Martin Lindberg-Larsen bliver ny professor i ortopædkirurgi på Odense Universitetshospital og SDU
Med det kliniske professorat skal Martin Lindberg-Larsen styrke forskning og udvikling inden for knæ- og hoftealloplastikkirurgi på OUH/SDU og i Danmark. Kort vej fra forskning til klinisk praksis er et af de vigtigste temaer for Martin Lindberg-Larsen. Forskningen skal helst komme patienterne til gavn med det samme.

Martin Lindberg-Larsen er ledende overlæge og forskningsleder på Ortopædkirurgisk Afdeling O, Odense Universitetshospital (OUH). I den kliniske hverdag arbejder Martin Lindberg-Larsen med kirurgisk behandling af slidgigt i knæ og komplikationer efter operationer med kunstige knæ.
Martin Lindberg-Larsen fokuserer i sin forskning på at optimere patientforløb ved knæ- og hoftealloplastikoperationer. Aktuelt står Martin Lindberg-Larsen i spidsen for en bred national indførelse af sammendagskirurgi ved knæ- og hoftealloplastikoperationer. Men det skal gøres sikkert og med høj patienttilfredshed, og derfor gøres det i et protokolleret multicentersamarbejde. Optimering af behandlingen af komplikationer efter knæalloplastikoperationer er et andet hovedfokusområde – hvordan behandler man bedst infektioner i kunstige knæled? Hvordan behandler man bedst knoglebrud omkring kunstige knæ, og hvornår skal man re-operere smertefulde kunstige knæ?
Disse forskningsspørgsmål og meget mere ønsker Martin Lindberg-Larsen at afklare i det kommende professorat.
Martin Lindberg-Larsen er uddannet læge i 2009 fra Aarhus Universitet og er efterfølgende uddannet speciallæge i ortopædkirurgi fra Bispebjerg Hospital. I 2015 forsvarede han sin ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet. I 2017 kom Martin Lindberg-Larsen til OUH og har været overlæge der siden 2020. Siden 2022 har Martin Lindberg-Larsen desuden været formand for Dansk Knæalloplastik Register.
Martin Lindberg-Larsen er 40 år og er opvokset i Odense. Han bor nu igen i Odense sammen med sin kone Viktoria og tre børn.
Kontakter
Chefkonsulent Tomas Homburg
Mail: thomburg@health.sdu.dk
Mobil: +45 6011 3059
Syddansk Universitet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
www.sdu.dk
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Benjamin S. B. Rasmussen udnævnt til professor i radiologi og medicinsk teknologi ved SDU15.12.2025 14:03:46 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i medicinsk teknologi og bidrage til udvikling, kvalitet og ny viden på området.
194.000 har fortalt om bevægelsesvaner11.12.2025 10:32:04 CET | Pressemeddelelse
Danmark i Bevægelse har nu et unikt datamateriale, som kan bruges til at skabe bedre rammer for et aktivt liv for børn og voksne.
ERC-millioner til professor Rafsanjani: Slangerobot skal lytte sig frem i ukendt terræn9.12.2025 12:10:30 CET | Pressemeddelelse
Professor Ahmad Rafsanjani har netop modtaget en prestigefuld ERC-bevilling på 15 millioner kroner. Hans projekt vil lære bløde robotter at navigere ved hjælp af lyd, friktion og origami-teknik – en evne, der kan åbne døre til både sammenstyrtede bygninger og fjerne planeter.
Ny forskning: Vandmænd kan bruges til at lave mayonnaise og smør8.12.2025 10:49:57 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Syddansk Universitet (SDU) har fundet ud af, at vandmænd kan bruges som fødevarestabilisator. I fremtiden kan de slimede væsener måske bidrage til en mere bæredygtig fødevareproduktion.
Maj Hansen udnævnt til professor i traumepsykologi ved SDU7.12.2025 19:29:32 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i, hvordan mennesker påvirkes af traumatiske oplevelser – og hvordan man bedst hjælper dem videre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum