DUF optager tre nye organisationer i medlemskredsen
2.12.2023 13:28:57 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Unge Moderater, Nye Borgerliges Ungdom og Modstrøm er lørdag blevet optaget, som en del af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd. "Vores tre nye medlemsorganisationer er med til at skabe en større mangfoldighed i vores paraplyorganisation, og det vil også styrke vores fællesskab," lyder det fra DUFs forkvinde, Christine Ravn Lund.

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udvider medlemskredsen fra 78 til 81 børne- og ungdomsorganisationer. Det er Unge Moderater, Nye Borgerliges Ungdom og Modstrøm - Elevorganisationen for unge på FGU, der lørdag på paraplyorganisationens delegeretmøde fik godkendt deres medlemskab af de delegerede.
”Jeg er altid glad, når vi kan udvide vores paraply med endnu flere organisationer, som arbejder med børn og unge i det frivillige foreningsliv. Jo flere vi er, jo større en forskel kan vi gøre. Vores tre nye medlemmer er med til at skabe en større mangfoldighed i vores paraplyorganisation, og det vil også styrke vores fællesskab. Det bliver en fornøjelse at mødes og dele erfaringer med vores nye medlemmer, og at de er med til at sætte deres præg på DUF og vores aktiviteter”, udtaler Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF.
Optagelsen af de tre nye medlemmer blev enstemmigt vedtaget og bliver derved fra dags dato en del af fællesskabet i DUF.
De tre nye medlemsorganisationer:
Unge Moderater:
Unge Moderaters formål er at engagere unge i politisk arbejde, diskussion og udvikling med henblik på at udbrede moderat politik. Organisationen ønsker aktivt og konstruktivt at søge indflydelse hos partiet Moderaterne, hvor de vil sikre, at ungdommen får større indflydelse på politik i Danmark.
”Vi er utrolig glade for at vi nu står sammen med en masse andre fantastiske foreninger om at skabe bedre fællesskaber for unge i hele Danmark. Vi er glade for vores medlemskab hos DUF, da vi nu i endnu højere grad kan være med til at skabe et fællesskab for unge. Alle os unge skal holde sammen og hjælpe hinanden, vi er så glade for nu at være medlemmer hos DUF, som netop har dette for øje”, udtaler Ellen Emilie, leder i Unge Moderater.
Modstrøm - Elevorganisationen for unge på FGU:
Modstrøms formål er at arbejde for et bedre og mere rummeligt uddannelsessystem og samfund, herunder at varetage FGU-elever og unge omkring FGU’s interesser og bygge et rummeligt og anerkendende fællesskab for unge, der går mod strømmen.
“Jeg er virkelig glad for, at vi bliver en del af DUF, og at vi kommer ind i et nyt og stort fællesskab, hvor der er andre organisationer, og det er et lige så stort fællesskab, som vi har i Modstrøm og på FGU. Vi er super taknemmelige for, at vi er blevet optaget i DUF,” udtaler Casper Gosvig, som er medlem af Modstrøms Ungeråd og med på DUFs delegeretmøde.
Nye Borgerliges Ungdom:
Nye Borgerliges Ungdom er en politisk ungdomsorganisation, som har til formål at øge den politiske interesse blandt unge og udbrede sin politik ved at værne om danske traditioner og klassisk konservative værdier.
”Vi er glade for at være medlem af DUF og ser frem til et samarbejde med særligt de andre politiske ungdomsorganisationer,” udtaler Tenna Røberg, der er landsformand for Nye Borgerliges Ungdom.
Kontakter
Birgitte L. SøeSpecialkonsulent i politisk rådgivning og presseansvarlig
Tlf:29168994bs@duf.dkBilleder
Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

