Forsikringsselskab frygter frostsprængte rør: Sådan undgår du skader
Sneen og kulden har lagt sig som en vinterdyne over Danmark, og det betyder samtidig, at risikoen for at blive ramt af frostsprængte rør i sommerhuset stiger betragteligt. Derfor bør husejerne tage sig en række forholdsregler, så man undgår kostbare skader.

Selvom sne og frost er med til at skabe glæde og julehygge hos mange af os, så kan de lave temperaturer samtidig være en hård omgang for vandrør, der risikerer at sprænge og føre til omfattende vandskader i både sommerhuse og helårsboliger.
Derfor bør husejere være særligt opmærksomme i de her dage og tage sig en række forholdsregler for at minimere risikoen for at blive ramt af frostsprængninger, lyder rådet fra Lene Rasmussen, der er skadechef for bolig hos Gjensidige.
"Vi ser desværre hvert år, at frostsprængte rør er årsag til rigtig store skader særligt i sommerhuse, hvor vandet står stille rørene, og der ikke er tændt for varmen. Men i mange tilfælde ville det kunne være undgået, hvis bare man havde forberedt sig inden frosten for alvor tog fat," siger hun.
Her gælder det især om at slukke for vandet og tømme rørene ved at tænde for vandhanerne, til der ikke kommer mere vand ud. Derudover bør man tænde for varmekilderne, så der er tilstrækkeligt opvarmet.
Gør man ikke det, risikerer man at stå alene med regningen for skaderne, da forsikringen så muligvis ikke dækker.
Og på trods af de seneste dages kuldegrader, er det for de fleste formentlig stadig muligt at få sat ind, inden der sker uheld.
Og hvis man har mistanke om, der allerede nu er sket en skade, har man også mulighed for at begrænse skadens omfang.
"Hvis man allerede har mistanke om, der er sket en skade, bør man slukke for alt vandet og stille baljer under de rør, man mistænker har taget skade. Og her er det vigtigt at gøre så hurtigt som muligt, så vandet ikke først begynder at tø og sive ud i huset," siger Lene Rasmussen.
Gode råd: Det bør du gøre for at undgå frostsprængte rør
- Sluk for vandet og tøm rørene ved at lade vandet løbe.
- Sæt radiator, varmepumpe eller lignende, så der er tilstrækkeligt opvarmet i huset.
- Efterisoler eventuelt udsatte vandrør
Gode råd: Det bør du gøre, hvis du mistænker skader på rørene
- Sluk for alle haner så vandtrykket falder
- Stil baljer under vandrør, der kan være ødelagt
- Tænd for varmen og vær opmærksom på, hvor der kan løbe vand ud
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
Se listen: Dette pakker danskerne til årets festivaler24.6.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivals sæsonen er over os, og danskerne drager snart afsted på populære festivaler som Musik i Lejet, Roskilde, Smukfest og Tinderbox. Især tre ting går igen på festivalgæsternes pakkeliste.
Grænsekontrol kan skabe lange køer på bilferien22.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Om få uger kører mange danskere på bilferie, men når turen skal planlægges, er det vigtigt at være opmærksom på, at en række europæiske lande har indført grænsekontrol, og det kan skabe lange køer ved en række grænseovergange.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum