Kendt ansigt bliver ny institutleder for fysikerne
Professor Joachim Mathiesen tiltræder fra 1. december 2023 som ny institutleder på Niels Bohr Institutet. Her får han ansvaret for at lede et institut i rivende national og international udvikling.

Joachim Mathiesen er ikke helt ubekendt med rollen som institutleder. Dels har han som viceinstitutleder for forskning siden 2019 arbejdet tæt sammen med sin forgænger på posten, dels har han siden 1. september i år været konstitueret institutleder.
Som ny institutleder overtager Joachim Mathiesen ledelsen af et højt profileret institut, der er kendt for sin forskning og uddannelse verden over. Sådan skal det fortsat være, og derfor er der også et par særlige fokusområder.
”Det er vigtigt for Niels Bohr Institutet, at vi fortsat kan tiltrække dygtige forskere fra både Danmark og udlandet. Hvis vi skal kunne det, skal vi tilbyde et attraktivt forsknings- og arbejdsmiljø. Vi skal have højt til loftet, være inkluderende og sikre mangfoldighed blandt vores ansatte. Vi skal samtidig blive bedre til at sikre karriereudviklingen for vores yngre forskere. Ikke alle vil fortsætte hos os efter Ph.d.’en eller jobbet som post.doc, så derfor skal vi være gode til at drøfte andre karrieremuligheder med dem,” siger Joachim Mathiesen, som også vil have fokus på studiemiljø og de specialiserede kandidatuddannelser på Niels Bohr Institutet:
”Vi har nogle særlige uddannelser inden for kvanteinformatik, nanoscience og klima. Uddannelser, som vi samarbejder med andre om. Dem skal vi fortsat udvikle til gavn for samfundet.”
Erfaring som både forsker og leder
47-årige Joachim Mathiesen har selv både en kandidat og Ph.d. fra Niels Bohr Institutet i 2004. Herefter fulgte en forskerkarriere i udlandet. Først i Israel på The Weizmann Institute of Science, siden i Norge, hvor han begyndte som post doc på Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, siden som adjunkt og senere professor i fysik på Oslo Universitet.
I 2009 vendte han tilbage til Niels Bohr instituttet som lektor i modellering af komplekse systemer, hvor han sammen med kolleger blandt andet undersøger, hvordan væskestrømme opfører sig i porøse strukturer, når der er flere faser til stede på en gang. Det kunne for eksempel være en undersøgelse af, hvordan næringsstoffer spredes i det øvre jordlag, hvor der både er luft og vand til stede.
Siden 2019 har Joachim Mathiesen varetaget posten som viceinstitutleder for forskning på instituttet, og han kender således allerede Niels Bohr Instituttet rigtig godt indefra. Det ser konstitueret dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Grete Bertelsen, som en fordel.
”Niels Bohr Institutet har en stor spændvidde i sin forskning og nyder særdeles stor anerkendelse nationalt og internationalt set. Ydermere er der stor søgning af både nationale og internationale studerende til vores fysikuddannelser, der uddanner eftertragtede kandidater til både offentlige og private virksomheder. Der er således nok at holde styr på, og her er jeg overbevist om, at Joachims indsigt vil komme både instituttet og fakultetets samlede ledelse til gavn,” siger Grete Bertelsen.
Joachim Mathiesen overtager jobbet som institutleder fra Jan Thomsen, som nu er professor på instituttet og COO i instituttets nye kvantecenter, The Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme.
Nøgleord
Kontakter
Joachim MathiesenInstitutlederNiels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Tlf:3532 5214head_of_institute@nbi.ku.dkBirgitte LyhneKommunikationschefDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:9356 5864Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Saving the Asian Unicorn – If It Still Exists6.5.2025 09:48:24 CEST | Press release
The saola, an antelope-like bovine, is one of the world’s rarest and most endangered mammals. In fact, it hasn’t been observed in over 10 years. Researchers from the University of Copenhagen, in collaboration with Vietnamese scientists and an international team of researchers, have for the first time mapped the saola’s complete genome, and they have used that knowledge to estimate the chances of saving it – if it still exists.
Sådan redder vi den asiatiske enhjørning – hvis den altså findes6.5.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Den antilopeagtige okse, saolaen, er et af verdens mest sjældne og mest truede pattedyr – faktisk er den ikke blevet set i over 10 år. Forskere fra Københavns Universitet har i samarbejde med vietnamesiske forskere som de første kortlagt saolaens gener, og den viden har de brugt til at beregne sandsynligheden for, at vi kan nå at redde den – hvis den altså stadig findes.
Saving the Asian Unicorn – If It Still Exists5.5.2025 17:00:00 CEST | Press release
The saola, an antelope-like bovine, is one of the world’s rarest and most endangered mammals. In fact, it hasn’t been observed in over 10 years. Researchers from the University of Copenhagen, in collaboration with Vietnamese scientists and an international team of researchers, have for the first time mapped the saola’s complete genome, and they have used that knowledge to estimate the chances of saving it – if it still exists.
Bakterier bruger gammelt krigstrick til at overliste vira: Kan hjælpe med at bekæmpe ’superbugs’30.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har opdaget en ny type immunforsvar i coli-bakterier, der vender en virusinfektion mod vira selv. Systemet er opkaldt efter den kinesiske militærstrateg Kongming som var berømt for at bruge fjendens våben til at besejre dem. Opdagelsen kan bruges i udviklingen af fremtidige bioteknologiske værktøjer og måske som et alternativ til antibiotika til at bekæmpe multiresistente bakterier.
Nyt forskeruddannelsesprogram skal udklække fremtidens kvantespecialister29.4.2025 10:24:11 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Villum Fonden opretter Københavns Universitet og DTU et nyt forskeruddannelsesprogram, der skal være med til at sikre, at Danmark kan bevare sin styrkeposition inden for kvanteforskning i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum