for at sikre et fleksibelt uddannelsessystem. De mener, at et fleksibelt uddannelsessystem er essentielt for at sikre et fleksibelt arbejdsmarked:
“Jeg tror på et samfund, hvor man kan vælge forkert og stadig have en chance. Et samfund, hvor unge har plads til at trække vejret. Og et samfund, hvor dine muligheder for at få en uddannelse ikke dikteres af mor og fars økonomi. Derfor bakker jeg op om demonstrationen.” udtaler Anja C. Jensen, forbundsformand for HK.
Fakta om demonstrationen
Demonstrationen “FORSVAR SU’EN” afholdes på Bertel Thorvaldsens Plads i København den 5. december klokken 13:00-15:00. Demonstrationen er arrangeret af Uddannelsesalliancen som består af følgende organisationer:
-
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)
-
Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
-
Lærerstuderendes Landskreds (LL)
-
Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)
-
HK Ungdom Danmark
-
HK Danmark
-
Akademikerne - AC
-
Danmarks Lærerforening
-
DJØF studerende
-
Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)
-
Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)
-
BUPL
-
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
-
Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation (DESO)
-
Djøf
-
Danske Mediestuderende
-
Modstrøm
-
Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO)
-
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)
-
IDA STEM Students
-
DM Studerende
-
IDA
-
DM
Nøgleord
Kontakter
Kontakt for yderligere udtalelser:
Esben Salmonsen, forperson Danske Studerendes Fællesråd (DSF): 28194500
Anneline Larsen, forperson Lærerstuderendes Landskreds (LL): 30925515
Asger Kjær Sørensen, forperson Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS): 50774801
Anja C. Jensen, Forbundsformand HK, HK’s Pressetelefon: 33304890
Kontakt i forbindelse med koordinering af pressedækning til selve demonstrationen:
Anneline Larsen, forperson Lærerstuderendes Landskreds (LL): 30925515
Asger Kjær SørensenForpersonDanske Gymnasieelevers Sammenslutning
Tlf:+45 50 77 48 01asger@dgsnet.dkOm Uddannelsesalliancen
Udannelsesalliancen er en alliance bestående af en bred vifte af elev- og studenterorganisationer og fagforeninger. Organisationerne bag Uddannelsesalliancen står vagt om fleksibiliteten i uddannelsessystemet, da de mener at uddannelse er nøglen til et godt samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
21 organisationer kalder til massedemonstration: “Nu er det nok - stop besparelserne på unge og uddannelse!”6.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen fremlagde i sidste uge sine økonomiske prioriteringer i et interview med Berlingske. Politikken er klar: Der er en regning, der skal betales, og dén tørrer regeringen bestående af SF, Radikale, Socialdemokratiet og Moderaterne med største vellyst af på unge med milliardbesparelser. De fire partier vil nemlig afskaffe SU’en for 81.000 unge, skære drastisk i den for endnu flere og stille krav om beskæftigelse som grundlag for at modtage dimittenddagpenge efter endt studieliv. Det er helt groteske forslag, der endnu engang forringer unges muligheder for at uddanne sig. Vi står sammen om at mene, at det er den helt forkerte vej at gå. I stedet burde regeringen investere i uddannelser af høj kvalitet for alle unge. Forslaget om at fjerne SU’en helt for 81.000 hjemmeboende unge, der er børn af forældre med en samlet årsindkomst på over 710.000 kroner - svarende til over en gennemsnitlig pædagogløn - og at forringe den for alle unge, der har forældre med en årsindkomst på over 420.
Regeringen amputerer med eklatant løftebrud SU'en for pædagogbørn29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DGS opfordrer medier og gymnasieelever til at gøre opmærksomme på, hvad det vil betyde for eleverne, at regeringen hugger SU'en fra dem.
Elevorganisationer går sammen om åbent brev til ministeren: Styrk elevdemokratiet!24.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nørre Nissum, 24. september 2026. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LH, sender i dag et åbent brev til undervisningsminister Magnus Heunicke med tre konkrete initiativer, der skal løfte elevindflydelse og elevengagement på ungdomsuddannelserne. Forslagene er som følger: Indfør et elevrådstaxameter på 200 kr. pr. årselev. Stil krav om minimum én fuldtidsansat elevrådskoordinator på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner. Sørg for, at elevdemokratisk engagement ikke registreres som fravær Initiativerne skal sikre, at der på alle landets ungdomsuddannelser er økonomi til, at elevråd kan drives stabilt og realisere elevernes visioner. Samtidig skal der være dedikeret professionel kapacitet, der kan understøtte elevrådets arbejde administrativt og organisatorisk og forbedre rammerne for det brede elevengagement på skolerne. De strukturelle rammer om elevernes demokratiske deltagelse styrkes også
Gymnasieelever tager AI-debatten på egne skuldre: Nyt topmøde samler elever, forskere og beslutningstagere13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum