DM og Alm. Brand indgår stort nyt partnerskab
Fagforeningen DM og forsikringsselskabet Alm. Brand offentliggør i dag et nyt partnerskab, hvor Alm. Brand skal levere forsikringsløsninger til DM’s flere end 75.000 medlemmer.
![Frederik Østerby, partnerdirektør i Privatforretningen i Alm. Brand Group og Ilse Lærke Kristensen, kommunikations- og marketingchef hos DM.](/data/images/public/13560190/13758042/057b0065-e6e3-43eb-bd6e-465411ac8e60-w_720.jpg)
Tryghed og sikring er kerneydelser hos en moderne fagforening. Og udover at tilbyde sine medlemmer faglig rådgivning og de bedste løn- og arbejdsvilkår er gode medlemsfordele ét af de vigtigste trækplastre.
DM indgår med virkning fra den 1. januar 2024 et femårigt partnerskab med forsikringsselskabet Alm. Brand, der fremadrettet giver DM’s medlemmer adgang til selskabets forsikringsløsninger.
Med det nye partnerskab vinker DM samtidigt farvel til den hidtidige partner gennem mere end fire år, LB Forsikring.
”Vi har som en af Danmarks største akademiske fagforeninger pligt til at sikre de bedst mulige tilbud og vilkår for vores mange medlemmer. Fagforeningsbranchen er i stor udvikling og det samme er DM. Derfor kommer vi i 2024 også til at evaluere og udbygge vores eksisterende medlemstilbud og strategiske samarbejder, så vi fortsat står med et stærkt og attraktivt værditilbud, der matcher det, vi gerne vil kunne tilbyde vores medlemmer”, siger Ilse Lærke Kristensen, kommunikations- og marketingchef hos DM.
For Alm. Brand, der er en del af Alm. Brand Group, er aftalen et synligt bevis på gruppens partnerambitioner:
”Det nye partnerskab med DM sætter en tyk streg under den retning og styrke, Alm. Brand Group nu har som landets næststørste koncern for skadesforsikring. Partnerskaber er i dag en essentiel del af at drive en stærk og fremtidssikret forretning i forsikringsbranchen. Og vi vil meget mere på partnerområdet i Alm. Brand Group. Det sker ikke ofte, at store partnerskaber som dette kommer i udbud, og derfor er vi naturligvis glade for, at DM vælger en fremtid med Alm. Brand,” siger Frederik Østerby, partnerdirektør i Privatforretningen i Alm. Brand Group.
Det nye partnerskab rummer blandt andet en unik forsikringspakke til studerende og skræddersyede forsikringsløsninger til DM’s medlemmer. Samtidig er det en del af det nye partnersamarbejde, at DM’s medlemmer bliver tildelt dedikerede Alm. Brand-forsikringsrådgivere til at betjene netop deres medlemmer, så de altid er garanteret rådgivning fra en medarbejder, der kender og forstår et ”klassisk” DM-medlems forsikringsbehov.
DM er en akademisk fagforening for flere end 75.000 humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.
Alm. Brand er en del af Danmarks næststørste skadesforsikringskoncern Alm. Brand Group, der har flere end 700.000 privat- og erhvervskunder.
Kontakter
Mikael Winkler
Tlf:+4520363831abmiwe@almbrand.dkMikkel NikolajsenPressechef
Tlf:22185711abmink@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Gennem mere end 200 år har vi hjulpet vores kunder med at afdække deres forsikringsbehov, forebygge skader og været der, når en skade rammer. Vores erfaring gør, at vi ved, hvad der skal til, når det handler om at sikre dig og dine værdier, så du kan føle dig sikker og have ro i maven. Ordentlighed er vigtigt for os. Som kunde kan du være sikker på både ordentlighed og fornuft, når det kommer til priser, fleksibilitet og dækning. Vi mener, det skal være nemt at være kunde hos os, og vi arbejder hele tiden for at kunne tilbyde dig de bedste løsninger, der gør hverdagen nemmere for dig som kunde. Både i dag, i morgen og i fremtiden.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Pas på faldgruberne når du lejer boligen ud28.6.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange vælger at udleje deres lejlighed eller fritidshus i sommerferien for at tjene en ekstra skilling. Det risikerer dog at koste dyrt, hvis der ikke er styr på forsikringen.
Skovbrande og gigahagl: Sådan sikrer du dig på sommerferien27.6.2024 08:56:13 CEST | Pressemeddelelse
Skovbrande, forstyrrede fly og døde elbiler. Sommerferien kan byde på mange forhindringer. Nu har Alm. Brand samlet en række gode råd til at styre udenom de mest almindelige.
Tid til Roskilde – aflås dit telt og lad de dyre ting blive hjemme26.6.2024 13:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Lettilgængelige telte og mange mennesker samlet på ét sted gør festivalsæsonen til højsæson for tyveknægte. Husk derfor de gode råd, hvis du vil undgå at få ødelagt festivalhumøret, lyder det fra forsikringsselskabet Alm. Brand.
Pas på tyven! Det gælder også på ferien…12.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren med tid til hygge, rejser og afslapning. Det gælder dog ikke for tyveknægte – de arbejder nemlig på højtryk, når vi andre holder fri.
Små og mellemstore virksomheder tror ikke, de bliver ramt af cyberangreb28.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For få mindre og mellemstore virksomheder har forsikret sig mod cyberangreb, og næsten hver anden virksomhed tror ikke, at det vil ramme dem. Det viser en analyse, som Norstat har gennemført for Alm. Brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum