Ny centerchef for Ledelse og Strategi i Ishøj Kommune
Merete Pagter bliver ny centerchef for Ledelse og Strategi i Ishøj Kommune. Hun er en erfaren leder og kommer fra en lignende stilling i Frederikssund Kommune

Merete Pagter træder fra det nye år ind i stillingen som centerchef for Ledelse og Strategi i Ishøj Kommune. Centret fungerer som ledelsessekretariat for byråd, borgmester og direktion, og varetager derudover overordnede koordinerende opgaver vedrørende HR, jura, kommunikation og udvikling. Opgaver som Merete Pagter allerede har god indsigt i. Hun kommer nemlig fra en lignende stilling i Frederikssund Kommune.
Ishøj Kommune står ligesom andre kommuner overfor komplekse udfordringer, hvor velkendte løsningsmodeller ikke længere slår til. Derfor har kommunen sat flere nye udviklingsprojekter i søen, der skal drives på tværs af organisationen, og det motiverede Merete Pagter til at søge stillingen i Ishøj Kommune.
Brænder for det store fællesskab
“Opgaverne er på en spillebane, som jeg kender rigtig godt og trives i. Jeg er vant til at stå i spidsen for tværgående opgaver og projekter og glæder mig til at være med til at drive udviklingen fremad sammen med medarbejdere og ledere i Ishøj Kommune. Som organisationsmenneske er jeg optaget af, hvad der gavner ’det store fællesskab’ og kan slet ikke lade være med at interessere mig for kommunen som helhed,” fortæller Merete Pagter.
Empatisk leder med kendskab til området
Som centerchef for Ledelse og Strategi kommer Merete Pagter til at referere til kommunaldirektøren, og han ser frem til det kommende samarbejde.
”Vi har behov for en centerchef, der har indsigt i opgaverne og kan gå direkte ind i arbejdet med at sætte fælles mål på tværs af organisationen og lede medarbejdere og ledere med mange forskellige fagligheder videre i den udviklingsproces, som er sat i gang. Derfor er Merete det rette match for os. Hun kommer fra en lignende stilling, kender den kommunale verden og så er hun et empatisk og imødekommende menneske,” siger kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen.
Nyder Ishøj Strandpark om sommeren
Ishøj og Vestegnen er velkendt for Merete Pagter. Hun kommer oprindeligt fra Jylland, men bor i dag i Glostrup.
”Da jeg boede i Jylland, var der langt til stranden. Derfor har jeg haft stor glæde af at tage til Ishøj Strandpark om sommeren efter jeg flyttede til Glostrup. Her kommer jeg både på stranden, i havnen og på Arken. Nu glæder jeg mig til at være med til at præge den videre udvikling af kommunen, som jeg har fået et rigtig godt indtryk af,” siger Merete Pagter.
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum