Eksisterende EU-ETS udvides til også at omfatte brændstofoperatører
29.11.2023 10:48:38 CET | Energistyrelsen | Nyhed
EU-ETS udvides til også at omfatte brændstofoperatører, der frigiver brændsel til forbrug til opvarmning eller køling af bygninger, vejtransport og andre sektorer. Udvidelsen, kaldet EU-ETS-2, træder i kraft den 1. januar 2025. Det betyder, at brændstofoperatørerne skal være i besiddelse af en CO2-udledningstilladelse inden denne dato.
I forlængelse af EU's kvotehandelsdirektiv 2003/87/EF med ændringer har Kommissionen offentliggjort EU forordning (EU) 2023/2122 om indførelsen af et nyt kvotehandelssystem for brændstofoperatører. Med forordningen indføres regler for overvågning og rapportering af CO2-udledningen for de brændstofoperatører, der udfører de i direktivets bilag III nævnte aktiviteter.
Udvidelsen omfatter eksempelvis brændstofoperatører, der frigiver brændsel til forbrug, og brændslet anvendes inden for bygninger (opvarmning og –køling), vejtransport og andre sektorer. Er I som brændstofoperatør omfattet af betaling af punktafgift til SKAT for brændsler, er det muligt, at I også omfattes af det nye EU-ETS-2.
Se de omfattede aktiviteter i direktivets Bilag III.
ETS-2 opererer med egne kvoter. Kvoterne er forskellige fra ETS-1 kvoter og kan ikke anvendes mellem de to handelssystemer. ETS-2 har derfor også en selvstændig prismekanisme for fastsættelse af kvoteprisen. I modsætning til ETS-1 uddeles der ikke gratiskvoter til de kommende ETS-2 brændstofoperatører.
Implementeringen af ETS-2 sker gradvist og gennem to overordnede faser: én fase med overvågnings- og rapporteringsforpligtigelser der løber fra 2024 til og med 2027. Herefter stilles der krav om returnering af kvoter inden den 31. maj hvert år fra 2028. Kvoterne returneres i kvoteregisteret, der administreres af Erhvervsstyrelsen.
Bemærk venligst, at når udledningstilladelsen er udstedt, skal brændstofoperatøren oprette en compliance-konto i kvoteregisteret. Kvotereregisteret vil kontakte de brændstofoperatører, som er omfattet af EU-ETS-2.
Se yderligere information om kvoteregisteret.
Udledningstilladelse fra 2025
Fra den 1. januar 2025 skal brændstofoperatøren være i besiddelse af en udledningstilladelse udstedt af Energistyrelsen. Før udstedelsen af en tilladelse skal den enkelte operatør indsende en overvågningsplan, der beskriver, hvordan brændslerne overvåges og rapporteres.
Fristen for indsendelse af overvågningsplanen er den 1. september 2024. Energistyrelsen kan dog fastsætte en tidligere frist.
Overvågningsplanen danner grundlag for rapporteringen af brændselsmængder frigivet til forbrug og dermed potentiel udledning af CO2.
Brændselsmængderne skal:
- For 2024 rapporteres første gang i april 2025.
- Rapporteringen for 2024 bygger på historiske data og skal ikke verificeres.
- Fra 2025 skal overvågningsplanerne og rapportering til Energistyrelsen verificeres af en uvildig 3. part.
Den 1. september 2024 er frist for indsendelse af en overvågningsplan til Energistyrelsen.
Brændstofoperatørerne skal dog afvente yderligere information, før de kan påbegynde arbejdet med deres overvågningsplaner. Information herom følger snarest muligt, forventeligt i første kvartal 2024.
Der arbejdes på nuværende tidspunkt på guidelines og skabeloner der skal anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af overvågningsplanerne.
Brændstofoperatører og andre interessenter bedes holde øje med Energistyrelsens ETS-2-side på ENS.dk.Siden udbygges løbende med yderligere information og vejledninger vedrørende ETS-2.
Kontakt:
Henvendelser kan rettes til Energistyrelsens EU-ETS-2-postkasse på ets2@ens.dk
Kontakter
Pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum