Mere end 80 procent af strømmen var grøn i 2022
2022 blev på flere måder et rekordår. Det faktiske energiforbrug faldt knap 3,8 pct. og det korrigerede bruttoenergiforbrug blev det laveste i 50 år. Samtidig dækkede vedvarende energi 81,4 pct. af det danske elforbrug. Det er en historisk høj andel. Det fremgår af Energistatistik 2022, som Energistyrelsen publicerer i dag.

Energiforsyningskrisen, de høje energipriser og det lune vejr sidste år satte sit præg på energiforbruget. Det faktiske energiforbrug faldt således med 3,8 pct. til 678 PJ i 2022, mens bruttoenergiforbruget, korrigeret for klimaudsving og elhandel, faldt med 4,4 pct. Siden 1990 har Danmark reduceret det korrigerede bruttoenergiforbrug med 15 pct., og Energistyrelsen har ikke registreret et lavere bruttoenergiforbrug i de 50 år, hvor vi har opgjort det.
Fald i forbruget af fossile brændsler
Forbruget af naturgas faldt sidste år med 29,3 pct. Det skyldtes dels, at de høje naturgaspriser tilskyndede husholdninger og virksomheder til at spare. Samtidig udgjorde bionaturgas en større andel af ledningsgassen ligesom vejret var lunere end normalt sidste år. Forbruget af kul og koks faldt med 1,8 pct. og fortsætter dermed den nedadgående trend, der er set de seneste år. Siden 1990 er forbruget af kul og koks reduceret med 82,8 pct. I modsat retning trækker en stigning i olieforbruget til luftfart på omkring 70 pct. som resultat af en højere rejseaktivitet efter de to corona-år.
Stor stigning i andelen af grøn strøm
Produktionen af el baseret på vedvarende energi voksede i 2022 til 81,4 pct. af den indenlandske elforsyning mod 71,9 pct. i 2021. Her bidrog vindkraft med 53,6 pct., mens biomasse udgjorde 18,9 pct. og solenergi, vandkraft og biogas de resterende 8,8 pct.
Mere generelt faldt det faktiske forbrug af vedvarende energi med 1,2 pct. i 2022 som konsekvens af et stort fald på 29,0 pct. i forbruget af træpiller, mens forbruget af biogas og solenergi steg med henholdsvis 10,2 pct. og 48,1 pct.
Fald i udledningen af CO2
Danmarks faktiske CO2-udledninger fra energiforbrug faldt med 0,2 mio. ton til 27,7 mio. tons i 2022. Når udledningerne korrigeres for brændselsforbrug knyttet til elhandel og klimaudsving faldt CO2-udledningerne 4,4 pct. til 28,7 mio. tons. Siden 1990 er de korrigerede CO2-udledninger fra energiforbrug faldet 53,1 pct.
Den endelige opgørelse over Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser forventes at blive publiceret af DCE – Nationalt center for miljø og energi i foråret 2024.
Læs Energistatistik 2022 (pdf).
Fakta:
- Det faktiske energiforbrug faldt 3,8 pct. i 2022, mens bruttoenergiforbruget korrigeret for elhandel og klimaforskelle faldt 4,4 pct. Siden 1990 er det korrigerede bruttoenergiforbrug faldet 15,0 pct. Her står kul og koks for det største fald på 84 pct.
- Produktionen af elektricitet baseret på vedvarende energi udgjorde i 2022 81,4 pct. af den indenlandske elforsyning mod 71,9 pct. i 2021. Vindkraft bidrog med 53,6 pct. mens biomasse dækkede 18,9 pct. og solenergi, biogas og vandkraft de resterende 8,8 pct.
- Det samlede endelige energiforbrug faldt sidste år med 1,7 pct. Husholdningernes klimakorrigerede energiforbrug faldt 6,8 pct. i 2022, mens produktionserhvervenes energiforbrug faldt 2,6 pct. Omvendt steg energiforbruget i transport sektor med 5,4 pct.
- Det faktiske forbrug af vedvarende energi faldt 1,2 pct. i 2022. Korrigeret for elhandel og klima var faldet på 3,0 pct.
- De faktiske udledninger af CO2 fra energiforbruget faldt 0,2 pct. i 2022. Korrigeret for klimaudsving og brændselsforbrug knyttet til elhandlen var faldet 4,4 pct. Siden 1990 er de korrigerede udledninger fra energiforbruget faldet 53,1 pct. En foreløbig opgørelse af Danmarks samlede faktiske udledninger af drivhusgasser i 2022 viser et fald på 2,6 pct.
- Danmarks produktion af råolie og naturgas faldt begge brændsler med 1,6 pct. i 2022. Produktionen af vedvarende energi steg med 10,5 pct.
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Links
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning11.4.2025 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum