FH: Mærkbart og historisk lønløft til tusindvis af offentligt ansatte
Treparten om lønløft er en historisk og omfangsrig aftale, der giver flere grupper af offentligt ansatte en lønforhøjelse over de kommende år. Forhandlingerne har været lange og svære, men aftalen bidrager til, at flere vil søge arbejde i de store velfærdsfag.
Med treparten om lønløft bliver der afsat i alt 6,8 mia. kr. til højere løn til en række faggrupper i velfærden, der kommer udover lønstigningerne i de kommende overenskomstforhandlinger. Pengene er målrettet fag, hvor der er rekrutteringsudfordringer, og er fuldt indfaset allerede i 2026 og ikke i 2030, som i regeringens oprindelige udspil.
På forhånd havde regeringen peget på en række faggrupper, som skulle prioriteres i aftalen, og det er særligt sygeplejersker, sosu-assistenter og -hjælpere, pædagoger, socialpædagoger og fængselsbetjente, som kan se frem til ekstra lønstigninger de kommende år. Men aftalen gør også, at en række faggrupper får ekstra tillæg for at tage del i vagtarbejdet i bl.a. ældre- og sundhedsplejen og på hospitalerne, ligesom arbejdsgiverne skal tage ansvar for, at der udbydes fuldtidsstillinger i velfærden.
”Denne trepartsaftale er historisk og et vigtigt fundament for vores velfærdssamfund. Det er helt afgørende, at der kommer lønstigninger nu og de næste år, så vi kan gøre det mere attraktivt at arbejde i vores velfærdssamfund. Med denne trepart gør vi noget på nogle af de områder, hvor udfordringerne med mangel på kolleger er størst, og jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at aftalen indfases væsentligt hurtigere, end der var lagt op til,” siger Morten Skov Christiansen, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Svære forhandlinger lige før OK24
Det er ingen hemmelighed, at der undervejs har været store knaster mellem parterne, og at forhandlingerne har været svære. Særligt fordi processen også har handlet om de hårde modkrav til lønmodtagerne, som regeringen har krævet som led i aftalen, bl.a. om arbejdstid og seniordage. Det har også været kompliceret, fordi opgaven under treparten har været at udvælge og prioritere blandt de offentligt ansatte, så pengene kunne gøre en forskel.
”Der er mange offentligt ansatte, som med god grund føler, at de fortjener større anerkendelse og mere i løn, og jeg er meget bevidst om, at trepartsaftalen ikke løser alle udfordringer og ønsker i dag. Heldigvis er fagbevægelsen på vej ind i de offentlige overenskomstforhandlinger, hvor vi skal forhandle højere løn til alle offentligt ansatte i en tid, hvor det er blevet meget dyrere at fylde indkøbskurven. Det sker ovenpå de private overenskomstforhandlinger i foråret, hvor vi sikrede markante lønstigninger,” siger Morten Skov Christiansen.
Treparten skal understøtte den danske model
Det er ikke sket før, at en trepartsaftale afsætter lønmidler til rekrutteringsudfordringer i velfærden, og parterne understreger da også, at aftalen er ekstraordinær og en engangsforestilling. En del af aftalen er derfor, at den danske model i den offentlige sektor skal styrkes og udvikles. Derfor indgår der i aftalen bl.a. et nyt statistikudvalg, der skal understøtte de offentlige overenskomstparter, og overenskomstparterne har forpligtet sig til at drøfte en række spørgsmål, der skal sikre, at den danske model løbende tager hensyn til samfundsudviklingen.
”Fagbevægelsen tager forsat ansvar for, at Danmark skal være verdens bedste land at være lønmodtager i. Det skyldes i høj grad den danske forhandlingsmodel, som aftalen nu styrker, og alle parter er enige om, at vi skal kunne håndtere de udfordringer, der kommer fremover,” siger Morten Skov Christiansen.
Yderligere information: Pressevagten i Fagbevægelsens Hovedorganisation, tlf.: 26 11 97 10
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Nyt tal slår fast: Spareforslag vil give kæmpe underskud11.12.2024 09:05:26 CET | Pressemeddelelse
Et forslag om besparelser på uddannelse til arbejdsløse vil sænke beskæftigelsen med næsten 3000 og skabe et stort hul i statskassen, viser ny rapport lavet for FH.
FH om FL25: Ros til uddannelsesprioriteringer og skolemad – men bekymring for arbejdsmiljøområdet22.11.2024 10:03:03 CET | Pressemeddelelse
Fra Fagbevægelsens Hovedorganisation er der ros for penge til uddannelsesområdet og skolemad, men finansloven for 2025 efterlader mange ønsker tilbage på arbejdsmiljøområdet i en tid med stress og nedslidning.
En sundhedsreform med gode ambitioner15.11.2024 11:08:40 CET | Pressemeddelelse
Den kommende sundhedsreform sætter store skibe i søen, som kan styrke nærheden, forebyggelsen og det tværgående samarbejde. For Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er det afgørende, at medarbejderne sidder med ved bordet, når detaljerne skal udformes og reformen implementeres.
Nyt udspil fra FH: Sådan skaber vi et trygt, retfærdigt og ansvarligt pensionssystem4.11.2024 07:39:36 CET | Pressemeddelelse
I et nyt udspil foreslår Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) blandt andet at styrke Arne-pensionen, investere massivt i arbejdsmiljø og sporskifte.
Nyt udspil: Den grønne omstilling skal være socialt retfærdig21.10.2024 10:11:16 CEST | Pressemeddelelse
Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi skrue op for uddannelsesambitionerne og sikre, at lønmodtagerne får økonomisk tryghed og stærke jobmuligheder. Mange lønmodtagere er i dag bekymrede for konsekvenserne af omstillingen, og det skal tages alvorligt. Derfor præsenterer Fagbevægelsens Hovedorganisation nu et udspil, der sikrer social retfærdighed i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum