Naturkvaliteten sættes under lup på Klostermarken
Siden 2015 har Initiativgruppen Houlkær stået i spidsen for et projekt i naturområdet Klostermarken i Viborg, hvor biodiversiteten udvikles og studeres. Med økonomisk støtte fra Hedeselskabet skabes der nu flere nuancer i forsøgene.
Helt konkret har projektet siden starten gået ud på at give mulighed for at undervise, demonstrere, dokumentere og forbedre biodiversiteten i et forsøgsareal på 15 felter á 100 m2 i naturområdet på Klostermarken.
Naturområdet består af godt 70 hektar, hvor Grønt Partnerskab i Viborg i 2015 fik tilladelse af Naturstyrelsen til at anlægge forsøgsfelterne.
Projektet, der drives af frivillige, er rettet mod eleverne i Viborg Gymnasium og de lokale folkeskoler. Men også den almindelige borger kan ved hjælp af informationsskiltene følge med i forsøgene og være med til at bedømme, hvilken plejemetode der fungerer bedst.
Hvert år analyseres floraen i samarbejde med skole- og gymnasieeleverne, som er med til at udføre projektet. På denne måde kommer de forskellige plejestrategier frem i lyset – fra ”slå græs og lade ligge” til ”dybdepløje, så det næringsrige muldlag gemmes og næringsfattig råjord kommer øverst, derefter slå græs og fjerne det afslåede”.
15 felter med variation
I 2023 har Hedeselskabet doneret 35.000 kroner til at dybdepløje tre af de 15 forsøgsfelter sammen med andre mindre vedligeholdelsestiltag.
Dybdepløjningen skal fortages for at ændre plejestrategien for de tre felter, da man hidtil ikke har oplevet de store ændringer her i forhold til floraen. Det forventes, at der efterfølgende kommer tydelige tegn på en forøget naturscore og dermed en større grad af biodiversitet.
Viborg Museum har godkendt forsøgsfelterne, der skal dybdepløjes, da man ikke har fundet noget af arkæologisk interesse. Det betyder, at projektet har fået grønt lys til at fortsætte. Lige nu afventer Hedeselskabets udførende virksomhed HedeDanmark bedre vejr, før dybdepløjning kan fortages, så maskinen ikke sætter sig fast i den våde jord.
Kontakter
Stig Jensen, Initiativgruppen Houlkær, tlf. 40 76 96 88
Vibeke HøjenProjektchef
Tlf:40 37 91 47vh@hedeselskabet.dkOM HEDESELSKABET:
Vi bygger en bæredygtig fremtid - med naturen som partner
Hedeselskabet, der blev grundlagt i 1866, er en forening med status som erhvervsdrivende fond. I Hedeselskabet og i vores forretningsområder arbejder vi for at modvirke og afbøde klimaforandringer ved at begrænse og kompensere CO2-udledning, erstatte CO2-tunge materialer med bæredygtige alternativer og gennem klimasikringsløsninger. Vi medvirker til at øge biodiversiteten og udvikler effektive løsninger til fuld udnyttelse af naturens knappe ressourcer og til genanvendelse.
Hedeselskabet ejer en række virksomheder og beskæftiger ca. 900 medarbejdere inkl. associerede selskaber og omsatte i 2022 for 2,2 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedeselskabet
Nyt netværk vil accelerere genopretning af havet27.11.2024 10:41:39 CET | Pressemeddelelse
Havmiljøet er under pres, men udviklingen kan vendes gennem aktiv marin naturgenopretning. Et nyt netværk stiftet af Hedeselskabet, WSP, DHI, Wittrup Seafood og Blue Research har til formål at samarbejde på tværs af sektorer for at stille faglig og praktisk viden til rådighed overfor myndigheder, politikere, virksomheder og organisationer.
Naturlige processer i centrum: Hedeselskabet får certificeret første jyske skov for biodiversitet21.5.2024 09:32:36 CEST | Pressemeddelelse
Den Jenssen-Buchske Plantage ved Silkeborg er som den første skov i Jylland økosystemtjenestecertificeret for biodiversitet gennem FSC. I plantagen har Hedeselskabet, der ejer området, arbejdet med naturens egne processer og sat biodiversiteten i centrum.
Hedeselskabet skabte gode resultater for natur og bundlinje i 202329.4.2024 19:00:27 CEST | Pressemeddelelse
2023 har været et godt år for Hedeselskabet. Organisationen kan således præsentere et regnskab med en stigning i omsætningen på lidt over 6 procent til 2,3 mia. kr. og en vækst på 23 procent i driftsresultatet til 86,5 mio. kr. – det bedste resultat i en årrække. For at styrke forretningen yderligere samles driftsselskaberne under et nyt navn - Dalgas. Hedeselskabet bevares som hovednavn.
Skovbruget lancerer ny kampagne: ”Takket være skoven”23.4.2024 08:02:47 CEST | Pressemeddelelse
I en ny kampagne vil skovbrugets parter sætte fokus på den nytte og værdi, Danmark har af et velfungerende og aktivt skovbrug. Det gælder i forhold til klimadagsordenen og den grønne omstilling, sikring af grundvand, reduktion af kvælstofudledning og fremme af natur og biodiversitet. Kampagnens centrale budskaber spiller direkte ind i regeringens ønske om at rejse yderligere 250.000 ha skov og de igangværende grønne trepartsforhandlinger.
Kilden er åben i Vejrumbro27.10.2023 13:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Foreningen Vejrumbros Venner har stået i spidsen for åbningen af et stykke af kilden mellem Vejrumbro by og Nørreå. Ud over de rekreative muligheder, der skabes, giver det også mulighed for at forbedre biodiversiteten i såvel vandløbet som på engarealerne ved Nørreå. Foreningen har fået støtte fra Hedeselskabets medlemspulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum