Finans Danmark

Netbanksvindlen eksploderer – vær på vagt for de kriminelle

Del

Mens der i hele 2022 var samlet 3.897 sager om netbanksvindel i Danmark, så er det tal alene i første halvår 2023 vokset til 5.212 sager. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Til gengæld bremser bankerne de kriminelle i at slippe afsted med en stor del af pengene. Derfor er det stjålne beløb i første halvår af i år på samme niveau som sidste år, trods den store stigning i antallet af sager.

Telefonen ringer sent om aftenen. Det er fra banken. Eller politiet. Og den er helt gal, lyder det i røret. Du er ved at blive svindlet. Det sidste er korrekt. Du er ved at blive svindlet. For opkaldet er fra en kriminel, der udgiver sig for at være fra banken, politiet eller noget lignende. Og den kriminelle får overbevist ofret om, at der skal flyttes penge væk fra kontoen, fordi de ellers vil blive stjålet. Men i virkeligheden er det ikke hjælp, du får. Du er i fuld gang med at blive svindlet. 

Denne type sager har efterhånden været kendt i en årrække. Men aldrig har der været så mange sager som i første halvår af 2023. 

”De kriminelle har fundet ud af, at dette er en lukrativ metode. Vi er et samfund bygget op på tillid til hinanden. Og når de kriminelle udfordrer den tillid med løgnehistorier, så bliver vi udfordret. Det er derfor, det er vigtigt at være bevidst om, at de kriminelle gør de her ting – og de skyr ingen midler,” siger Ulrik Nødgaard, administrerende direktør i Finans Danmark. 

Bankerne stopper mere og mere 
Mens de kriminelle i hele 2022 på denne måde stjal 96,3 mio. kroner, så slap de i første halvår 2023 afsted med 54,5 mio. kroner. 

”I forhold til, at der har været over dobbelt så mange sager, så har de kriminelle altså ikke haft held med at stjæle dobbelt så mange penge. Det skyldes blandt andet, at bankerne bliver bedre og bedre til at screene og detektere transaktioner,” siger Ulrik Nødgaard. 

Der er dog grænser for, hvor meget bankerne kan stoppe. Og derfor er det utrolig vigtigt, at kunderne kender de kriminelles metoder og er på vagt. 

”Bankernes tilpasser løbende deres svindelbekæmpelse i forhold til de verserende svindelscenarier. Men det er svært at identificere de sager, hvor kunden selv opretter og godkender overførsler. Det er derfor det er så vigtigt, at vi alle er på vagt overfor de kriminelle, så vi i fællesskab kan få dem stoppet,” siger Ulrik Nødgaard.

Læs nyheden (finansdanmark.dk)

Finans Danmark

Finans Danmark er interesseorganisation for bank, realkredit, kapitalforvaltning, værdipapirhandel og investeringsfonde i Danmark.

www.finansdanmark.dk

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Danskere svindles for stigende beløb ved netbanksvindel3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

De kriminelle lykkedes i gennemsnit at stjæle over 40.000 kr. fra deres ofre gennem netbanksvindel i årets første halve år. Det er en markant stigning i forhold til 2. halvår 2024, hvor beløbet var 27.000 kr. Det viser nye tal fra Finans Danmark. Det skyldes, at de kriminelle i større omfang lykkes med at overtale ofrene til selv at hæve beløbsgrænserne i netbanken og til at overføre flere mindre beløb til forskellige konti for på den måde at lykkes med deres svindel.

Tal bekræfter ny type svindelsager under sommerens festivaler24.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Du er fuld og kan ikke rigtig huske alt fra gårsdagens festival eller turen hjem fra byen i en pirattaxa. Men du kan se, at der er overført rigtig mange penge fra din konto, som du absolut heller ikke husker noget om. Tyveri af betalingsmidler på festivaler og under transport i pirattaxaer og flere tilfælde, der involverer drugging, er steget markant i sommer, viser nye tal fra Finans Danmark. Især mænd er ofre.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye