Ørsted A/S

Dygtig og ambitiøs gymnasielærer hædres med H.C. Ørsted Medaljen

Del

Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU) har tildelt H.C. Ørsted Medaljen i bronze for inspirerende undervisning i naturvidenskab til lektor Nicolai Bogø Stabell fra H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby.
Med medaljen og æren følger et rejselegat på 25.000 kroner samt 50.000 kroner til et projekt på H.C. Ørsted Gymnasiet, sponsoreret af energiselskabet Ørsted.

Modtager af H.C. Ørsted Medaljen i bronze Nicolai Bogø Stabell med nuværende og tidligere elever og SNUs præsident, professor Anja C. Andersen.
Modtager af H.C. Ørsted Medaljen i bronze Nicolai Bogø Stabell med nuværende og tidligere elever og SNUs præsident, professor Anja C. Andersen.

Mathias Stolpe, Senior Lead Numerical Specialist, Ørsteds repræsentant i bedømmelsesudvalget, siger:
”En vigtig brik i at nå vores vision om en verden, der udelukkende kører på grøn energi, er den kemibaserede teknologi Power-to-X (PtX). Ved at omdanne grøn strøm til grønne brændstoffer vil PtX nemlig muliggøre grøn omstilling af de dele af samfundet, som ikke kan elektrificeres direkte, såsom tung transport og industri. Derfor er det enormt vigtigt at have gode rollemodeller som Nicolai, der ikke alene arbejder for, at eleverne udvikler gode kompetencer og et højt fagligt niveau inden for kemi – ovenikøbet i samarbejde med et universitet. Han sørger også for at inkludere elever med særlige behov og få spredt kendskabet til de naturvidenskabelige fag til dem, der ikke automatisk er eksponeret for mulighederne. Jeg er derfor glad for at se, at det er den dygtige og ambitiøse kemilærer Nicolai Bogø Stabell, der er årets medaljemodtager.”

Om medaljemodtageren
Lektor Nicolai Bogø Stabell har siden 2015 været ansat på H.C. Ørsted Gymnasiet i Lyngby, hvor han underviser i kemi. Nicolai er en fremragende lærer, der evner at engagere sig personligt i eleverne og skabe et unikt undervisningsmiljø.
Han formår at opnå et højt fagligt niveau hos sine elever, samtidig med at han bidrager til inklusion af elever med særlige behov.
Dette er sket under det særlige program for socialpædagogisk støtte (SPS-programmet) i en række tekniske og naturvidenskabelige fag.
Her bruger han i høj grad sine erfaringer fra sin egen tid som en både ordblind og talentfuld elev – noget, der har givet ham personlig indsigt i de udfordringer og behov, som disse elever står overfor.

Medaljemodtager har b.la. skabt ’Scienceholdet’
Nicolai har skabt ’Scienceholdet’, hvor elever bliver undervist i at formidle naturvidenskab og kendskab til STEM-uddannelser (naturvidenskabelige fag) på folkeskoler og ved åbent hus-arrangementer.
Ved sin ansættelse grundlagde Nicolai pilotprojektet ’Kemi-OL træningsholdet’ med det formål at støtte og vejlede elever, der ønsker at deltage i kemiolympiaden.
Holdet har siden haft betydelig succes og gennem årene opnået bemærkelsesværdigt gode resultater.
Nicolai har også etableret et ’turbo kemi A’-forløb med mulighed for, at elever kan gennemføre kemi A-pensum på ét år. Og han har skabt forbindelse til DTU, så disse elever kan optjene ECTS-point på DTU Kemi.
Han fungerer som rådgiver for projekter vedrørende ’Unge Forskere’-konkurrencen, han er aktiv i arbejdsgruppen Science City i Lyngby med brobygning lokalt, og han rådgiver og bidrager til Novo Nordisk Fondens initiativer inden for LIFE. Også internationalt gør Nicolai sig bemærket, da han er medstifter af en forening for deltagere i kemi-olympiader, som fremmer de unges interesse for kemi.
Endelig har Nicolai Bogø Stabell engageret sig i udformningen af retningslinjer for undervisningen i kemi og andre naturvidenskabelige fag i grønlandske gymnasieskoler.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:

 

Ørsteds presseafdeling
Thor Wilkens
99 55 44 07
thrwi@orsted.com


SNU

Sekretariatet
20 11 94 88
snu@snu.dk  

Om Ørsted
Det er Ørsteds vision at skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi. Ørsted udvikler, opfører og driver hav- og landvindmølleparker, bioenergi-, solcelle- og energilagringsanlæg samt anlæg til produktion af vedvarende brint og grønne brændstoffer. Ørsted rangerer på CDP's A-liste for sin globalt førende indsats mod klimaforandringer og var det første energiselskab i verden, der fik sit videnskabeligt baserede mål om netto-nuludledning godkendt af Science Based Targets initiative (SBTi). Ørsted har ca. 8.700 medarbejdere og har hovedsæde i Danmark. Ørsteds aktier er noteret på Nasdaq Copenhagen (Orsted). Selskabet havde i 2022 en omsætning på 132,3 mia. kr. (17,8 mia. euro). Du kan læse mere om Ørsted på orsted.com eller ved at følge os på Facebook, LinkedIn, Instagram og X.

Om SNU
Selskabet for Naturlærens Udbredelse – i daglig tale kaldet SNU – blev stiftet af H.C. Ørsted i 1824. Efter en større udlandsrejse så han et behov for også i Danmark at have et selskab, hvor alle kunne komme og høre om de nyeste landvindinger inden for fysik og kemi – og disse fags potentielle betydning for næringslivet. Han gav sig derfor til at holde forelæsninger, hvor alle havde adgang. Det blev bl.a. udnyttet af bryggerfamilien Jacobsen, og på den måde var SNU med til at danne grundlag for Carlsbergs forkantsposition i tiden. Her næsten 200 år efter er SNU stadig et samlingspunkt, hvor fremtrædende forskere formidler den nyeste viden, ofte på tværs af traditionelle faggrænser.

Tildelingen i 2023 sker på baggrund af indstillinger fra gymnasierektorer, kolleger og elever over hele Danmark, som er blevet bedømt af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg bestående af syv personer og ledet af Hans Lindemann, forhenværende rektor for Metropolitanskolen. Du kan læse mere om SNU på snu.dk eller ved at følge dem på Facebook eller LinkedIn.

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Ørsted A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ørsted A/S

Ørsted successfully pilots new technology that further optimises offshore wind monopile installation12.7.2024 09:00:00 CEST | Press release

Building on existing marine life protections, Ørsted has developed a new, lower-noise installation method that could potentially revolutionise the way offshore wind foundations are installed. The groundbreaking new technology has been successfully tested in Germany, proving that this innovative approach can dramatically reduce noise levels during foundation installations, strengthening existing protections to marine life and potentially paving the way for the next generation of monopile foundations.

Ørsted har succes med ny teknologi til installation af havvindfundamenter12.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med afsæt i eksisterende foranstaltninger til beskyttelse af livet i havet har Ørsted udviklet en ny, støjreducerende installationsmetode, der potentielt kan revolutionere den måde, havvindmøllefundamenter installeres på. Den banebrydende nye teknologi er med succes blevet testet i Tyskland og har bevist, at den markant reducerer støjniveauet under installationen af fundamenter, hvilket bidrager til øget beskyttelse af livet i havet og potentielt kan bane vejen for den næste generation af monopælfundamenter.

Ørsted enters into new major agreement on carbon removal with Microsoft22.5.2024 11:50:43 CEST | Press release

In a landmark deal, Ørsted will sell a further one million tonnes of carbon removal over a ten-year period to Microsoft from Avedøre Power Station, which is part of the bioenergy carbon capture and storage (BECCS) project ‘Ørsted Kalundborg CO2 Hub’. This new agreement builds on an existing commitment by Microsoft to buy 2.67 million tonnes from Asnæs Power Station, bringing the total purchase under contract to 3.67 million tonnes of CO2. As part of the ‘Ørsted Kalundborg CO2 Hub’, Ørsted will establish carbon capture at its wood chip-fired Asnæs Power Station in Kalundborg in western Zealand and at the Avedøre Power Station’s straw-fired boiler in the Greater Copenhagen area. The 430,000 tonnes per year of biogenic CO2 from the combined heat and power plants will be shipped to a storage reservoir in the Norwegian part of the North Sea and stored permanently. The 'Ørsted Kalundborg CO2 Hub' is set to become operational by the beginning of 2026. The new agreement between Ørsted and Micr

Ørsted indgår ny stor aftale om CO2-fjernelse med Microsoft22.5.2024 11:50:43 CEST | Pressemeddelelse

I en ny aftale vil Ørsted over en tiårig periode sælge yderligere 1 million ton CO2-fjernelse til Microsoft fra Avedøreværket, som er en del af Ørsteds projekt til CO2-fangst og -lagring, ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’. Microsoft har tidligere indgået en aftale med Ørsted om at købe 2,67 millioner tons CO2-fjernelse fra Asnæsværket, og med den nye aftale ender den samlede aftalte volumen på 3,67 millioner tons CO2. Som en del af ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’ vil Ørsted etablere CO2-fangst på det træflisfyrede Asnæsværket i Kalundborg og på Avedøreværkets halmfyrede kedelanlæg i Storkøbenhavn. De 430.000 tons biogen CO2, der årligt fanges på kraftværkerne, transporteres til et lagringsreservoir i den norske del af Nordsøen, hvor det skal opbevares permanent. ’Ørsted Kalundborg CO2 Hub’ forventes at blive sat i drift i starten af 2026. Den nye aftale mellem Ørsted og Microsoft indebærer, at Microsoft fra 2026 vil aftage 1 million ton CO2-fjernelse fra den halmfyrede blok på Avedøreværket. Kra

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye