Det Kongelige TeaterDet Kongelige Teater

Festlig nytårskoncert i Operaen

Del

Det Kongelige Teater inviterer til et brag af en nytårskoncert i Operaen med Kasper Holten som vært i selskab med solister fra Den Kongelige Opera, dirigenten Paolo Carignani og Det Kongelige Kapel.

Teaterchef Kasper Holten er vært ved Det Kongelige Teaters store nytårskoncert i Operaen. Koncerten i Det Kongelige Kapels jubilæumsår bliver en helt særlig begivenhed og en flot og festlig optakt til det nye år.

På scenen får Kasper Holten selskab af hele fem solister fra Den Kongelige Opera og Det Kongelige Teaters 1. gæstedirigent Paolo Carignani i spidsen for Det Kongelige Kapel.

Publikum vil kunne opleve operasolisterne Clara Cecilie Thomsen, Gisela Stille, Elisabeth Jansson, Jacob Skov Andersen og Jens Søndergaard samt Det Kongelige Kapel i en nytårskoncert, der med et festfyrværkeri af musikalske oplevelser slår stemningen an til årets festligste aften.

Nytårskoncerten byder på berømte uddrag fra Richard Strauss’ valsende Rosenkavaleren over Wagners storslåede Mestersangerne i Nürnberg og Johann Strauss’ Frühlingsstimmen til Puccinis smukke Tosca med Det Kongelige Kapels imponerende nye klokker, der er med til at illudere solopgangen over Rom, hvor alle byens klokker ringer.

I pausen til koncerterne serveres der nytårsbobler, og Dronningens nytårstale vises live på storskærm ved den sidste koncert den 31. december kl. 17.45.

Godt nytår!

PROGRAM
Wagner: Mestersangerne i Nürnberg, forspil
Wagner: Tannhäuser, O du mein holder Abendstern
Johann Strauss: Frühlingsstimmen, op. 410
Wagner: Lohengrin, forspil 3. akt
Richard Strauss: Rosenkavaleren, terzet
Puccini: Tosca, uddrag af 3. akt
Richard Strauss: Rosenkavaleren Suite, op. 59

MEDVIRKENDE
Clara Cecilie Thomsen, sopran
Gisela Stille, sopran
Elisabeth Jansson, mezzosopran
Jacob Skov Andersen, tenor
Jens Søndergaard, baryton
Paolo Carignani, dirigent
Kasper Holten, vært
Det Kongelige Kapel

Nytårskoncert i Operaen | Operaen, Store Scene 30/12 og 31/12
Læs mere om Nytårskoncert i Operaen HER

Kontakter

Billeder

Camilla Winther
Download
Camilla Winther
Download
Camilla Winther
Download
Camilla Winther
Download
Camilla Winther
Download
Camilla Winther
Download
Robert Fischer
Download
Camilla Winther
Download
Download

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye