MENY “genåbnet” med to flotte butikker i Kolding

1.12.2023 12:49:41 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse

Del

Borgerne i Kolding har nu fået to flotte og renoverede MENY-butikker i byen. LIVA-butikkerne, som blev en del af MENY i maj, er bygget om så de er genopstået med alle MENYs velkendte koncepter

MENY Kolding på Domhusgade var en af to MENY-butikker, som fredag den 1. december "genåbnede" som MENY-butikker.
MENY Kolding på Domhusgade var en af to MENY-butikker, som fredag den 1. december "genåbnede" som MENY-butikker.

Fredag den 1. december er en særlig dag i MENY, og en særlig dag i Kolding. Byen har fået to renoverede og ombyggede supermarkeder og begge er “genåbnet” som flotte MENY-butikker efter renovering. 

Butikkerne i Domhusgade og på Galgebjergvej har aldrig været lukket, mens ombygningen er foregået. I stedet har man nænsomt flyttet varer rundt og inddraget areal efterhånden, som håndværkerne er nået rundt i butikken.  

“Vi har glædet os meget til, at vi nu kan sige, at ombygningerne er overstået. Det var en stor dag, da vi købte de to LIVA Stormarked-butikker af familien Bro Christensen, og det er en stor dag nu, hvor de har fået det MENY-DNA, vi er utroligt stolte af,” siger Richo Boss, kædedirektør i MENY. 

Han tilføjer, at det har været omfattende, fordi man har arbejdet med to butikker på én gang. 

“Både kunder og medarbejdere har været gode til at omfavne ombygningen, og jeg ved, at de også er glade for resultatet. Nu glæder vi os til at byde velkommen med en lækker delikatesse, slagter, fisk, en flot frugt og grønt-afdeling, velassorteret vin-afdeling og en masse andet,” fortsætter Richo Boss, som selv var i Kolding fredag. 

MENY er en kæde i udvikling. Den store årlige undersøgelse fra Loyalty Group viser, at MENY får flere og flere loyale og glade kunder. Kæden vinder også markedsandele. Det skyldes blandt andet, at kunderne vurderer MENY som bedst til “kød og pålæg”, “fisk og skaldyr” og økologi. Samtidig kvitterer kunderne for, at MENY har dygtige og veluddannede MADarbejdere, der kan rådgive og hjælpe kunderne til gode madoplevelser.  

“Vores ambition er at være Danmarks madmarked. I al beskedenhed, så fornemmer vi, at det går ret godt. Vi hjælper kunderne, når de vil lave maden selv fra bunden, og vi er også ret gode til convenience, når det skal være nemt,” siger Richo Boss. 

MENY består i dag af 114 butikker, og der er foreløbig to butikker på vej i 2024. Til februar åbner en nybygget MENY i Valby og i løbet af sommeren åbner også en nybygget butik i Skovlunde ved København. 

Kontakter

Billeder

MENY Domhusgade i Kolding er "genåbnet" som MENY-butik efter stor ombygning. Medarbejderne var klar til at modtage kunderne.
MENY Domhusgade i Kolding er "genåbnet" som MENY-butik efter stor ombygning. Medarbejderne var klar til at modtage kunderne.
Download
MENY på Domhusgade i Kolding var en af to Kolding-butikker, som den 1. december "genåbnede" som MENY-butik efter stor ombygning.
MENY på Domhusgade i Kolding var en af to Kolding-butikker, som den 1. december "genåbnede" som MENY-butik efter stor ombygning.
Download

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

'Madscenen - for professionelle' vender tilbage med over 140 udstillere og kulinarisk inspiration6.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 9. september bliver TAP1 i København igen samlingspunkt for professionelle madfolk fra hele landet, når Dagrofa Foodservice inviterer til inspirationsmessen 'Madscenen - for professionelle'. Med mere end 140 udstillere, smagsoplevelser, et omfattende program af masterclasses og et særligt fokus på økologi med Aarstiderne i en central rolle er der lagt op til en dag fyldt med inspiration og ny viden for den danske foodservicebranche.

Dagrofa Foodservice hylder madmodige spejdere, når aftensmaden bliver vegetarisk under Spejdernes Lejr 202615.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Når 30.000 spejdere d. 18.-26. juli samles til Spejdernes Lejr, er Dagrofa Foodservice hovedleverandør bag et nyt menukoncept, hvor aftensmåltiderne for første gang er 100% vegetariske. Til formålet har Dagrofa Foodservice udviklet et særligt diplom for MadMod og en tilhørende pin, som gruppeledere kan give til spejdere, der viser mod og nysgerrighed ved måltiderne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye