Nu starter julen for alvor: Det store juletræ bliver tændt på Rådhuspladsen
Julen står for døren, og det betyder traditionen tro, at det store juletræ på Rådhuspladsen skal tændes. Det sørger julemanden for den første søndag i advent kl. 16.00. Alle er velkomne.

Vinterkulden har meldt sin ankomst, og går man rundt i de københavnske gader, er julelys, pynt og duften af gran også ved at melde sit indtog. Julen nærmer sig på alle måder, og den første søndag i advent, den 3. december, indtager julen for alvor byen, når julemanden tænder det store juletræ på Rådhuspladsen.
”I over 100 år har traditionen med juletræet på Rådhuspladsen spredt glæde og julestemning til københavnere i alle aldre - i år er ingen undtagelse. Der er skruet ned for temperaturen udenfor, men jeg håber, at københavnerne vil komme og skrue op for den hyggelige julestemning og synge julen ind,” siger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Det hele starter klokken 15.00, når julemanden og hans familie går afsted fra Nyhavn i optog mod Rådhuspladsen ledsaget af forskellige brandkøretøjer fra Hovedstadens Beredskab. De ankommer til Rådhuspladsen klokken 15.35, hvor københavnerne har mulighed for at hilse på julemanden og nisserne.
På Rådhuspladsen bliver julen sunget ind til musik leveret af Københavns Kommunes Skoleorkester. Træet tændes efter rådhusklokkerne kl. 16.
Traditionen med juletræ på Rådhuspladsen er over 100 år gammel og stammer fra 1914. Dengang samlede træet og de elektriske lys mange københavnere, der ikke alle selv havde elektriske lys derhjemme. Selvom meget har forandret sig siden, og træet i dag bliver pyntet med led-lys, så er traditionen på mange måder den samme. For eksempel blev træet både dengang og i dag hentet hjem fra Gribskov.
Træet er cirka 20 meter højt og fire tons tungt. Udover lysene bliver juletræet også pyntet med 100 julehjerter fra Børnenes Kontor.
Alle er velkommen til at deltage i juletræstændingen.
Tidsplan
15:00 – Hovedstadens Beredskabs juleoptog med julemanden og brandkøretøjer kører fra Nyhavn.
15:35 – Hovedstadens Beredskabs juleoptog med julemanden og nissemor ankommer til Rådhuspladsen og deler slik ud ved juletræet. Herefter spiller Københavns Kommunes Skoleorkester julemusik.
16:00 – Juletræet tændes af julemanden og Københavns Kommunes Borgerrepræsentations 1. næstforperson Lars Weiss.
Nøgleord
Kontakter
Økonomiforvaltningens pressetelefon
Tlf:21251524presse.okf@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
Ny undersøgelse: Fortsat høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne i Københavns Kommune6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den generelle trivsel og motivation for medarbejdere i Københavns Kommune scorer 5,7 ud af 7 mulige point, som er på niveau med tidligere år. Det viser en ny trivselsundersøgelse, som overordnet vidner om en høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne. Samtidig peger undersøgelsen på nogle vigtige områder, hvor der er behov for opmærksomhed og handling.
Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring30.4.2025 15:27:43 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
Et år efter lukningen af Pusher Street: Sådan er trygheden i dag5.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag er det et år siden, Pusher Street blev ryddet én gang for alle. Nu viser nye tal, hvordan trygheden ser ud et år efter rydningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum