Ny forskningsoversigt: Omsorg er en gordisk knude for daginstitutioner
Børns erfaringer med omsorg er afgørende for deres trivsel, læring og udvikling. Men selvom omsorg er en helt central pædagogisk opgave i daginstitutioner, er den påfaldende fraværende i policy på området, der tager den for givet. En ny forskningsoversigt fra DPU i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ gennemgår den eksisterende forskningsviden om omsorg i daginstitutioner. Hør også podcast om forskningen på området, og om hvordan en af landets kommuner arbejder med omsorg.
Omsorg er kernen i pædagogers fagidentitet, men den professionelle omsorg i daginstitutioner er noget andet end omsorg i hjemmet. Det er en gennemgående pointe i den nye forskningsoversigt, der viser, hvordan omsorg i daginstitutioner tjener et dobbelt formål. Pædagoger skal både drage omsorg for barnet her og nu og for barnets dannelse og udvikling. Men når man læser f.eks. dagtilbudsloven og den styrkede pædagogiske læreplan, står det klart, at selvom omsorg er en central pædagogisk opgave, så fylder det ikke meget i policy på området.
”Omsorg er en gordisk knude for daginstitutioner. På den ene side er der både en pædagogisk og forskningsmæssig erkendelse af, at omsorg er en livsnødvendighed for børn og kernen i pædagogisk fagidentitet. På den anden side er det som om omsorg tages for givet og ikke prioriteres fra politisk hold”, siger Lone Svinth om baggrunden for forskningsoversigten ’Omsorg i daginstitutioner’, som hun har skrevet som del af e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’.
Forskningsoversigten belyser bl.a., hvad omsorg er i daginstitutioner, og hvordan den adskiller sig fra omsorg i hjemmet. Den belyser også forholdet mellem omsorg og læring i daginstitutioner og pædagogers og børns perspektiver på omsorg.
”Det er først for ganske nylig, at forskningen har fået fokus på, at omsorg i en daginstitution er noget andet end omsorg i hjemmet, og at det er nødvendigt at lægge afstand til forestillingen om daginstitutionen som en erstatning for hjemmet og pædagogen som en slags erstatning for moderen”, siger Lone Svinth.
Individuel kompetence eller sociokulturelt fænomen?
Forskningen på området sondrer typisk mellem omsorg som en individuel kompetence, pædagoger er begunstiget af at have, og som et situationsbestemt og sociokulturelt fænomen, der også formes af policy, ideologi og andre rammebetingelser.
”Når omsorg bliver betragtet som en personlig disposition hos den enkelte pædagog, risikerer man at overse den række af vilkår, som udgør betingelser for det omsorgsfulde arbejde i daginstitutioner,” siger Lone Svinth og fortsætter:
”Det er samtidig lidt paradoksalt, at forskningen på den ene side konstaterer, at omsorgen i daginstitutioner påvirkes af ydre betingelser, økonomiske og materielle forhold, styringsmekanismer og ledelsesstrukturer – mens den på den anden side stort set ikke har fokus på, hvilken betydning disse rammer og strukturer har for omsorgen.”
Omdiskuteret forhold mellem omsorg og læring
Forholdet mellem omsorg og læring i daginstitutioner er omdiskuteret i forskningen.
”Det bliver påpeget i en række studier, at omsorgen er under pres i disse år, fordi læring dominerer det småbørnspædagogiske felt. Det har da også i årevis været diskuteret, hvordan forholdet mellem omsorg og læring kan forstås,” siger Lone Svinth.
På den ene side insisterer nogle forskere på, at omsorg set ud fra et pædagogisk perspektiv aldrig står alene, og at omsorg og læring ikke er modsætninger. De peger på behovet for et fremtidsorienteret perspektiv, hvor den voksne bl.a. drager omsorg for at skabe relevante udfordringer, der giver barnet mulighed for at lære noget og dermed udvikle sig. Det bliver sammenfattet i begrebet educare, der er en sammenskrivning af ’education’ og ’care’.
Andre forskere peger på den anden side på, at barnet grundlæggende har brug for omsorg. Omsorg er ganske vist en forudsætning for læring, men med f.eks. educare-begrebet bliver omsorgen underordnet læring. De ser ganske vist omsorg som en forudsætning for læring, men uden at den nødvendigvis er forbundet med læring.
”Pointen er her, at børn har brug for omsorg for at lære, men at deres eventuelle læringsudbytte er irrelevant i forhold til spørgsmålet om pædagogens opgave med at yde omsorg. Den norske forsker Solveig Østrem insisterer ligefrem på, at eftersom omsorg er livsnødvendig og livsbærende, så er det problematisk at relatere omsorgen til formål og funktioner ud over den selv”, siger Lone Svinth.
Pædagogers tavse viden om omsorg
Flere studier undersøger pædagogers perspektiver på omsorg i daginstitutioner. Pædagogerne fremhæver bl.a., at de i en omsorgsrelation må være til stede og bruge en side af sig selv, hvor det personlige og det faglige overlapper. Forskningen peger her på, at pædagogers erfaringsbaserede viden om pædagogisk omsorg ser ud til at være omfattende. Udfordringen er dog, at fordi en væsentlig del af omsorgsopgaven handler om spontane processer og reaktioner, er der ofte tale om såkaldt tavs viden – dvs. ikke-kommunikeret, men praktiseret viden om, hvordan omsorg gøres, som ikke nødvendigvis overleveres og bringes videre.
”Der er f.eks. et svensk studie, hvor flere informanter gav udtryk for, at omsorg som begreb ikke fylder meget i de faglige diskussioner i personalegruppen. De udtrykte frustration over, at de ikke havde lydhørhed hos leder og kollegaer til at drøfte og ændre praksis, som de oplevede som uhensigtsmæssig”, siger Lone Svinth.
Kun få studier beskæftiger sig med omsorg set fra børnenes perspektiv. En svensk undersøgelse peger på, at allerede vuggestuebørn både er optaget af, om de selv, men også om andre har det godt. Børn berøres af andre børns situation og engagerer sig i hinandens verden. En anden svensk undersøgelse peger på, at treårige børn kan finde på at vise solidaritet og omsorg med hinanden, hvis et barn f.eks. bliver irettesat af det pædagogiske personale.
Omsorg tages for givet i policy
I alle de nordiske lande fremgår det af de juridiske grundlag for daginstitutioner, at de tjener et dobbelt formål. De skal drage omsorg for barnet her og nu, samt tilbyde barnet rige og engagerede fællesskaber, hvor det kan udvikle sig.
Men når man dykker ned i lovgrundlaget og forskellige policy-papirer, spiller omsorg en meget beskeden rolle. I Danmark fik vi i 2018 den styrkede pædagogiske læreplan, og her nævnes ordet ’omsorg’ kun 12 gange, mens ’læring’ eller ’læringsmiljø’ optræder 380 gange.
”Politikerne forventer på den ene side sensitive og omsorgsfulde pædagoger, men på den anden side vil de ikke anerkende omsorgen ved f.eks. at synliggøre den på policy-niveau”, siger Lone Svinth og slutter:
”Den norske omsorgsforsker Teresa Aslanian peger på, at når politikere og andre hævder, at ’omsorgen er der allerede’, og vi derfor ikke behøver omtale den i policy, så er der tale om det, hun kalder ’en privilegeret uansvarlighed’, fordi de ikke har øje for, hvordan de udøver magt, når de tager det for givet, at omsorgen eksisterer helt naturligt og uafhængigt af, hvad der lægges vægt på i policy og andre styringsdokumenter.”
Podcast: I Fredensborg Kommune er omsorg fundament for alt pædagogisk arbejde
Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast om omsorg i daginstitutioner. Udover Lone Svinth møder du Susanne Søholt, der er pædagogisk konsulent ved Center for Skole og Dagtilbud i Fredensborg Kommune.
Fredensborg Kommune oplever, ligesom resten af landet, en stigende mistrivsel blandt børn. Omsorg er derfor et vigtigt tema, og Susanne Søholt fortæller, hvordan kommunen lægger vægt på omsorg som fundamentet for alt pædagogisk arbejde i dagtilbuddene.
Hun beskriver, hvordan kommunen værdisætter betydningen af omsorg i sin børne- og ungepolitik, hvordan det spiller ind i pædagogernes møde med børnene i daginstitutionerne, og hvordan de arbejder med at udvikle den pædagogiske praksis. Omsorg indgår også i kommunens tilsynspraksis, og Susanne Søholt beskriver, hvad hun kigger efter, når hun er ude at lave observationer i institutionerne.
Hent forskningsoversigt og lyt til podcast
Fakta
’Omsorg i daginstitutioner’ af Lone Svinth er den 23. forskningsoversigt i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’ fra DPU, Aarhus Universitet. ’Pædagogisk indblik’ er skrevet direkte til lærere, undervisere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.
Forskningsoversigten om omsorg i daginstitutioner giver et overblik over den eksisterende forskning på området og henvender sig især til ledere, pædagoger og konsulenter i forvaltninger.
Forskningsoversigten er baseret på 80 studier. Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, forskningen bygger på.
’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Nøgleord
Kontakter
Lone Svinth, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
T: 93 50 83 94
E: losv@edu.au.dk
Links
OM DPU, Aarhus Universitet
DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Aarhus-forsker skal undersøge bifald med aarhusianske kulturinstitutioner20.6.2024 11:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Overalt i verden klapper mennesker for at påskønne andres præstationer. Velkendt adfærd, men også en spøjs adfærd, ifølge adjunkt i kognitiv musikvidenskab, Niels Chr. Hansen. Han skal i et nyt forskningsprojekt gøre os klogere på den mærkværdige adfærd.
Marie Vejrup Nielsen bliver institutleder18.6.2024 09:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Det er et kendt ansigt, der skal sætte retningen for Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet de kommende år. Et enigt ansættelsesudvalg har nemlig peget på, at den nuværende konstituerede institutleder, Marie Vejrup Nielsen, skal fortsætte i stillingen.
Dansk film er helt sin egen31.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny EU-forskningsrapport med titlen Small European Film Markets: Portraits and Comparisons tegner et billede af dansk film som en ener inden for europæisk film. Rapporten udspringer af Horizon Europe-projektet, CresCine (2023-2026), og blev lanceret sidste uge på filmfestivalen i Cannes. Rapporten sammenligner dansk film med seks andre små europæiske filmlande på en lang række parametre. De øvrige lande er Estland, Belgien (Flandern), Irland, Kroatien, Litauen og Portugal. Den primære periode for sammenligningerne er 2014-2022, mens nyere tendenser kommenteres undervejs.
Forskningsprojekt om kreolsk sprog modtager bevilling24.5.2024 13:44:20 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt om det kreolske sprogs fødsel og udvikling af Peter Bakker fra Afdeling for Lingstivik på Aarhus Universitet har modtaget en bevilling på knap 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Projektet er det første i verden, der følger et spontant kreeret sprog fra dets fødsel til dets fulde udvikling.
Kunstnerisk forskningsprojekt om generativ AI modtager bevilling24.5.2024 12:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Et forskningsprojekt om generativ AI har modtaget en bevilling på knap 6,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond. Bag projektet står Søren Bro Pold, lektor på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum