Nye regler skal gøre op med SMS-syn
Med nye bekendtgørelser banes vejen for implementering af otte konkrete tiltag, der skal gøre op med udfordringen med SMS-syn.
Der skal sættes ind overfor snyd, hvor man mod betaling kan få lavet sms-syn eller andre uretmæssige syn. Derfor aftalte samtlige af Folketingets partier i juni måned at indføre otte konkrete tiltag med skærpede krav og regler.
- Det er ganske enkelt uacceptabelt, at der har været brodne kar i branchen, der har godkendt biler uden overhovedet at have set dem. Derfor er jeg glad for, at alle Folketingets partier bakker op om, at vi nu skærper forholdene med otte konkrete initiativer, der slår hårdt ned på dem, der snyder med syn, siger transportminister Thomas Danielsen.
Med de nye regler bliver det blandt andet et krav, at synshallerne skal fotodokumentere de køretøjer, som er gennemgået ved syn, ligesom det også bliver muligt at give bøder for at undlade at fotodokumentere. Endvidere kan synshallernes tilladelse til at syne køretøjer i åbningstider efter eget valg begrænses, hvis de snyder med reglerne.
Bekendtgørelse om godkendelse af synsvirksomheder og bekendtgørelse om godkendelse af omsynsvirksomheder med de nye tiltag har henover efteråret 2023 været i offentlig høring.
Ud af de otte tiltag, er de første to, der omhandler tiltag om tilsyn uden for normale åbningstider og flere administrative stikprøver, allerede igangsat. Med de nye bekendtgørelser kommer de næste fem af tiltagene ved årsskiftet, mens det sidste tiltag, der omhandler mulighed for uanmeldt tilsyn hos forhandlere af brugte køretøjer, kræver en lovændring, som forventes fremsat i den næste folketingssamling.
Det er Færdselsstyrelsen, som nu udsteder de fem tiltag ved bekendtgørelsesændringer, der vil træde i kraft dels ved årsskiftet, dels med udgangen af 1. kvartal 2024.
FAKTA
Information om hvornår de enkelte tiltag fra aftaletekstens otte initiativer om styrket indsats mod sms-syn implementeres:
Initiativ 1: Fotodokumentation; implementeres med de nye bekendtgørelser.
Initiativ 2: Sanktioner for medarbejdere ved sms-syn; implementeres med de nye bekendtgørelser.
Initiativ 3: Tilsyn uden for normale åbningstider; er allerede implementeret.
Initiativ 4: Start- og sluttidspunkt på synsrapport; implementeres med de nye bekendtgørelser.
Initiativ 5: Inddragelse eller begrænsning af synstedets tilladelse; implementeres med de nye bekendtgørelser.
Initiativ 6: Uanmeldt tilsyn hos brugtvognsforhandlere; forventes fremsat i den næste folketingssamling og implementeres efterfølgende.
Initiativ 7: Øget antal administrative stikprøver; er allerede implementeret.
Initiativ 8: Administrativ og praktisk indsats over for synsvirksomhederne og synsmedarbejderne (krav om efteruddannelse); implementeres med de nye bekendtgørelser.
Links
Følg pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Transportministeriet
Skærpede krav til vinterdæk6.12.2024 09:03:54 CET | Pressemeddelelse
Færdselsloven bliver strammet, så det er helt klart, at førerne af både lastbiler og personbiler ikke må køre ud i vintervejr med uegnede dæk, og samtidig bliver der øget krav til dækmønster for lastbiler.
Næsten alle kommuner har fået flere ladepunkter i tredje kvartal af 20242.12.2024 11:26:37 CET | Pressemeddelelse
Antallet af offentligt tilgængelige ladepunkter fortsætter med at stige over hele landet, så de følger udviklingen i antallet af elbiler. Der er nu knap 300.000 elbiler i Danmark svarende til over 10 procent af alle indregistrerede biler.
Første skridt mod bedre fremkommelighed mellem Holstebro og Vilsund og mellem Roskilde og Næstved14.11.2024 06:01:17 CET | Pressemeddelelse
Som grundlag for kommende udmøntninger fra puljen til bedre trafikal sammenhæng mellem land og by gennemføres nu analyser for at afdække behov og løsninger på længere strækninger mellem Holstebro og Vilsund og mellem Roskilde og Næstved.
Mere grøn energi langs vejene13.11.2024 15:00:59 CET | Pressemeddelelse
Transportminister Thomas Danielsen (V) har netop besluttet, at man fremover kan bygge grønne energiprojekter tættere på statsvejene
Ekspertgruppe klar med nationale guidelines for havnesikkerhed30.10.2024 10:01:25 CET | Pressemeddelelse
Ekspertgruppen for Havnesikkerhed præsenterer deres anbefalinger til at øge sikkerheden i de danske havne og nedbringe antallet af drukneulykker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum