Kommunens gadelys tændes igen
Der har været smådunkelt i Rudersdal, men nu er det ganske vist: De mange gadelamper, der har været slukket for at spare på energien, gentændes hurtigst muligt i begyndelsen af det nye år.

Nu er det snart slut med halvmørke gader og smådunkle boligområder: I januar og februar bliver ca. 4.000 gadelamper, omkring en tredjedel af det samlede antal, tændt igen.
Det var et enigt økonomiudvalg, som på sit møde 15. november har truffet beslutning om, at nu er det tid at tænde lamperne igen, og det skal ske så hurtigt, som det teknisk og praktisk kan lade sig gøre.
- I denne mørke tid er jeg glad for, at vi nu kan tænde alle gadelamper igen”, siger borgmester Ann Sofie Orth. Da vi sidste år besluttede at slukke hver tredje gadelampe, var det et af vores initiativer for at spare på strømmen midt i den nationale forsyningskrise, og det gav rigtig god mening. Nu er tiden en anden og forsyningskrisen knap så voldsom, men det er stadig vigtigt at være fornuftig og have en god adfærd, når det gælder forbruget af varme og el.
Mange henvendelser fra borgere
Court Møller, formand for Klima- og Miljøudvalget, glæder sig også over, at de mange slukkede gadelamper, ca. 4.000 i alt, nu igen tændes:
- Jeg ved, at rigtig mange borgere har henvendt sig til forvaltningen og os politikere med spørgsmål og ønsker om at få lyset tændt igen i deres lokalområde. Lys er vigtigt for rigtig mange mennesker – også i forhold til den tryghed man oplever. Derfor er jeg ekstra glad for, at vi hurtigst muligt i det nye år kan begynde at gentænde de mange slukkede gadelamper.
Rudersdal Kommune forventer, at alle lamper igen kaster deres milde lys, når vi kommer frem til februar måned.
Når det tager så lang tid, skyldes det, at der desværre ikke er en hurtig og let måde at tænde lamperne igen. Et centralt system, hvor man kunne tænde og slukke de enkelte lamper, koster rigtig mange penge, omkring 22 millioner kroner, så derfor skal hver lampe tændes manuelt på stedet.
Beslutning i Økonomiudvalget 15.11.23
Fortsat modernisering af gadelys
I uge 48 fortsætter moderniseringen af gadelyset. Det betyder, at der rundt omkring i kommunen vil være folk fra leverandøren Andel Lumen, som udskifter armaturer, lyskilder og master.
Det er vigtigt at nævne, at disse aktiviteter er et særskilt projekt med sin egen tidsplan, som intet har med gentændingen af gadelyset at gøre.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkCourt MøllerKommunalbestyrelsesmedlem
Klima- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Organisering-rekruttering-fastholdelsesudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Fællesskaber i fokus i ny idrætspolitik6.5.2025 16:33:18 CEST | Pressemeddelelse
Flere mennesker skal have adgang til idrættens fællesskaber. Det er en central ambition i Rudersdal Kommunes nye idrætspolitik.
Tæt på grønt lys for cykelsti på Hørsholm Kongevej5.5.2025 07:26:41 CEST | Pressemeddelelse
De sidste sten er nu ved at være ryddet af vejen for cykelsti på Hørsholm Kongevej – efter planen begynder anlægsarbejdet til sommer.
Regnskab 2024 bekræfter en økonomi i god form30.4.2025 21:45:32 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune brugte i 2024 færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedret sin likviditet mere end forudsat. Det viser regnskabet for 2024, der nu er behandlet af kommunalbestyrelsen og sendt til revision. Regnskabet godkendes endeligt i juni måned.
Rudersdal aflyser besparelse på mad til ældre29.4.2025 21:40:53 CEST | Pressemeddelelse
En samlet budgetforligskreds har i dag besluttet at tilbagerulle en årlig besparelse på 7 mio. kr. på maden til kommunens ældre borgere.
Rudersdal indfører foretræde for politiske udvalg15.4.2025 09:13:32 CEST | Pressemeddelelse
Som borger, forening eller virksomhed kan man nu anmode om at få foretræde for et politisk udvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum