Udenrigsministeren diskuterer europæisk sikkerhed i Nordmakedonien
30.11.2023 09:44:07 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen er i dag i den nordmakedonske hovedstad Skopje for at diskutere europæisk sikkerhed på et udenrigsministermøde i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).
Rusland har blokeret for en række centrale beslutninger i OSCE gennem de seneste måneder. Det betyder blandt andet, at man i øjeblikket hverken kan vedtage et nyt budget for 2024 eller en aftale om besættelse af organisationens topposter, mens et formandskab for 2024 kun ser ud til at blive sikret i 11. time.
Årets udenrigsministermøde finder derfor sted på en meget vanskelig baggrund.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler:
”OSCE blev skabt under den Kolde Krig for at styrke fred, sikkerhed og samarbejde i Europa. Den ambition har Rusland forbrudt sig mod på brutal vis ved at invadere et fredeligt naboland. Jeg vil bruge mødet til at udtrykke regeringens fordømmelse af Ruslands handlinger direkte over for den russiske regering, så det ikke kan misforstås. Og så vil jeg på linje med mine andre kollegaer opfordre til, at Rusland stopper med at stikke en kæp i hjulet på OSCE’s virke, så den kan fortsætte sine mange gode aktiviteter rundt om i Europa.”
Mødet varer fra den 30. november - 1. december og finder efter, at NATO’s udenrigsministre mødtes i Bruxelles den 28.-29. november.
For yderligere kontakt: Pressechef for udenrigsministeren Victor Boysen // +45 20 18 95 93 // vicboy@um.dk
Baggrund
OSCE (tidligere CSCE) blev dannet i 1973 under Den Kolde Krig for at fremme fred, sikkerhed, tillid, samarbejde og dialog på tværs af det europæiske kontinent. Blandt medlemmerne er USA, de vest- og centraleuropæiske lande, Rusland, Belarus og landene i Kaukasus.
Det er 30. gang, der bliver afholdt det årlige udenrigsministermøde. Nordmakedonien er vært for årets møde.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren rejser til Georgia og North Carolina2.11.2026 15:53:43 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen besøger Georgia og North Carolina for at drøfte danske virksomheders rammevilkår og muligheder på det amerikanske marked.
Udenrigsministeren rejser til Helsinki for at deltage i Nordisk Råds session27.10.2026 14:44:37 CET | Pressemeddelelse
Lars Løkke Rasmussen deltager den 27.-28. oktober i Nordisk Råds 78. session i Helsinki, hvor nordisk sikkerhed, herunder Ukraine og Arktis, bl.a. er på dagsordenen.
Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde22.10.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum