Tænketanken Prospekt

Ny analyse: Folkeskolen har tabt sit formål af syne

Del

Folkeskolens formålsparagraf blevet drænet for indhold. Det viser en ny analyse fra Tænketanken Prospekt. Selvom formålsparagraffen er vokset i omfang, er dens betydning for skolens teori og praksis blevet svækket. Det er en af årsagerne til, at folkeskolen er blevet fanget i en omfattende detailregulering, den såkaldte målstyring. Bag analysen står ph.d. og seniorrådgiver i Tænketanken Prospekts program for medborgerskab og samfundspolitik, Thomas Aastrup Rømer.

”Der er opstået en splittelse mellem skolens formål og skolepolitikken, som har haft en instrumentalistisk effekt på skolens filosofi,” ifølge Thomas Aastrup Rømer

Regeringen har i et stort anlagt skoleudspil i oktober lagt op til et opgør med detailmålstyringen. Undervisningsminister Mattias Tesfaye har i den forbindelse henvist til folkeskolens formålsparagraf. Men regeringens opgør griber ifølge Thomas Aastrup Rømer ikke fat om problemets rod.

"Formålsparagraffen er i dag præget af et begreb om læring. Men læringsbegrebet er blevet mere og mere tømt for indhold og mere og mere fyldt med magt. Derfor ender læring, som oprindelig var et progressivt begreb, som konkurrencestatens lydige instrument,” peger Thomas Aastrup Rømer på.

Tænketanken Prospekts analyse er en kvalitativ analyse af formålsparagraffernes skiftende nøglebegreber fra 1814 og frem til den nyeste formålsparagraf fra 2006.

De tidlige formålsparagraffer fra 1814 og 1937 talte om ”kundskaber” og udvikling af elevens ”karakter” samt ”anlæg og evner”. Formålsparagraffen i 1975 var en modernisering af disse emner i efterkrigstidens demokratisk-humanistiske ånd.

Men samtidig opstod en splittelse, fordi man andre steder i skolepolitikken introducerede et begreb om ”læring” med rod i den schweiziske psykolog Jean Piaget og marxistisk teori.

Ifølge Thomas Aastrup Rømer medførte introduktionen af læringsbegrebet, at formålsparagraffen mistede betydning.

”De efterfølgende revisioner af formålsparagraffen i 1993 og 2006 forværrerede problemet. Der er opstået en splittelse mellem formål og læring i folkeskolen. Det efterlader læreren som en slags facilitator af læring. Man kan sige, at folkeskolen har mistet forbindelsen til sin tradition og sit rodnet. I stedet for et fokus på kultur og kundskaber kom folkeskolen til at handle om at styre ansvar for egen læring. Men læring er jo et helt tomt begreb,” udtaler Thomas Aastrup Rømer.

I følge Thomas Aastrup Rømer forudsætter en meningsfuld håndtering af folkeskolens problemer en intensiveret pædagogisk debat om folkeskolens forpligtelse på begreber som dannelse og kundskaber.

Hele analysen kan læses på Tænketanken Prospektshttps://www.taenketankenprospekt.dk/2023/11/30/skolens-formaalsparagraf-har-tabt-betydning-og-indhold/

 

Kontakter

Om Tænketanken Prospekt

Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt

Nyt notat: Demokratiets lovmaskine er defekt3.6.2024 11:59:36 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, peger adjungeret rådgiver, ph.d. Morten Jarlbæk Pedersen, på afgørende problemer ved lovgivningsprocessen. Den politiske debat i de senere år viser, at vi har problem. Det drejer sig om måden, hvorpå folkestyret lovgiver. Selvom spørgsmålet kan virke teknisk, er en sund lovgivningsproces en integreret del af et velfungerende folkestyre. Morten Jarlbæk Pedersen introducerer til problemet med vores ”defekte lovmaskine” og hvad det betyder for vores demokratiske proces. I notatet peges der på følgende: I den demokratiske retsstat er der regler og procedurer for, hvordan beslutninger skal tages. Det sikrer inddragelse, det sikrer lydhørhed, det sikrer, at man overvejer konsekvenserne af beslutningerne. Den offentlige debat har vist, at demokratiets lovmaskine ikke er velsmurt. Det er ikke nok at se på forholdet mellem medier og politikere eller udelukkende på vilkårene for Christiansborg-politik. Debatten må også handle om lovgivningsproces, embedsv

Ekstra fokus på at fastholde den etiske refleksion31.5.2024 09:25:07 CEST | Pressemeddelelse

Freja Cæcilie Petri Bondgaard er uddannet teolog fra Aarhus Universitet (2021) med baggrund i og interesse for etik. Freja har tidligere været ansat som akademisk medarbejder hos Det Etiske Råd (Nationalt Center for Etik) og har senere arbejdet som freelancer inden for kommunikation og journalistik. Freja Cæcilie Petri Bondgaard tiltræder 1. juni 2024 som projektkonsulent i Tænketanken Prospekt med fokus på udarbejdelse af undervisningsmaterialer, facilitering af debatarrangementer og gennemførelse af podcasts om flere af sundhedsetikkens helt aktuelle emner: fertilitet, abort, aktiv dødshjælp og organdonation. Direktør i Tænketanken Prospekt Søren Peter Hansen glæder sig over ansættelsen af Freja Cæcilie Petri Bondgaard og udtaler i den forbindelse: ”Freja har foruden sit virke som kulturskribent og anmelder for diverse dagblade (Kristeligt Dagblad, POV. International etc.) deltaget aktivt i den offentlige debat særligt inden for en række etiske emner, hvor hun forsøger at skabe oplys

Nyt notat: Nedvurdering af omsorgsarbejdet er et reelt problem24.5.2024 11:43:21 CEST | Pressemeddelelse

I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt argumenterer rådgiver Alexander Sokol for, at det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet overses i vores offentlige samtale. Baggrunden for notatet er, at diskussionen om omsorgsarbejdets værdi er blevet et centralt emne i den offentlige debat - senest med den feministiske debattør Emma Holtens bog Underskud, der for alvor har gjort emnet relevant. Sokol argumenterer i notatet for at: • Det er et reelt problem, at værdien af omsorgsarbejdet nedvurderes i det moderne samfund. • Nedvurderingen skyldes bl.a. de moralske konklusioner, der ofte drages af økonomisk teori • Nedvurderingen af omsorgsarbejdet er et kollektivt valg baseret på mangelfulde filosofiske, økonomiske og politiske argumenter • Bedre argumenter vil føre til et bedre, mere omsorgsfuldt og mere retfærdigt samfund. • Opmærksomhed på nedvurdering af omsorgsarbejde har relevans udover feminismen, fordi det også vedrører nedprioriteringen af familiers vilkår i almindelighed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye