Danmark og USA indgår partnerskab om grøn skibsfart med Mærsk McKinney Møller Center
1.12.2023 14:59:16 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med fem mio. kroner til et partnerskab, der skal undersøge potentialet for grønne sejlruter i en række udviklingslande. Bag partnerskabet står Danmark, USA og Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping.
Der er brug for grønne shipping-ruter for at gøre den internationale skibsfart klimaneutral. Det arbejde bidrager den danske regering nu til i et nyt partnerskab.
”Med aftalen understreger vi Danmarks rolle som skibsnation og foregangsland i kampen for en grøn skibsfart. Vi skal have containerskibene over på nye brændstoffer, og det kan kun ske i samarbejde mellem verdens lande og de maritime virksomheder. Partnerskabet her er et skoleeksempel på, hvordan vi skal drive den grønne omstilling til søs,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Danmark bidrager med fem mio. kroner til partnerskabet. Sammen med 10 mio. kroner fra hhv det amerikanske energiministerium og Mærsk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping giver det 25 mio. kroner til projektet.
Pengene skal gå til at lave forundersøgelser i fem udviklingslande, herunder Namibia, Fiji og Panama, af potentialet i grønne korridorer.
En grøn korridor er en skibsrute, hvor nye, grønne fragtskibe kan sejle, lægge til og så videre. Derfor skal hele den maritime værdikæde involveres i undersøgelserne af, om det er muligt at etablere en grøn korridor.
I juli vedtog den internationale søfartsorganisation IMO en historisk klimaaftale, hvor der var enighed om, at skibsfarten skal være klimaneutral tæt på 2050.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum