Sund & Bælt sender udvidelse af Københavns Lufthavn Station i udbud
Sund & Bælt igangsætter nu et EU-entreprenørudbud om udvidelsen af Københavns Lufthavn Station. Projektet bliver udbudt i en hovedentreprise, og fristen for anmodning om prækvalifikation er d. 5. januar 2024.

Udvidelsen af Københavns Lufthavn Station består i anlæg af 2 nye perroner, bro over banen frem til sammenbygning med Københavns Lufthavn sammen med elevatorer, trapper, rulletrapper, ombygning af jernbanen til de nye perroner inkl. anlæg af 2 nye transversaler, ændringer i kørestrøm, afvanding, sikringsanlæg mv.
Projektet er siden december 2022 blevet tilpasset efter dialog med bl.a. naboer og lokale myndigheder om udførelsen. Opstart af anlægsarbejderne forventes at skulle ske ved årsskiftet 2024/2025, og arbejderne forventes afsluttet i sommeren 2026.
Læs mere om udbuddet på Kammeradvokatens Udbudsportal.
Baggrund om projektet
Sund & Bælt er en af Danmarks største infrastrukturforvaltere. For at styrke mobiliteten til gavn for de rejsende driver og udvikler vi løbende vores anlæg. Ét af dem er Øresundsbanen, der ejes, drives og vedligeholdes af vores datterselskab, A/S Øresund.
Jernbanen over Amager til Københavns Lufthavn og Øresundsbroen er, trods den relativt korte strækning, en af de vigtigste trafikforbindelser i Danmark. Det er Sund & Bælts ansvar at sikre, at den nødvendige kapacitet er til stede på Øresundsbanen.
Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union

Kontakter
Rasmus HaakProjektchef, Ny Kastrup Lufthavn Station, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 62 60rha@sbf.dkLouise RasmussenKommunikationskonsulentProjektudvikling, Sund & Bælt
Tlf:+ 45 51 37 79 22lora@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sund & Bælt sender udvidelse af Øresundsmotorvejen i udbud9.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt udbyder første del af opgaven med at udvide Øresundsmotorvejen. Projektet skal forbedre fremkommeligheden på de strækninger og tilslutningsanlæg, der allerede er eller vil blive trafikale flaskehalse de kommende år.
Sund & Bælt igangsætter udbud om rådgiverbistand for Lufthavnsdige på Sydamager8.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt har i samråd med Transportministeriet og på baggrund af forundersøgelsen om stormflodssikring omkring København besluttet at igangsætte miljøkonsekvensvurdering og skitseprojektering af stormflodssikring af strækning fra Kastrup Halvø til Vestamagerdiget. Opgaven med at rådgive om dette arbejde er nu sendt i udbud.
Påskeferien skaber øget trafik over Storebælt9.4.2025 11:45:59 CEST | Pressemeddelelse
De travleste rejsedage over Storebælt er skærtorsdag samt 1. og 2. påskedag. For at markere helligdagene lyses pylonerne op i gult.
Vedligehold påvirker trafikken på Storebæltsbroen i næste uge3.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 7. til fredag den 11. april, bliver der udført vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.
Stigende trafik og vigtige milepæle i projekterne27.3.2025 13:26:54 CET | Pressemeddelelse
I 2024 blev der sat ny rekord for trafikken på begge broer. På Storebæltsbroen var væksten især drevet af lastbiltrafikken, mens det på Øresundsbron var personbiltrafikken, der drev årets vækst. Trafikudviklingen bidrager positivt til resultatet, som lå over forventningerne for året. På Storebæltsbroen steg lastbiltrafikken med 3,0 pct, mens der var et mindre fald i personbiltrafikken på 0,2 i forhold til 2023. I gennemsnit passerede mere end 37.000 køretøjer forbindelsen i døgnet, og vejtrafikken satte ny årsrekord med knap 13,7 mio. køretøjer. Omsætningen fra vejtrafikken på Storebæltsforbindelsen var på 3.237 mio. kr. og steg med 2,6 pct. i forhold til 2023. På Øresundsbron steg personbiltrafikken med 3,8 pct., mens lastbiltrafikken endte med en stigning på 1,2 pct. Vejtrafikken satte ny årsrekord med 7,6 mio. køretøjer, og knap 21.000 kørte dagligt over forbindelsen i 2024. I delårsrapporten fra 3. kvartal var forventningen til årets resultat før dagsværdireguleringer og skat i stø
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum