Nu åbner den nye cykelsti mellem Filskov og Sdr. Omme
Projektet har ikke været helt uden udfordringer, men nu er den nye cykelsti mellem Filskov og Sdr. Omme endelig klar til indvielse.

I 2021 indviede Billund Kommune de første par kilometer af en dobbeltrettet cykelsti mellem Filskov og Sdr. Omme, og nu kan vi altså se frem til at indvie den sidste strækning, så man fremover på en god og sikker måde kan snuppe cyklen mellem de to byer.
”Cykelstier skaber tryghed. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu kan indvie endnu en cykelsti – denne gang til glæde for cyklisterne mellem Filskov og Sdr. Omme. De to byer ligger kilometermæssigt ikke langt fra hinanden, og nu bliver der et endnu større incitament til at lade bilen stå og hoppe på cyklen, hvilket er godt både for sundheden og miljøet,” siger Simon Nicolajsen Jørgensen (S), formand for Teknik-, Plan- og Kulturudvalget.
Indvielsen finder sted torsdag den 14. december kl. 15.30 – 17.30. Her vil et lokalt cykelhold hjælpe udvalgsformand Simon Nicolajsen Jørgensen (S) med at ’klippe snoren’ og indvie den nye asfalt. Det hele foregår ved cykelstiens start lige inden byskiltet på Vejlevej i Sdr. Omme.
Alle interesserede er velkomne til at komme forbi, og alle er desuden velkomne til at tage egne cykler med og afprøve den nye asfalt. Der vil blive serveret lidt at varme sig på.
Projektet har undervejs været udfordret af blandt andet et særdeles vådt vejr. Derfor færdiggøres arealerne udenfor cykelstien også først til foråret, når vejret tillader. I den forbindelse fjernes større sten og rødder, ligesom der sås græs på rabatterne langs cykelstien.
Cykelstien er etableret med et tilskud fra Vejdirektoratets Cykelpulje, der dækker 50 procent af den samlede anlægsudgift, mens de resterende 50 procent dækkes af Billund Kommune.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 20253.12.2025 18:10:29 CET | Pressemeddelelse
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025 for deres stærke og vedvarende indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. I en branche præget af højt tempo og konstante kundestrømme formår JYSK Grindsted at kombinere en effektiv drift med en stor social ansvarlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum