Ny analyse: Folkeskolen har tabt sit formål af syne
Folkeskolens formålsparagraf blevet drænet for indhold. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Prospekt. Selvom formålsparagraffen er vokset i omfang, er dens betydning for skolens teori og praksis blevet svækket. Det er en af årsagerne til, at folkeskolen er blevet fanget i en omfattende detailregulering, den såkaldte målstyring. Bag analysen står ph.d. og seniorrådgiver i Tænketanken Prospekts program for medborgerskab og samfundspolitik, Thomas Aastrup Rømer.
”Der er opstået en splittelse mellem skolens formål og skolepolitikken, som har haft en instrumentalistisk effekt på skolens filosofi,” ifølge Thomas Aastrup Rømer
Regeringen har i et stort anlagt skoleudspil i oktober lagt op til et opgør med detailmålstyringen. Undervisningsminister Mattias Tesfaye har i den forbindelse henvist til folkeskolens formålsparagraf. Men regeringens opgør griber ifølge Thomas Aastrup Rømer ikke fat om problemets rod.
"Formålsparagraffen er i dag præget af et begreb om læring. Men læringsbegrebet er blevet mere og mere tømt for indhold og mere og mere fyldt med magt. Derfor ender læring, som oprindelig var et progressivt begreb, som konkurrencestatens lydige instrument,” peger Thomas Aastrup Rømer på.
Tænketanken Prospekts analyse er en kvalitativ analyse af formålsparagraffernes skiftende nøglebegreber fra 1814 og frem til den nyeste formålsparagraf fra 2006.
De tidlige formålsparagraffer fra 1814 og 1937 talte om ”kundskaber” og udvikling af elevens ”karakter” samt ”anlæg og evner”. Formålsparagraffen i 1975 var en modernisering af disse emner i efterkrigstidens demokratisk-humanistiske ånd.
Men samtidig opstod en splittelse, fordi man andre steder i skolepolitikken introducerede et begreb om ”læring” med rod i den schweiziske psykolog Jean Piaget og marxistisk teori.
Ifølge Thomas Aastrup Rømer medførte introduktionen af læringsbegrebet, at formålsparagraffen mistede betydning.
”De efterfølgende revisioner af formålsparagraffen i 1993 og 2006 forværrerede problemet. Der er opstået en splittelse mellem formål og læring i folkeskolen. Det efterlader læreren som en slags facilitator af læring. Man kan sige, at folkeskolen har mistet forbindelsen til sin tradition og sit rodnet. I stedet for et fokus på kultur og kundskaber kom folkeskolen til at handle om at styre ansvar for egen læring. Men læring er jo et helt tomt begreb,” udtaler Thomas Aastrup Rømer.
I følge Thomas Aastrup Rømer forudsætter en meningsfuld håndtering af folkeskolens problemer en intensiveret pædagogisk debat om folkeskolens forpligtelse på begreber som dannelse og kundskaber.
Hele analysen kan læses på Tænketanken Prospektshttps://www.taenketankenprospekt.dk/2023/11/30/skolens-formaalsparagraf-har-tabt-betydning-og-indhold/
Kontakter
Thomas Aastrup RømerSeniorrådgiver
Tlf:30131320tar@taenketankenprospekt.dkOm Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Ny bog: Vejen til et borgerligt Europa15.5.2024 12:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Morten Jarlbæk Pedersen, adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt
Ny analyse: Danske småbørnsfamilier ligger i top med fuldtidsarbejde29.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danske småbørnsfamilier, hvor begge forældre arbejder fuldtid, er på 69 pct. Det placerer Danmark i top seks i OECD. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Prospekt. Analysen er udarbejdet af historiker, ph.d. Christian Egander Skov, og resultaterne af analysen taler direkte ind i den verserende debat om arbejdstid og og lave fødselstal, ifølge Egander Skov: ”Vi kan ikke undgå at bemærke, at der på det seneste er blevet rykket lidt mere end rigeligt i børnefamilierne. Og fra regeringen bliver rykket i to forskellige retninger. Fra Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er der et ønske om at danskerne skal arbejde endnu mere. Fra Lars Løkke og Moderaterne er der en erkendelse af, at danskerne ikke får nok børn. Men det kan være, at de to ønsker ikke er kompatible med hinanden, når man i vores analyse kan se, at andelen af børnefamilier hvor begge forældre arbejder fuldtid, i forvejen er på hele 69 pct,” udtaler Christian Egander Skov. Analysen viser yderligere, at hvis man s
Morten Jarlbæk Pedersen tiltræder som adjungeret rådgiver for Tænketanken Prospekt10.4.2024 12:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Morten Jarlbæk Pedersen tiltræder som adjungeret rådgiver hos Tænketanken Prospekt frem til 1. juni 2025. Jarlbæk Pedersen er ph.d. i statskundskab med særligt fokus regulering og lovbehandling i Danmark, som også skal være omdrejningspunktet for tilknytningen til Prospekt. Her skal Morten Jarlbæk være ansvarlig for projektet Den defekte lovmaskine, som sætter fokus på lovbehandlingen i Danmark. Ifølge Jarlbæk kører den danske lovmaskine for stærkt, for uigennemskuelige og uden den nødvendige inddragelse af relevante parter: "Flere og flere danskere resignerer over for et politisk system, hvor uigennemsigtigheden opleves som total, og hvor lovmaskinen kører for fuld damp. Resultatet er folkelig afkobling, der udfordrer det demokratiske medborgerskab," udtaler Morten Jarlbæk. I forbindelse med projektet vil Jarlbæk blandt andet sætte gang i den offentlige samtale om den defekte lovmaskine gennem bogudgivelser, notater og arrangementer. ”Jeg har kendt Morten Jarlbæk i mange år som en fag
Ny rådgiver med fokus på dydsetik8.4.2024 12:25:26 CEST | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt udvider sin medarbejderstab med ny rådgiver inden for etikprogrammet. Alexander Sokol, der flere gange har gjort sig bemærket i dagspressen med skarpe debatindlæg, bliver tilknyttet Prospekt som rådgiver for projektet Dyd, dannelse og liberalisme, som ligger under programmet for etik og værdibaseret udvikling. Sokol er ph.d. i statistik og har en erhvervsbaggrund som blandt andet chefanalytiker i Nordea og senest som selvstændig konsulent. Han har foruden sit arbejde som selvstændig, deltaget aktivt i den offentlige debat om etiske emner. Udover arbejdet med projektet dyd, dannelse og liberalisme, vil Sokol blandt andet producere notater, stå for en bog om dydsetikken, og være ansvarlig for arrangementer, der skal sætte fokus på dydsetikkens betydning. Sokol er dermed en væsentlig oprustning i Prospekts arbejde med at sætte fokus på dydsetikken, som har set en genkomst i de senere års politiske debat og i den politiske filosofi. ”Hos Prospekt glæder vi os til samar
Nyt notat: Vi har brug for en folkelig fornyelse af velfærdssamfundet18.3.2024 15:02:33 CET | Pressemeddelelse
I regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark formulerede SVM-regeringen en vision om at bevæge Danmark fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med mere lokal frihed, selvbestemmelse og forandringskraft. Med udspillet til en reform af ældreområdet primo 2024 tager visionen form. Seniorrådgiver, dr.phil. Michael Böss argumenterer i dette notat for, hvordan en udvikling i retning af velfærdssamfund må være et centralt element i styrkelsen af det folkelige fællesskab i Danmark: "Der bør næppe herske tvivl om, at den danske velfærdsmodel er trængt i disse år. Selv om der er blevet gennemført reformer, siden den meget kostbare bistandslov blev vedtaget i 1976, er den stadig dyr og svær at finansiere i et samfund, der gennemgår større demografiske forandringer med færre unge til at betale for stadig flere ældres velfærd og nye borgere, som fra begyndelsen ikke blevet tilstrækkeligt informeret om den samfundskontrakt, det offentlige velfærdssystem forudsætter. Men udfordringerne til den er ikke
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum