Folkekirkens Nødhjælp

9 ud af 10 danskere er klima-bekymrede – ny klimafond tænder håb

Del
Jakob Dall - ikke til deling

Verden er på vej mod en temperaturstigning på 2,9 grader, og danskerne er bekymrede. I en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Folkekirkens Nødhjælp fremgår det, at 9 ud af 10 danskere bekymrer sig for de globale konsekvenser af klimaforandringerne. 

Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, er ikke overrasket over danskernes dybe panderynker:

”Jeg kan godt forstå, at danskerne er bekymrede. Konsekvenserne af klimaforandringerne er her allerede, og de er alvorlige. Vi mærker dem i stigende grad i Europa og Danmark, men i verdens fattigste lande er konsekvenserne allerede nu helt uoverskuelige. Vi er helt klart ikke på rette klimakurs.”

Ifølge Epinions-undersøgelsen er danskerne pessimistiske omkring, hvorvidt COP-forhandlingerne kan blive et vendepunkt. Cirka halvdelen af danskerne svarer, at de i lav grad eller slet ikke stoler på, at der på klimatopmøder tages beslutninger, der begrænser klimaforandringerne.

Birgitte Qvist-Sørensen er klar med en konkret bøn til verdens lederes:

”COP’en må og skal blive et vendepunkt. Mens verdens ledere samles i Dubai til topmøde fordrives mennesker fra hus og hjem på grund af oversvømmelser, tørke og skovbrænde. Jeg er lige kommet hjem fra Sydsudan, der er plaget af massive oversvømmelser i den ene del af landet og vedvarende tørke i den anden del. Sydsudan er blot ét eksempel på, hvordan klimaforandringerne forandrer hele regioner til at være komplet ubeboelige. Verdens ledere bliver simpelthen nødt til at skrue op for ambitionsniveauet”.

Det fremgår af undersøgelsen, at 72 procent af danskerne finder det vigtigt, at Danmark hjælper fattige lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Og det giver håb.  

”Det er opløftende, at danskerne er villige til at gå forrest og hjælpe de mest sårbare befolkninger med at tilpasse sig klimaforandringerne. Danmark og andre rige lande bør gå forrest og hjælpe de fattigste og mest udsatte lande i verden med at omstille sig til en virkelighed, hvor klimaforandringerne afkræver nye måder at indrette os på,” siger generalsekretæren.

Hvis det stod til danskerne, så var den danske regering endnu mere ambitiøs i forhold klimaindsatsen – 69 procent mener, at regeringen i højere grad bør prioritere klimahandling.

”Danskerne er bekymrede og kræver handling. Og med massive investeringer i både klimatilpasning, reduktion og udfasning af fossile brændstoffer ude og hjemme, så kan Danmark gå i spidsen og være et foregangsland. Vedtagelsen af en ny klimafond på klimatopmødets første dag i Dubai er et godt eksempel. Den har vi presset på for i mange år, og aftalen om klimafonden skaber håb", siger Birgitte Qvist-Sørensen.

For yderligere information om Epinions-undersøgelsen, kontakt:

Kontakter

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp29.4.2024 10:11:51 CEST | Pressemeddelelse

50-årige Jonas Vejsager Nøddekær er udpeget til ny generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Stillingen blev slået op, da Birgitte Qvist-Sørensen forlod posten tidligere på året. Jonas Nøddekær har været fungerende generalsekretær i de seneste 3 måneder og kommer fra en stilling som international direktør i organisationen. Marianne Hoff Andersen, forperson for bestyrelsen i Folkekirkens Nødhjælp, siger: “Vi er meget glade for det stærke felt, der søgte stillingen som generalsekretær - og selvfølgelig også meget stolte over, at Folkekirkens Nødhjælp selv kunne levere den stærkeste kandidat til den vigtige post. Ansættelsesudvalget og bestyrelsen pegede enstemmigt på Jonas Nøddekær på baggrund af en grundig ansættelsesproces." “Jonas Nøddekær har stærke kvalifikationer både fagligt og ledelsesmæssigt. Han er den rette til at videreføre Folkekirkens Nødhjælps værdidrevne engagement i samarbejde med vores kirkelige og folkelige bagland og drive vores stærke nødhjælps- og udviklingsarbejde b

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye