Regionshospitalet Gødstrup

Kontrol af moderate celleforandringer forbindes med let øget langtidsrisiko for livmoderhalskræft

Del

Ny forskning fra Aarhus Universitet og Regionshospitalet Gødstrup viser, at der kan være behov for tættere opfølgning af kvinder, der ikke har fået fjernet moderate celleforandringer ved et keglesnit.

Kathrine Dyhr Lycke (tv.) og Anne Hammer Lauridsen har undersøgt, hvordan det er gået 27.524 kvinder i op til 20 år efter, at de har haft moderate celleforandringer på livmoderhalsen.
Kathrine Dyhr Lycke (tv.) og Anne Hammer Lauridsen har undersøgt, hvordan det er gået 27.524 kvinder i op til 20 år efter, at de har haft moderate celleforandringer på livmoderhalsen. Søren Braad Andersen. Region Midtjylland

Moderate celleforandringer på livmoderhalsen er ikke kræft, men et forstadie der potentielt kan udvikle sig til kræft, hvis det ikke behandles. Historisk set er celleforandringerne derfor blevet behandlet med en keglesnit-operation. Da indgrebet er forbundet med øget risiko for at føde for tidligt, og de fleste kvinder oplever, at de moderate celleforandringer forsvinder af sig selv uden behandling, er man i Danmark tilbageholdende med at operere især yngre kvinder. 
    
Allerede tilbage i 1995 valgte man flere steder i Danmark at tilbyde unge kvinder med fremtidigt graviditetsønske et alternativ til keglesnitsoperationen; nemlig muligheden for komme til jævnlig kontrol ved en gynækolog i op til to år for at følge, om celleforandringerne udviklede sig til svære celleforandringer eller kræft.  

Siden 2013 har kontrolforløbet i Danmark været et tilbud til alle kvinder i den fødedygtige alder, der har fået stillet diagnosen. 

Største studie der belyser risiko for livmoderhalskræft efter endt kontrolforløb eller keglesnit

Læge og ph.d.-studerende Kathrine Dyhr Lycke og forskningsansvarlig overlæge og ph.d., Anne Hammer Lauridsen ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og Kvindesygdomme og Fødsler, Regionshospitalet Gødstrup har ved hjælp af data i de danske sundhedsregistre undersøgt, hvordan det er gået 27.524 kvinder i op til 20 år efter, at de har haft moderate celleforandringer på livmoderhalsen. 

Studiet dækker alle kvinder, der har fået stillet diagnosen i årene fra 1998 til 2020. Kvinderne har været mellem 18 og 40 år, da de fik diagnosen; 12.483 (45 pct.) gik i et to årigt kontrolforløb, og 15.041 (55 pct.) fik fjernet celleforandringerne ved et keglesnit. 

- Det er det hidtil største studie af sin slags, der som noget nyt belyser risikoen for at udvikle kræft efter de to typer af behandling, vi kan tilbyde kvinderne i dag, siger Kathrine Dyhr Lycke.

Ud af de 27.524 kvinder med moderate celleforandringer blev der fundet i alt 104 kvinder, der havde udviklet livmoderhalskræft efter deres diagnose. Resultaterne viser, at risikoen for at udvikle livmoderhalskræft var meget lille i løbet af de første 2 år efter diagnosen, og at der ikke var forskel i risikoen hos kvinder, der blev behandlet med keglesnitsoperation og dem, der gik til hyppige kontroller. 

- Det betyder, at den konservative behandling med hyppige kontroller fortsat kan være en mulighed, siger Kathrine Dyhr Lycke.

Bedre mulighed for at vælge behandling på et informeret grundlag

Ifølge Anne Hammer Lauridsen er det vigtigt, at kvinderne informeres om risikoen, så behandlingsvalget om henholdsvis keglesnitsoperation eller kontrolforløb bliver truffet på et informeret grundlag.

- Resultaterne fra studiet viser, risikoen over tid var højere blandt kvinder, som havde gået til kontrol sammenlignet med kvinder, der fik lavet keglesnit. Efter 20 år var risikoen omtrent fire gange højere. Det er derfor meget vigtigt, at vi får undersøgt, hvordan vi bedst følger op på kvinder, der afslutter det to-årige kontrolforløb, så vi kan mindske deres risiko for at udvikle livmoderhalskræft, siger Anne Hammer Lauridsen, som tilføjer:

- Studiets resultater er vigtige, fordi behandlingen af moderate celleforandringer aktuelt ændres i mange lande, og vi har brug for at få klarlagt potentielle risici, der er forbundet med de to typer af behandling. Det er helt afgørende for vores samtale med de kvinder, der får konstateret moderate celleforandringer.

Fakta om forskningsresultatet

Videnskabelig artikel publiceret i British Medical Journal (BMJ:
Untreated cervical intraepithelial neoplasia grade 2 and subsequent risk of cervical cancer: population based cohort study 
Studietype: Registerbaseret studie.

Samarbejdspartnere: Johnny Kahlert, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Lone Kjeld Petersen, Kvindesygdomme og Fødsler, Odense Universitetshospital, National Cancer Institute, Rockville, USA: Patti Gravitt og Li C. Cheung.

Finansering: Kræftens Bekæmpelse, Region Midtjylland.

Flere oplysninger

Anne Hammer Lauridsen
Forskningsansvarlig overlæge, ph.d.
Kvindesygdomme og Fødsler
Mail: anne.hammer.lauridsen@goedstrup.rm.dk 
Tlf. 2349 4736

Kathrine Dyhr Lycke
Læge, ph.d.-studerende
Kvindesygdomme og Fødsler
Mail: katlyc@rm.dk 

Merete Friis Jeppesen
Kommunikationskonsulent
Mail: merete.friis@goedstrup.rm.dk
Tlf. 2962 4447

Nøgleord

Billeder

Kathrine Dyhr Lycke tv. og Anne Hammer Lauridsen står bag det nye omfattende studie.
Kathrine Dyhr Lycke tv. og Anne Hammer Lauridsen står bag det nye omfattende studie.
Download

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup

Donationer på i alt 1,250 mio. kr. til banebrydende Parkinsons-projekt6.2.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

Læge, post.doc Jenny-Ann Phan ved Neurologi og Fysio-Ergoterapi på Regionshospitalet Gødstrup har modtaget to donationer på henholdsvis 500.000 kr. fra BETA.HEALTH og 750.000 kr. fra Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond til sit forskningsprojekt PARKINsensor. Med moderne sensorteknologi kombineret med AI er målet med projektet at forbedre behandlingskvaliteten for Parkinsons-patienter på et datadrevet grundlag.

Terapiterrasser for intensivpatienter på vej til Regionshospitalet Gødstrup2.2.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse

Med 2,5 mio. kr. i støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond og 0,5 mio. kr. fra Ege Fonden (Vibeke og Mads Eg Damgaards Fond) sættes der gang i opførelsen af to udendørs terapiterrasser, der skal give intensivpatienter og deres pårørende mulighed for ophold og samvær i et frirum på Regionshospitalet Gødstrup. Bag projektet står en gruppe af sygeplejersker fra Intensivbehandlingsafsnittet på hospitalet.

Ny cheflæge med stærke faglige ambitioner flytter til Urinvejskirurgisk Afdeling på RH Gødstrup18.12.2023 12:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den 1. februar 2024 tiltræder Thomas Boserup Halphen som cheflæge på Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup. Med den nye cheflæge følger kompetencer, der matcher, at Regionshospitalet Gødstrup er et højteknologisk og moderne hospital, hvor Urinvejskirurgisk Afdeling blandt andet anvender robotteknologi i behandlingen af prostata– og nyrekræft.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye