Kendt ansigt bliver ny institutleder for fysikerne
1.12.2023 11:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Joachim Mathiesen er ikke helt ubekendt med rollen som institutleder. Dels har han som viceinstitutleder for forskning siden 2019 arbejdet tæt sammen med sin forgænger på posten, dels har han siden 1. september i år været konstitueret institutleder.
Som ny institutleder overtager Joachim Mathiesen ledelsen af et højt profileret institut, der er kendt for sin forskning og uddannelse verden over. Sådan skal det fortsat være, og derfor er der også et par særlige fokusområder.
”Det er vigtigt for Niels Bohr Institutet, at vi fortsat kan tiltrække dygtige forskere fra både Danmark og udlandet. Hvis vi skal kunne det, skal vi tilbyde et attraktivt forsknings- og arbejdsmiljø. Vi skal have højt til loftet, være inkluderende og sikre mangfoldighed blandt vores ansatte. Vi skal samtidig blive bedre til at sikre karriereudviklingen for vores yngre forskere. Ikke alle vil fortsætte hos os efter Ph.d.’en eller jobbet som post.doc, så derfor skal vi være gode til at drøfte andre karrieremuligheder med dem,” siger Joachim Mathiesen, som også vil have fokus på studiemiljø og de specialiserede kandidatuddannelser på Niels Bohr Institutet:
”Vi har nogle særlige uddannelser inden for kvanteinformatik, nanoscience og klima. Uddannelser, som vi samarbejder med andre om. Dem skal vi fortsat udvikle til gavn for samfundet.”
Erfaring som både forsker og leder
47-årige Joachim Mathiesen har selv både en kandidat og Ph.d. fra Niels Bohr Institutet i 2004. Herefter fulgte en forskerkarriere i udlandet. Først i Israel på The Weizmann Institute of Science, siden i Norge, hvor han begyndte som post doc på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, siden som adjunkt og senere professor i fysik på Oslo Universitet.
I 2009 vendte han tilbage til Niels Bohr instituttet som lektor i modellering af komplekse systemer, hvor han sammen med kolleger blandt andet undersøger, hvordan væskestrømme opfører sig i porøse strukturer, når der er flere faser til stede på en gang. Det kunne for eksempel være en undersøgelse af, hvordan næringsstoffer spredes i det øvre jordlag, hvor der både er luft og vand til stede.
Siden 2019 har Joachim Mathiesen varetaget posten som viceinstitutleder for forskning på instituttet, og han kender således allerede Niels Bohr Instituttet rigtig godt indefra. Det ser konstitueret dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Grete Bertelsen, som en fordel.
”Niels Bohr Institutet har en stor spændvidde i sin forskning og nyder særdeles stor anerkendelse nationalt og internationalt set. Ydermere er der stor søgning af både nationale og internationale studerende til vores fysikuddannelser, der uddanner eftertragtede kandidater til både offentlige og private virksomheder. Der er således nok at holde styr på, og her er jeg overbevist om, at Joachims indsigt vil komme både instituttet og fakultetets samlede ledelse til gavn,” siger Grete Bertelsen.
Joachim Mathiesen overtager jobbet som institutleder fra Jan Thomsen, som nu er professor på instituttet og COO i instituttets nye kvantecenter, The Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme.
Nøgleord
Kontakter
Joachim MathiesenInstitutlederNiels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Tlf:3532 5214head_of_institute@nbi.ku.dkBirgitte LyhneKommunikationschefDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:9356 5864Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
Stenalderfolk forsvandt: Nyt DNA-studie afslører dramatisk befolkningsskifte for 5.000 år siden20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DNA fra flere tusinde år gamle skeletter i Frankrig afslører pest, høj dødelighed og nye sociale strukturer, og kaster lys over, hvordan Europas befolkning blev formet.
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
Elephant genomes reveal a past of continental connectivity and a future of increasing isolation16.4.2026 11:11:37 CEST | Press release
In the largest genomic mapping of Africa's elephants, an international team of researchers shows that elephant history is defined by the ability to move across large distances and exchange genes throughout the African continent. But as the elephants’ living space is becoming increasingly patchy, the study documents the visible genetic consequences of isolation – and points to approaches that help to incorporate genomics into current and future elephant conservation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum